Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2130143_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:20-12-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 1909045
Dok. nr.: 1057363
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 58 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 58:
”Ministeren
bedes redegøre for, om ministeren vil indkalde partierne bag aftalen om
erstatningsordningen samt redegøre for reglerne vedrørende udbetalingen af erstat-
ning herunder både egenbetalingen men også i forhold til om man bliver trukket i
ydelser, når man får udbetalt erstatning fra en patientskade, og hvor meget SKAT
trækker?”
Svar:
Erstatning og godtgørelse, som tilkendes efter reglerne i klage- og erstatningsloven,
fastsættes på baggrund af reglerne i erstatningsansvarsloven.
Det følger af kapitel 1 i erstatningsansvarsloven, at der kan tilkendes erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab som følge af en skade,
godtgørelse for svie og smerte, varigt mén samt erstatning for tab eller forringelse af
erhvervsevne.
Endvidere kan den, som ved et dødsfald har mistet en forsørger, tilkendes erstatning
for rimelige begravelsesudgifter og erstatning for tab af forsørger. En efterlevende
ægtefælle, samlever eller
hvis særlige omstændigheder taler herfor
anden efter-
ladt person kan desuden tilkendes et overgangsbeløb.
Der kan herudover tilkendes godtgørelse til forældre ved børns dødsfald efter reg-
lerne i klage- og erstatningsloven.
Tilkendt erstatning og godtgørelse fratrækkes et såkaldt egetbidrag i erstatningen el-
ler godtgørelsens hovedstol efter klage- og erstatningsloven. Egetbidraget svarer til
7.625 kr. i 2019.
Udvalgsspørgsmålet vedrører - foruden erstatningsansvarsloven
også anden lovgiv-
ning, som ligger uden for Sundheds- og Ældreministeriets ressortområde.
Jeg har derfor indhentet bidrag fra hhv. Beskæftigelsesministeriet og Skatteministe-
riet, som jeg kan henholde mig til.
Beskæftigelsesministeriet har bidraget med følgende, om hvilken betydning erstat-
ning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter klage- og
erstatningsloven, har for ydelser på beskæftigelsesområdet:
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om ministeren vil indkalde partierne bag aftalen om erstatningsordningen samt redegøre for reglerne vedrørende udbetalingen af erstatning, til sundheds- og ældreministeren
”Der er generelt fastsat regler
om, at der skal ses bort fra erstatning for tab af er-
hvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Sådanne udbetalte erstatninger vil således
ikke have betydning for retten til forsørgelsesydelser eller indgå ved opgørelsen af
formue med betydning for retten til ydelser. Det gælder fx i forhold til kontanthjælp-
og uddannelseshjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, førtidspension og fol-
kepension.”
Skatteministeriet oplyser i forhold til den skattemæssige del af spørgsmålet, at det
følger af de grundlæggende principper i statsskatteloven, at modtagne erstatningsbe-
løb principielt beskattes på samme måde som den indkomst eller udgift, som erstat-
ningsbeløbet kompenserer for.
Erstatningsbeløb, der kompenserer for bortfald af indkomstkilden samt erstatninger
for ikke-økonomisk skade (tort m.v.), er ikke indkomstskattepligtige. Erstatning for
tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er efter principperne skattefri, men hvis
erstatningen udbetales som en løbende ydelse, herunder akkumulerede løbende
ydelser, der udbetales på én gang som et tilgodehavende beløb, er erstatningen skat-
tepligtig.
Skattepligtige erstatninger beskattes som personlig indkomst, og den nærmere be-
skatning vil afhænge af størrelsen af personens samlede personlige indkomst, bo-
pælskommune, evt. medlemskab af Folkekirken og fradrag.
For så vidt angår spørgsmål om, hvorvidt jeg vil indkalde partier bag aftalen om er-
statningsordningen, lægger jeg til grund, at spørger henviser til
Politisk aftale om ud-
videlse af patienterstatningsordningens dækningsområde og fredning af udbetalte er-
statninger
af 19. september 2017.
Aftalen førte til en ændring af klage- og erstatningsloven, som trådte i kraft 1. juli
2018. Lovændringen skal følges op af en evaluering to år efter dens ikrafttrædelse,
dvs. til næste sommer. Det vil efter min opfattelse være mest hensigtsmæssigt at af-
vente denne evaluering, før der eventuelt igangsættes nye drøftelser om patienter-
statningsordningen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen
Side 2