Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 283
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-01-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 1910430
Dok. nr.: 1073787
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 283 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 283:
”Hvordan
vil ministeren sikre dels en mere rimelig pris på medicin til bekæmpelse af
fnat dels sikre mulighederne for altid at kunne erhverve sig den nødvendige
medicin, jf. artiklen
”Annette
i opråb: For dyr medicin kan forhindre
fnatbekæmpelse”, BT den 5. oktober 2019?
(https://www.bt.dk/samfund/annette-i-opraab-for-dyr-medicin-kan-forhindrefnatbe-
kaempelse)”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at der er fri prisdannelse på lægemidler i Danmark, og
at myndighederne ikke har indflydelse på priserne på medicin. Priserne fastlægges af
lægemiddelvirksomhederne, dog indgår Sundheds- og Ældreministeriet aftaler med
Lægemiddelindustriforeningen (LIF) om prislofter for medlemmer af LIF.
Prissystemet i Danmark er politisk fastsat og skal være med til at gøre det attraktivt
for lægemiddelvirksomhederne at forsyne det danske marked med lægemidler. Sam-
tidig skal prissystemet være med til at sikre de lavest mulige priser til gavn for bor-
gerne og for samfundet. Jeg glæder mig over, at priserne på generisk medicin gene-
relt set er meget lave i Danmark sammenlignet med andre EU-lande. Lægemiddelvirk-
somhederne afgør selv i hvilke lande, de ønsker at markedsføre deres produkt.
Udgifter til lægemidler til behandling af fnat
I Danmark har vi et behovsafhængigt medicintilskudssystem. Dette indebærer, at jo
større udgifter man har til tilskudsberettiget medicin, jo større tilskud får man. Den
maksimale egenbetaling i et individuelt tilskudsår er 4.190 kr., svarende til ca. 350 kr.
om måneden.
Egenbetalingen for behandling mod fnat med Permethin creme for en familie med to
voksne og to børn, hvoraf det ene barn har fnat, er af Lægemiddelstyrelsen oplyst til
ca. 800 kr. Såfremt der måtte være behov for efterfølgende behandling for familien i
tabletform (ivermectin), estimeres denne at beløbe sig til ca. 1.300 - 1.500 kr. af-
hængig af, om det smittede barn får en eller to doser tabletter. Estimatet er bl.a. be-
regnet ud fra en forudsætning om, at hvert familiemedlem har en recept på det en-
kelte lægemiddel og modtager enkelttilskud (på tabletterne). Desuden forudsættes,
at familien ikke er i behandling med andre tilskudsberettigede lægemidler og derfor
skal betale den maksimale egenbetaling. Hvis et eller flere af familiemedlemmerne er
i behandling med andre tilskudsberettigede lægemidler, vil familiens egenbetaling
kunne være lavere.