Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2156225_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-02-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2001293
Dok. nr.: 1109421
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 553 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet af Jane Heitmann (V) på vegne af udvalget.
Spørgsmål nr. 553:
”Kan
ministeren oplyse, hvilke initiativer der er taget for at komme sygdommen fnat
til livs, da den er blevet meget udbredt blandt unge mennesker, og der er mangel på
medicin?”
Svar:
Jeg til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen og Sund-
hedsstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen oplyser følgende:
Permethrin creme 5% (Nix), som er det eneste markedsførte lægemiddel i Dan-
mark til behandling af fnat, er aktuelt ikke i restordre og kan skaffes på apoteket.
Det er muligt for læger at ansøge om udleveringstilladelse til lægemidler mod
fnat, som ikke er markedsført i Danmark, men i andre lande. Endvidere kan dan-
ske apoteker fremstille magistrelt svovlvaseline til behandling af fnat.
Permethrin creme forhandles som et håndkøbslægemiddel og sælges både på
apotek og i butikker, som har tilladelse til at sælge medicin i håndkøb. Det er
også muligt at købe Nix creme på danske webapoteker og få det leveret. I de om-
råder af landet, hvor der har været udbrud af fnat, har visse apoteker i perioder
haft udsolgt af Nix, men i disse tilfælde har lægemidlet kunnet skaffes fra andre
apoteker. Lægemiddelstyrelsen råder derfor borgere til at kontakte apoteket for
at høre om Nix er på lager.
For personer med fnat, der ikke oplever tilstrækkelig effekt af permethrin creme,
kan lægen ansøge om udleveringstilladelse til lægemidler fra udlandet, eksem-
pelvis ivermectin tabletter 3 mg (Stromectol eller Scabioral) eller benzyl benzoat
+ disulfiram kutanemulsion 20 mg/g + 225 mg/g (Tenutex). Alle læger kan an-
søge om udleveringstilladelse og siden den 28. november 2019 har også praktise-
rende læger kunnet ansøge om generel udleveringstilladelse til disse fnatmidler,
hvilket betyder, at lægen kun skal søge én gang for fremover at kunne ordinere
et fnatmiddel fra udlandet. Tidligere har kun hudlæger haft denne mulighed,
hvor praktiserende læger i stedet kunne ansøge om enkelt udleveringstilladelse
til den enkelte person. Som konsekvens heraf kan praktiserende læger nu hurti-
gere ordinere udenlandsk medicin til personer med fnat. For at lette lægens an-
søgning om udleveringstilladelse er autofyldte ansøgningsskemaer for de enkelte
fnatmidler tilgængelige via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Lægemiddelsty-
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om, hvilke initiativer der er taget for at komme sygdommen fnat til livs, til sundheds- og ældreministeren
relsen behandler ansøgninger om udleveringstilladelser inden for få dage og der-
efter kan produkterne hentes til Danmark via en grossist og udleveres på apote-
ket.
Tenutex sælges desuden som håndkøbsmedicin på svenske apoteker og webapo-
teker. Det er lovligt for danske borgere at indføre Tenutex fra Sverige, eller få
medicinen sendt med posten.
Ud over lægemidlerne på udleveringstilladelse, kan magistrelt fremstillet svovl-
vaseline anvendes til behandling af fnat ved utilstrækkelig effekt af permethrin
creme. Svovlvaseline kan fremstilles på et dansk apotek, hvis en læge ordinerer
en recept på svovlvaseline til en specifik patient. Det er umiddelbart ikke muligt
at få svovlvaseline fra udlandet.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
Sundhedsstyrelsen har siden starten af 2019 haft mange henvendelser vedr. fnat
og på den baggrund igangsat flere tiltag for at sikre lettilgængelig information
om sygdommen og viden om håndtering.
Udbrud af fnat har især været et stort problem blandt efterskoleelever. Sund-
hedsstyrelsen udarbejdede derfor i starten af 2019 informationsmateriale mål-
rettet skoleledere, forældre og elever på efterskoler og lignende institutioner og
sendte det ud til ledelsen på alle landets efterskoler. I materialet opfordres til, at
skoleledelsen ved udbrud af fnat påtager sig at levere grundig information til ele-
ver og forældre. Derudover lægges der op til, at skolen bistår eleverne i at få
igangsat opsporing af deres tætte kontakter. Således kan kontakterne også få re-
levant information om sygdommen, og hvordan denne behandles. Derudover
sættes fokus på vigtigheden af at få koordineret behandlingstidspunkt, således
at man kan mindske risikoen for gensmitte. Der er stigmatisering forbundet med
dét at få fnat, og ved at opfordre til en åben og ærlig dialog omkring sygdom-
men, kan man forhåbentlig mindske denne stigmatisering og undgå, at elever
skjuler eventuelle symptomer på fnat.
Der blev samtidig udarbejdet materiale til den kommunale sundhedstjeneste
med råd til, hvordan de kunne bistå bl.a. efterskoler og andre institutioner med
at begrænse fnat. Dette blev sendt ud til kommunerne via e-mail.
Sundhedsstyrelsen opdaterede i starten af 2020 informationsmaterialet, således
at det tydeligt fremgår, at materialet også kan anvendes af grundskoler og ung-
domsuddannelser samt andre institutioner og i private hjem. Materialet blev
sendt ud til skoleledelsen på alle grundskoler, ungdomsuddannelser og eftersko-
ler i starten af 2020, med fokus på at rådene kan benyttes af både institutio-
nerne og i private hjem.
For at gøre de praktiserende læger opmærksomme på problemstillingen med
fnat, udgav Sundhedsstyrelsen i 2019 via Rationel Farmakoterapi en artikel mål-
rettet de praktiserende læger. Artiklen beskriver behandling og forebyggelse af
fnat. Lægemiddelstyrelsen gjorde det i efteråret 2019 muligt for praktiserende
læger at søge om generel udleveringstilladelse på andre behandlinger end
stadard behandling med cremen Nix. Hensigten er, at borgerne hurtigere kan
komme i relevant behandling og ikke nødvendigvis skal henvises til hudlægen,
hvis førstevalgsbehandlingen med cremen ikke er effektiv. Sundhedsstyrelsen har
henvist til dette og bl.a. opdateret hjemmesiden med en faktaboks.
Side 2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om, hvilke initiativer der er taget for at komme sygdommen fnat til livs, til sundheds- og ældreministeren
Sundhedsstyrelsen har sendt en orienteringsmail til PLO. I denne orienteres om
opdatering og udsendelse af informationsmateriale til alle landets skoler og ef-
terskoler, samt om mulighed for de praktiserende læger om at søge om generel
udleveringstilladelse ved Lægemiddelstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen har løbende opdateret hjemmesideteksten vedr. fnat. I forbin-
delse med opdateringen, er Sundhedsstyrelsens informationsark til forældre lige-
ledes blevet opdateret.
Jeg kan henholde mig til styrelsernes svar og kan i øvrigt henvise til mine tidligere
svar på SUU alm. del spm. 283 og 285.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo
Side 3