Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2153451_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-02-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2001821
Dok. nr.: 1109621
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 536 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 536:
”Hvilke
kritikpunkter i Rigsrevisionens beretning om Lægemiddelanbefalinger
vil ministeren følge op på, og hvilke initiativer vil ministeren tage?”
Svar:
På det lukkede samråd AC den 23. januar 2020 om Rigsrevisionens beretning om Læ-
gemiddelanbefalinger oplyste jeg bl.a., at jeg modtog beretningen den 15. november
2019, og nu følger de helt normale procedurer for afgivning af bemærkninger til be-
retningen og opfølgning. Jeg har til den 25. marts 2020 til at afgive min ministerrede-
gørelse til Statsrevisorerne.
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne anbefaler i deres konklusion, at der i min redegø-
relse skal indgå en udtalelse fra regionsrådene. Den afventer jeg naturligvis, og derfor
kan jeg endnu ikke give jer en fuld status på opfølgningen eller det forventede ind-
hold af min redegørelse til statsrevisorerne.
Samtidig har jeg på baggrund af den middel-kritik, som Rigsrevisionens beretning og
statsrevisorernes konklusioner indeholder, sat mit ministerium i gang med at gå be-
retningen grundigt igennem med henblik på at afdække, hvordan lægemiddelanbefa-
lingerne kan nå bedre og bredere ud til den alment praktiserende læge.
Til brug for det arbejde har mit ministerium i starten af februar 2020 afholdt møder
med Danske Regioner, Lægeforeningen og PLO om, hvad der skal til for, at lægemid-
delanbefalingerne kan komme helt ud til den enkelte læge i almen praksis. Udkom-
met af møderne og mulig opfølgning er ministeriet nu i gang med at forholde sig til.
Derfor er det for tidligt for mig at udtale mig om hele eller dele af Rigsrevisionens be-
retning, herunder hvilken opfølgning der konkret vil blive som svar på Statsrevisorer-
nes kritik. Men som oplyst på samrådet vil jeg sende udvalget en kopi af min minister-
redegørelse umiddelbart efter afsendelsen heraf til statsrevisorerne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen