SUU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 535: Spm. om oversendelse af den redegørelse, som ministeren sender til Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning om Lægemiddelanbefalinger, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Sundheds- og ældreministeren

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato: 03-07-2020

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPCRV

Sagsnr.: 1809516

Dok. nr.: 1253502

Sundheds- og ældreministerens redegørelse til

Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 5/2019 om

lægemiddelanbefalinger

Statsrevisorerne har den 15. november 2019 afgivet Beretning nr. 5/2019 om

lægemiddelanbefalinger og har i den forbindelse anmodet om en redegørelse for de

foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Jeg vil indledningsvis gerne kvittere for, at der med beretningen sættes fokus på et

vigtigt emne, som regeringen løbende har og fortsat vil have stort fokus på. Det er

væsentligt for regeringen, at medicinbrugerne til enhver tid modtager en medicinsk

behandling, som giver dem den bedste effekt til den laveste pris og med færrest

mulige bivirkninger

–

af hensyn til især medicinbrugerne, men også til

sundhedsvæsenet, som bruger en relativt stor andel af sine udgifter på netop

lægemidler.

Det fremgår af beretningen, at undersøgelsens formål er at vurdere, om Sundheds-

og Ældreministeriet i tilstrækkelig grad understøtter, at Sundhedsstyrelsens

lægemiddelanbefalinger får størst mulig effekt i behandlingen af patienter i almen

praksis. Det fremgår videre, at præmissen for formålet er, at

lægemiddelanbefalingerne har effekt, hvis patienterne behandles i

overensstemmelse hermed. Denne præmis vil jeg komme nærmere ind på nedenfor.

Rigsrevisionens vurdering bygger bl.a. på en undersøgelse af, om Sundheds- og

Ældreministeriet som bevillingsansvarlig bruger sine muligheder for at understøtte, at

Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger får størst mulig effekt i almen praksis,

og om ministeriet derved udviser skyldige økonomiske hensyn.

Rigsrevisionen har på baggrund af undersøgelsen søgt at svare på to særskilte

spørgsmål:



Bruger Sundheds- og Ældreministeriet sine muligheder for at understøtte, at

Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger får størst mulig effekt i almen

praksis?

Bruger Sundheds- og Ældreministeriet sine muligheder for via regionernes

indsatser at understøtte, at Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger får

størst mulig effekt i almen praksis?



Jeg noterer mig, at Statsrevisionerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning finder

det problematisk, at brugen af lægemidler udskrevet i almen praksis i flere tilfælde

kun langsomt tilpasses nye eller ændrede lægemiddelanbefalinger fra

Sundhedsstyrelsen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 535: Spm. om oversendelse af den redegørelse, som ministeren sender til Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning om Lægemiddelanbefalinger, til sundheds- og ældreministeren

Jeg noterer mig endvidere, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Sund-

heds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på og understøttet, at

Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger følges og får størst mulig effekt i almen

praksis.

Statsrevisorerne finder det på den baggrund nødvendigt, at Sundheds- og Ældremini-

steriet sammen med regionerne afklarer, hvordan et nyt system kan give ministeriet,

regionerne og de alment praktiserende læger bedre viden om udskrivningsmønstre

og implementeringen af Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger.

./.

Sundheds- og Ældreministeriet har i forlængelse af Rigsrevisionens beretning anmo-

det regionsrådene om regionernes eventuelle bemærkninger til beretningen. Regio-

nernes udtalelser er vedlagt.

Ministeriet noterer sig, at udtalelserne afspejler, at der er forskelligartede opfattelser

blandt regionerne af, i hvilken udstrækning regionerne er forpligtet til at

implementere de nationale lægemiddelanbefalinger, og hvilket behov de har for

understøttelse af lægemiddelanbefalinger. Dette vil blive uddybet nærmere i de

relevante afsnit nedenfor.

Ministeriet har desuden afholdt et møde med Danske Regioner henholdsvis

Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation(PLO) om opfølgning på

beretningen.

Fra regeringens side vil vi på baggrund af beretningen prioritere, at der tages

initiativer til at skabe dels et bedre overblik over de gældende nationale

lægemiddelanbefalinger, deres status i forhold til anden lægemiddelinformation,

behandlingsvejledninger o.l. og dels en enklere kommunikation heraf til læger i

almen praksis.

Samtidig er det målet, at Sundhedsstyrelsen gennem et styrket samarbejde med de

øvrige aktører, som udsteder behandlingsvejledninger og lignende

lægemiddelinformation målrettet de praktiserende læger, bidrager til, at disse

aktørers lægemiddelinformation fremover i højere grad understøtter og supplerer

lægemiddelanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Det er forventningen, at disse

initiativer fremadrettet vil kunne sikre en mere ensartet lægemiddelanvendelse

mellem regionerne og dermed en større lighed i sundhedsvæsenet.

Sundheds- og Ældreministeriets udmøntning af lægemiddelanbefalinger

Generelt

Helt generelt har jeg for det første noteret mig, at Rigsrevisionens undersøgelse

primært spænder fra 2012-2018. Det er en lang periode i et sundhedsvæsen i

konstant udvikling som det danske, og det er også i denne periode, at bl.a. det Fælles

MedicinKort (FMK) er blevet implementeret. FMK giver et centralt billede af

patientens aktuelle medicinering, som kan tilgås af alle autoriserede

sundhedspersoner.

Dermed er lægernes grundlag for at have et overblik over hver enkelt patients

lægemiddelordinationer, tilpasse den medicinske behandling til den konkrete patient

og følge lægemiddelanbefalingerne et helt andet og langt bedre i dag, end det var

Side 2

ved undersøgelsens start i 2012. Der er også i denne periode sket en væsentlig

udvikling af ordiprax, der teknisk understøtter kvalitetsarbejdet og hensigtsmæssige

ordinationsvaner i almen praksis.

For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen primært

udarbejder lægemiddelanbefalinger, hvor styrelsen vurderer, at der er et særligt

fagligt behov, det vil f.eks. sige, hvor det er uforklarlig variation på tværs af landet

eller en bekymrende udvikling.

Derfor kan der på netop disse udvalgte områder være en større udfordring med at

opnå et relevant udskrivningsmønster i praksis. Som styrelsen anfører, tager det tid

at ændre vaner

–

ikke bare ordinationsvaner hos lægerne, men også efterspørgslen

hos patienter, pårørende og plejepersonale. Her har arbejdet med at løfte kvaliteten

af lægemiddelbehandlingen ofte en bedre effekt end kontrol, når der skal skabes

varige adfærdsændringer.

Endelig er det for det tredje vigtigt for mig at slå fast, at jeg ikke er enig i

beretningens præmis om, at lægemiddelanbefalingerne kun har effekt, hvis

patienterne behandles i overensstemmelse hermed. Manglende overensstemmelse

med lægemiddelanbefalingerne betyder ikke nødvendigvis, at patienterne ikke er

optimalt behandlede.

Det er også fremhævet af både Danske Regioner og Lægeforeningen som et billede,

foreningerne ikke kan genkende. Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal ikke altid

følges 1:1 af lægen, men skal derimod understøtte fælles beslutningstagning mellem

patient og læge og altid tilpasses den enkelte patients forhold og behov.

Derfor har anbefalinger heller ikke altid det sigte at nedbringe et forbrug af

lægemidler. Formålet er ifølge Sundhedsstyrelsen i højere grad, at den enkelte

patient får den rette behandling. Her er lægernes frie ordinationsret i forhold til hver

enkelt patient helt central.

Jeg synes, at det er væsentligt at tage disse generelle forhold med i betragtning ved

stillingtagen til Rigsrevisionens beretning, og min redegørelse skal ses i lyset heraf.

Formidling

Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet i højere grad kan formidle

lægemiddelanbefalingerne, så de er enkle at forstå og let tilgængelige, der hvor de

praktiserende læger søger deres information.

Jeg noterer, at Rigsrevisionen bl.a. peger på, at de praktiserende læger skal abonnere

på tre nyhedsbreve for at modtage al relevant information om lægemidler fra

ministeriet. Endvidere peger Rigsrevisionen på, at det ved uoverensstemmelse

mellem statslige og øvrige lægemiddelanbefalinger ikke er tydeligt, hvilke

anbefalinger lægerne bør følge.

Jeg anerkender til fulde, at god formidling er vigtig. Mit ministerium har med

Lægeforeningen og PLO drøftet illustrationen i redegørelsen af, hvor mange

forskellige former for vejledninger og anbefalinger, som de praktiserende læger

møder i hverdagen.

Side 3

Foreningerne tilkendegiver, at de tydeligt kan genkende det billede, som tegnes. Det

er deres erfaring, at der er mange vejledninger, faglige anbefalinger, kliniske

retningslinjer o.l. fra mange forskellige aktører, som en praktiserende læge i

forskelligt omfang forventes at forholde sig til.

Både Lægeforeningen og PLO udtrykte på den baggrund ønske om én central portal

med opdaterede nationale anbefalinger og retningslinjer på lægemiddelområdet.

Jeg vil derfor i første omgang undersøge muligheden for, om et centralt offentligt

netsted kan tilvejebringes, hvor almen praksis kan finde sundhedsmyndighedernes

nationale lægemiddelanbefalinger, og hvorfra nyheder om nationale

lægemiddelanbefalinger udsendes elektronisk.

Herudover har Sundhedsstyrelsen oplyst, at styrelsen har et stort ønske om, at de

statslige vejledninger og anbefalinger skal være til stede på de relevante platforme og

medier, der anvendes og efterspørges af læger til beslutningsstøtte, kvalitetsarbejde

og refleksion over egen praksis. Både i ordinationsøjeblikket, i det datadrevne

kvalitetsarbejde samt i refleksionsøjeblikket på kurser, eller der hvor lægen

reflekterer over egen praksis.

Derfor har Sundhedsstyrelsen allerede inden, Rigsrevisionen afgav sin beretning,

iværksat en række initiativer til at forbedre formidlingen af sine

lægemiddelanbefalinger til de praktiserende læger:

Sundhedsstyrelsen indledte i 2019 et samarbejde med Kvalitet i Almen Praksis (KiAP)

under PLO, Danske Regioner og KL, der arbejder for at fremme og understøtte

etableringen af klynger som udgangspunkt for kvalitetsudvikling i almen praksis. Her

bistår Sundhedsstyrelsen med sparring om relevante emner for kvalitetsarbejdet og

information om nationale vejledninger og anbefalinger på lægemiddelområdet af

betydning for almen praksis. Arbejdet understøtter udbredelsen af

Sundhedsstyrelsens anbefalinger på lægemiddelområdet til landets praktiserende

læger i kvalitetsklyngerne.

Desuden er udvalgte anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen digitaliseret i et nyt

evalueringsværktøj, ordiprax+, som læger og regionale lægemiddelkonsulenter kan

bruge i det datadrevne kvalitetsarbejde i almen praksis. Dette arbejde er igangsat, og

anbefalingerne vil løbende blive opdateret.

Endelig har Sundhedsstyrelsen igangsat et samarbejde med Lægehåndbogen om bl.a.

tidligere varsling af nye anbefalinger, der er på vej. Det skal understøtte en hurtigere

implementering af de nye anbefalinger i Lægehåndbogen og dermed i lægernes

daglige arbejde. Samtidig vil det blive suppleret af en overbliksside på styrelsens

hjemmeside, som alle aktører vil kunne bruge, om nye anbefalinger, som er på vej.

For så vidt angår indholdet af anbefalingerne, deres status og indbyrdes hierarki, er

jeg enig i, at det er nødvendigt, at der kommer større klarhed over den vægt, som de

forskellige kilder har, og de eventuelle forpligtelser, som de faglige anbefalinger,

retningslinjer og behandlingsvejledninger m.v. indebærer.

Den juridiske karakter af Sundhedsstyrelsens vejledninger er klarlagt, og

Su dhedsstyrelse har i å edsbladet ”Ratio el Far akoterapi” i ja uar 2020

Side 4

formidlet dette overblik til de praktiserende læger. Det er heri beskrevet, hvad en

vejledning er, og hvilke lægemiddelvejledninger der er relevante for almen praksis.

Det er en nyttig og meget klart formuleret information til lægerne, og jeg har tiltro til,

at bedre viden om, hvordan Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger skal læses,

vil gøre det nemmere for lægen at anvende anbefalingerne i praksis.

For så vidt angår de øvrige faglige retningslinjer m.v. på lægemiddelområdet, vil

Sundheds- og Ældreministeriet invitere de relevante myndigheder, faglige

organisationer og Danske Regioner til at starte et arbejde op, hvor de sammen med

repræsentanter for ministeriet og relevante styrelser klarlægger status og

forpligtelser, herunder indbyrdes hierarki, for de forskellige faglige anbefalinger,

retningslinjer, behandlingsvejledninger m.v., som vedrører praktiserende lægers

ordination af lægemidler på udvalgte områder. Arbejdet kan også inddrage forhold

som metode, transparens, deklaration af kilder, forbindelser til lægemiddelindustrien

etc.

Det er både min og Danske Regioners forventning, at en sådan klarlægning vil gøre

det lettere for de alment praktiserende læger fremadrettet at sortere i den faglige

nyhedsstrøm, som tilgår dem i hverdagen.

Overvågning

Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen konkluderer, at Sundheds- og Ældreministeriet

overvåger den generelle udvikling i forbruget af lægemidler, men ikke særskilt følger,

om behandlingen i almen praksis følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Sundhedsdatastyrelsen overvåger det generelle lægemiddelforbrug ved at udarbejde

bl.a. offentligt tilgængelige statistikker på medstat.dk og esundhed.dk. Forbruget af

lægemidler overvåges ud fra en risikobaseret tilgang, som tager afsæt i en afvejning

af de risici, der er forbundet med behandling af lægemidler og for at understøtte

rationel lægemiddelbehandling. Derudover udarbejder Sundhedsdatastyrelsen

statistikker, monitoreringer, analyser og nationale indikatorer for almen praksis over

lægemiddelområder, hvor der er behov for ekstra bevågenhed.

Sundhedsdatastyrelsen overvejer på den baggrund, om der kan afdækkes andre

måder at systematisere overvågningen af lægemiddelforbruget på.

Jeg noterer mig også, at Rigsrevisionen konstaterer, at Sundheds- og

Ældreministeriets muligheder for at overvåge lægemiddelforbruget og

udskrivningsmønstre forringes af, at der på ca. 40 % af recepterne ikke er angivet

brugbare indikationer.

Jeg finder det på baggrund af Rigsrevisionens beretning ikke klart, hvad årsagerne til

den høje andel af recepter uden en indikation valgt fra stamdata er.

Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen vil derfor tage kontakt til

Lægeforeningen og andre relevante aktører for at afdække årsagerne nærmere med

henblik på at styrke datagrundlaget for overvågningen af lægemiddelforbrug og

ordinationsmønstre.

Side 5

Lægemiddelstyrelsen oplyser endvidere, at styrelsen løbende arbejder på at højne

kvaliteten af indikationsforslagene i de udstillede stamdata, der bl.a. anvendes i

overvågning af lægemiddelforbruget.

Det er min forhåbning, at disse tiltag på sigt vil kunne højne datakvaliteten og

dermed på sigt bidrage til at give et mere præcist billede af lægernes

udskrivningsmønstre.

Mål

Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen konkluderer, at undersøgelsen viser, at Sundheds-

og Ældreministeriet kun sætter tydelige, retningsgivende mål for udviklingen i forbru-

get af de lægemidler, som indgår i Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger, når

der er et politisk ønske herom.

Jeg vil medgive, at der ganske givet kan udarbejdes flere politisk aftalte retningsmål

mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Lægeforeningen/PLO,

hvor der er enighed om, at et lægemiddelforbrug er uhensigtsmæssigt. Dette er også

et ønske blandt flere af de regioner, som ministeriet har hørt over Rigsrevisionens

beretning (Region Hovedstaden og Region Sjælland).

Jeg vil dog gøre opmærksom på, at absolutte mål ifølge Sundhedsstyrelsen typisk ikke

kan begrundes fagligt, og at mål i sig selv ikke er med til at ændre adfærd, men kan

understøtte længerevarende indsatser. Mål for sådanne indsatser har dog tidligere

været politisk fastsat med medfølgende finansiering.

Tilskud

Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad har

koordineret, at lægemiddelanbefalinger og tildeling af tilskud til lægemidlerne under-

støtter hinanden. Også flere regioner (Region Hovedstaden, Region Midtjylland og

Region Sjælland) udtrykker et ønske om, at lægemiddelanbefalinger og tilskudsstatus

i højere grad følges ad.

Hertil oplyser Lægemiddelstyrelsen, at når Sundhedsstyrelsen sender en ny lægemid-

delanbefaling i høring, vurderer Lægemiddelstyrelsen altid, om anbefalingen bør give

anledning til en revurdering af tilskud til de berørte lægemidler. Derudover afholder

de to styrelser månedlige koordinationsmøder om medicintilskud.

Alligevel vil jeg på baggrund af Rigsrevisionens beretning bede Lægemiddelstyrelsen

og Sundhedsstyrelsen om kollektivt at gennemgå deres processer for henholdsvis

tilskudsvurdering og udarbejdelse og revidering af lægemiddelanbefalinger igen med

det formål at undersøge, om samarbejdet kan forstærkes yderligere.

Når det er sagt, er det dog også vigtigt for mig at bemærke, at Sundhedsstyrelsens

lægemiddelanbefalinger og Lægemiddelstyrelens tilskudsafgørelser ikke samme sigte.

Grundlaget for tilskudsvurderingerne er meget brede, og anbefalingerne fra

Sundhedsstyrelsen udgør kun ét blandt flere forhold, som indgår i

Lægemiddelstyrelsens vurdering af et lægemiddels tilskudsstatus.

Det fremgår videre af Rigsrevisionens beretning, at muligheden for at klausulere

medicintilskud kun bruges sjældent til at understøtte, at lægemidlet bruges som

anbefalet.

Side 6

Her er det vigtigt for mig at fremhæve, at Sundhedsstyrelsens

lægemiddelanbefalinger ikke altid er dækkende for hele lægemidlets

anvendelsesområde. Samme lægemiddel kan f.eks. både anvendes mod

transportsyge eller allergi hos børn og mod særligt søvnbesvær hos voksne. Derfor er

det ikke altid muligt, at tilskudsstatus fuldt ud understøtter en konkret anbefaling fra

Sundhedsstyrelsen.

I sådanne situationer bruger Lægemiddelstyrelsen ofte muligheden for at målrette til-

skuddet til en bestemt patientgruppe eller indikation via

såkaldt ”klausuleret tilskud”

–

og det i langt højere grad nu end, da Rigsrevisionens undersøgelse blev indledt.

Rigsrevisionens undersøgelse ser på mange revurderinger af tilskudsstatus, der er fo-

retaget for mere end 5 år siden, og derfor ikke nødvendigvis afspejler praksis i dag.

Den øgede brug af klausuleret tilskud, finder jeg, er en meget positiv udvikling i et

sundhedsøkonomisk perspektiv.

Regionernes implementering af lægemiddelanbefalinger

Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke fuldt ud bruger sine

muligheder for via regionernes indsatser at understøtte, at Sundhedsstyrelsens læge-

middelanbefalinger får størst mulig effekt i almen praksis.

Jeg noterer, at Rigsrevisionen bl.a. bygger sin vurdering på følgende forhold:

at Sundheds- og Ældreministeriet forventer, at regionerne videreformidler

Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger til alment praktiserende læger,

selv om regionerne ikke er forpligtet til det, og

at der i alle regioner er læger med uhensigtsmæssig udskrivning af

lægemidler, men at regionernes muligheder for at overvåge og reagere over

for dette er begrænsede.

Hertil skal jeg bemærke, at Sundheds- og Ældreministeriet

–

som også tidligere anført

over for Rigsrevisionen

–

ikke har instruktionsbeføjelser over for regionerne, og

at ministeriet hverken har kompetence eller generel pligt til at føre tilsyn med

regionerne. Det påhviler derimod ministeriet generelt at følge med inden for

ressortområdet.

Regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder, herunder almen praksis,

som yder sundhedsfaglig behandling i henhold til sundhedslovens § 3 a, skal til

gengæld organisere deres behandlingssteder således, at sundhedspersoner har

mulighed for at overholde de pligter, som påhviler dem efter lovgivningen. De pligter,

som sundhedspersoner efter loven skal overholde, er bl.a. kravet om omhu og

samvittighedsfuldhed m.v.

Regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal desuden sikre en

tydelig fordeling af ansvar og opgaver, nødvendige instrukser, rutiner og procedurer

for de forskellige opgaver m.v., som er nødvendige for, at sundhedspersonalet kan

udføre deres opgaver efter reglerne og fagligt forsvarligt.

Side 7

Hertil kommer, at alment praktiserende læger er forpligtet efter sundhedslovens

§ 57 c til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med nationale faglige

retningslinjer m.v. I lovbemærkningerne til bestemmelsen uddybes det videre, at

retningslinjerne skal følges under hensyntagen til den enkelte patient og dermed kan

fraviges ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

Det er med andre ord regionsråd, kommunalbestyrelser og almen praksis selv, som

har ansvaret for at tilrettelægge deres arbejde i overensstemmelse med gældende

regler og nationale faglige retningslinjer. Det er her også væsentligt at hæfte sig ved

angivelsen af, at det er de

nationale

faglige retningslinjer, som skal følges. Regionale,

kommunale eller private anbefalinger, retningslinjer m.v. nævnes ikke i lovgivningen,

men må forudsættes at skulle være i overensstemmelse med de nationale faglige

retningslinjer, som lægerne med bestemmelsen er forpligtet til at følge.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at Rigsrevisionens præmis for

ministeriets særlige ansvar for at understøtte regionernes implementering af

Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger ikke oppebæres af lovgivningen.

Når det er sagt, har jeg og mit ministerium selvsagt en meget stor interesse i at

understøtte, at de nationale anbefalinger har et indhold og en form, som gør, at de

generelt bruges og følges i praksis. Ligesom vi har en interesse i, at andre faglige

retningslinjer og systemer på området understøtter og supplerer Sundhedsstyrelsens

anbefalinger på en hensigtsmæssig måde. Det er derfor, at jeg ovenfor har givet en

række eksempler på, hvordan Sundheds- og Ældreministeriet i dag og fremadrettet

samarbejder med relevante interessenter om at løse denne opgave.

I den forbindelse glæder det mig også, at flere regioner (Region Nordjylland og

Region Syddanmark) på baggrund af Rigsrevisionens beretning har udtalt, at de

arbejder systematisk med implementering af Sundhedsstyrelsens

lægemiddelanbefalinger. Kun én region (Region Hovedstaden) har udtalt, at man ikke

anser sig for forpligtet til at videreformidle nationale anbefalinger fra

Sundhedsstyrelsen, som vurderes ikke at være juridisk bindende.

Jeg vil på den baggrund bede mit ministerium om at invitere Danske Regioner til

endnu et møde for specifikt at drøfte dette forhold med henblik på at sikre en

ensartet tilgang i regionerne.

Basislister

Et andet væsentligt forhold omkring Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger er,

at styrelsen hverken har til opgave at udarbejde behandlingsvejledninger eller

inddrage økonomiske forhold som pris eller tilskudsstatus i anbefalingerne. Det

betyder, at anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen ved implementering i regionernes

basislister dels skal suppleres med vurderinger omkring pris og tilskud, dels med

forskellige forhold i de lægefaglige selskabers behandlingsvejledninger.

Her er jeg enig i Rigsrevisionens konklusion om, at det forhold, at regionerne i dag

anvender forskellige basislister som udgangspunkt for ordination af lægemidler i

primærsektoren, kan være uhensigtsmæssigt for både læger og patienter. Det kan

medføre, at patienterne i forskellige regioner ikke behandles efter samme standard.

Side 8

Jeg er derfor meget tilfreds med, at regionernes sundhedsdirektører på et møde i

foråret 2020 har besluttet, at at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsens Nationale

Rekommendationsliste fremover drøftes i regionernes Erfa-gruppe for medicin i

primærsektoren. Gruppen vil bl.a. undersøge, om der kan sikres større ensartethed

på tværs af regionernes basislister.

Adgang til data til kvalitetsudvikling

Statsrevisorer e efterspørger ”et yt syste ”, der

kan give Sundheds- og

Ældreministeriet, regionerne og de alment praktiserende læger bedre viden om

lægernes udskrivningsmønstre og implementeringen af Sundhedsstyrelsens

lægemiddelanbefalinger.

Rigsrevisionen har i sin beretning fremhævet regionernes behov for at kunne

anvende aktuelle afregningsdata for hver enkelt patient til deres kvalitetsarbejde og

overvågning af forbruget

–

et behov, som alle fem regioner også har fremført i deres

høringssvar, og som Danske Regioner har tilkendegivet på et møde med ministeriet

om beretningen. En sådan hjemmel findes ikke i dag.

Jeg vil henlede statsrevisorernes opmærksomhed på, at regionernes aktuelle adgang

til lægemiddeldata blev fastlagt ved lov i 2016, at en udvidelse af regionernes adgang

til lægemiddeldata vil kræve en ny lovændring.

Lovændringer vedr. anvendelsen af afregningsdata er imidlertid langt fra den eneste

vej for regionerne til at opnå bedre viden om lægernes udskrivningsmønstre og

implementeringen af Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger. Der er andre veje

til den viden og dermed til at understøtte regionernes og de praktiserende lægers

kvalitetsarbejde.

Regionerne kan på nuværende tidspunkt i kvalitetsøjemed overvåge

udskrivningsmønstre i almen praksis i egen region via ordiprax.dk, og en ny

opgradering af systemet med flere funktionaliteter er på vej i form af ordiprax+.

Ordiprax+ er et evalueringsværktøj til understøttelse af kvalitetsudvikling og fremme

af rational brug af lægemidler i almen praksis. I ordiprax+ er udvalgte

lægemiddelanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen digitaliseret, så det er nemt at

sammenholde udskrivningsmønstre med lægemiddelanbefalinger. Med det nye

ordiprax+ får regionerne også mulighed for at dykke ned i udvalgte

lægemiddelgrupper samt målrette og følge effekten af indsatser i almen praksis.

Efter ønske fra regionerne er regionernes muligheder i ordiprax+ blevet udvidet, så

relevante regionale medarbejdere kan udføre egne analyser ud fra eksisterende

beregninger i ordiprax+. Danske Regioner og regionerne har både været inddraget i

en brugergruppe om udviklingen af ordiprax+ og er nu en del af en ny brugergruppen

for videreudvikling af ordiprax+. Den nye brugergruppe er nedsat, men endnu ikke

trådt i funktion. Det er hensigten, at den bl.a. skal sikre, at videreudviklingen af

ordiprax+ er i overensstemmelse med, hvad der efterspørges af brugerne og sikre

dialog om regionernes fremtidige behov.

Med ordiprax+ får også de alment praktiserende læger adgang til udvalgte

lægemiddelanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som løbende vil blive opdateret.

Desuden gøres statistikker på områderne antibiotika, psykofarmaka og

Side 9

smertestillende lægemidler tilgængelige i ordiprax+ til brug for lægernes

kvalitetsarbejde.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at det herudover i nogle tilfælde kan være mere

relevant for en region at bestille specifikke dataudtræk fra Sundhedsdatastyrelsen

frem for, at der skal gennemføre en generel udbygning af ordiprax+. Sådanne

specialstatistikker kan trækkes, så de f.eks. giver indblik i, om vejledninger

overholdes, og ordinationer er rationelle i forhold til bestemte faglige anbefalinger.

Der udarbejdes allerede sådanne statistikker på udvalgte områder.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning er Sundhedsdatastyrelsen for at

imødekomme regionernes efterspørgsel på data derfor begyndt at sende særudtræk

til alle regioner. Tidligere blev særudtrækket kun sendt til den region, der søgte om

dataudtrækket.

Sundhedsdatastyrelsen har også indledt en dialog med flere regioner og Danske

Regioner om, hvordan styrelsen bedre understøtter regionernes databehov under de

eksisterende lovgivningsmæssige og budgetmæssige rammer.

Endelig vil jeg nævne, at Danske Regioner på mødet med ministeriet om beretningen

oplyste, at 98 pct. af de praktiserende læger er med i en kvalitetsklynge, og at der er

indgået en aftale med PLO i overenskomst om almen praksis om, at de praktiserende

læger, som ikke er i en kvalitetsklynge, er forpligtet til at modtage besøg fra de

regionale kvalitetskonsulenter med henblik på at modtage rådgivning og vejledning

om aktuelle emner, herunder også lægemidler. Kvalitetskonsulenterne benytter i den

forbindelse bl.a. materiale fra KiAP, som er udarbejdet til brug for kvalitetsklyngerne.

Det, synes jeg, lyder som en meget relevant indsats over for det lille mindretal af

praktiserende læger, som ikke har adgang til faglig sparring med kolleger i deres

hverdag. Jeg ser frem til at høre, hvad der er kommer ud af aftalen, når den er

kommet godt i gang.

Afslutning

Afslutningsvist vil jeg igen kvittere for, at beretningen sætter fokus på medicinbru-

gerne og væsentligheden af, at de til enhver tid modtager en medicinsk behandling,

som giver den bedste effekt til den laveste pris og med færrest mulige bivirkninger.

Derfor vil jeg nøje følge udviklingen af de allerede igangsatte tiltag, som er nævnt i re-

degørelsen, og desuden sørge for at få sat gang i arbejdet med de foreslåede nye ini-

tiativer og samarbejder.

En kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Side 10