Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2147316_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 2001129
Dok. nr.: 1093193
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 532 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 532:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan man har sikret et beredskab i forhold til evt.
smittefare med Coronavirussen?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har det nationale ansvar for sundhedsberedskabet og følger ud-
viklingen med den nye Coronavirus nøje i regi af både WHO og EU. Sundhedsstyrelsen
har sikret sig at sundhedsvæsenet er informeret om sygdommen, og hvorledes den
skal håndteres, hvis der skulle komme rejsende med symptomer på sygdommen til
Danmark.
Den 23. januar 2020 har Sundhedsstyrelsen udsendt en detaljeret retningslinje til sy-
gehuse, det præhospitale beredskab, praktiserende læger m.v. som beskriver, hvad
læger skal være opmærksomme på og instrukser for håndtering af patienter.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Retningslinjer-for-2019-
nCoV.ashx?la=da&hash=466B40E32CEE59F20692A3B484144552C66995D1
Ved mistanke om 2019-nCoV skal patienten straks indlægges på særlige højisolations-
stuer, og holdes i højisolation, indtil smitte med 2019-nCoV er afkræftet. Sundheds-
styrelsen har godkendt Skejby Sygehus og Hvidovre Hospital til at varetage disse sær-
lige funktioner, og beredskabet og kompetencer på de to sygehuse er meget højt.
Personalet træner løbende procedurer for højisolation, og beredskabet er blevet te-
stet ifm. både SARS, ebola og MERS.
Sundhedsstyrelsen følger meget tæt udmeldinger fra verdenssundhedsorganisatio-
nen (WHO) og fra det europæiske smitteagentur i Stockholm (ECDC), og koordinerer
tæt med øvrige danske sundhedsmyndigheder, herunder Statens Serum Institut, Sty-
relsen for Patientsikkerhed og de fem regioners beredskaber samt Udenrigsministe-
riet. Sundhedsstyrelsen er fast medlem af den Nationale Operativ Stab (NOST) i regi
af Rigspolitiet, og styrelsen orienterer løbende de øvrige beredskabsmyndigheder om
situationen via NOST. Derudover har Sundhedsstyrelsen afholdt møde i styrelsens
epidemigruppe, der har meget bred repræsentation fra alle relevante sektorer og ak-
tører ift. smittehåndtering og generel information.
Sundhedsstyrelsen koordinerer tæt sammen med Statens Serum Institut for at sikre
en løbende, opdateret, tydelig og klar kommunikation til både offentlighed, sund-
hedsvæsen og øvrige myndigheder om udbruddet, risikovurdering, håndtering ved
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om, hvordan man har sikret et beredskab i forhold til evt. smittefare med Coronavirussen, til sundheds- og ældreministeren
mistænkt smitte samt handlingsanvisning og rejseanbefalinger til borgere. Sundheds-
styrelsen samarbejder endvidere tæt med Udenrigsministeriet ift. information til og
om danske borgere i det berørte område.
Statens Seruminstitut har opsat laboratorieanalyse, så man i Danmark meget hurtig
kan be- eller afkræfte smitte med ny coronavirus.
Jeg kan derudover oplyse, at ministeriet og de relevante styrelser løbende følger sa-
gen tæt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Tove Kjeldsen
Side 2