Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPBIWI
Sagsnr.: 2000828
Dok. nr.: 1086949
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 514 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 514:
”Kan
ministeren i forlængelse af svar på SUU alm. del - spørgsmål 158 oplyse, om til-
buddet om HPV-vaccine hos alm. praktiserende læge eller på AIDS fondens klinikker
til unge mænd under 18, der har sex med mænd, stadig gælder, og kan ministeren
samtidig oplyse, hvor mange unge mænd, der har benyttet sig af tilbuddet hidtil?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2018 et pilotprojekt med et midlertidigt tilbud om
gratis HPV-vaccination til 15-19 årige drenge, der er til drenge. Vaccinationerne blev
tilbudt på AIDS-Fondets klinikker, hvor i alt 312 drenge blev vaccineret. Pilotprojektet
sluttede den 31. december 2018, og dermed sluttede også det daværende tilbud om
HPV-vaccination til de unge mænd.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
blev dog i forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 enige om at udvide HPV-vacci-
nationsprogrammet til drenge med et catch-up program. Catch-up programmet inde-
bærer bl.a., at unge mænd i alderen 18-25 år, der har sex med mænd, tilbydes gratis
HPV-vaccination i 2020 og 2021. Tilbuddet er trådt i kraft den 1. februar 2020, og
HPV-vaccinationerne kan tilbydes af alle autoriserede læger og dermed også af læger,
som er tilknyttet AIDS-Fondets klinikker.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Birgitta Winkler