SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvad der ligger bag god og kærlig pleje – og indebærer god og kærlig pleje, at man fjerner medicin fra borgeren, ophører med at tilbyde mad og drikke og påbegynder behandling med morfin, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-11-2019

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPILJ

Sagsnr.: 1908817

Dok. nr.: 1008713

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 51 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 51:

”Hvad e er i istere der ligger bag ”god og kærlig pleje” –

og indebærer god og

kærlig pleje, at man fjerner medicin fra borgeren, ophører med at tilbyde mad og

drikke og påbegy der beha dli g ed orfi , jf. artikle ”K ust datter:

- Jeg føler, at

jeg slog i

or ihjel” fra Nordjyske de . oktober

9?”

Svar:

Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 50 (SUU- alm. del), har jeg

ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag.

I spørgsmålet spørges ind til, hvad der generelt ligger bag

”god og kærlig pleje”. Ved

denne formulering lægger jeg til grund, at der henvises til medikamentel palliation,

dvs. pleje og symptomlindring i en patients sidste tid, når ingen tilgængelig behand-

ling kan forhindre, at døden vil indtræde inden for en nær fremtid.

Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål, har jeg anmodet Styrelsen for Patientsik-

kerhed om bidrag, som har oplyst følgende:

”Det fre går af su dhedslove s § , stk. , at e uafve deligt døe de

patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende mid-

ler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette

kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Med uafvendeligt døende forstås en patient, hvor døden efter et læge-

ligt skøn med stor sandsynlighed forventes at intræde inden for dage til

uger trods anvendelse af de behandlingsmuligheder, der er mulige ud fra

den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følge-

tilstande.

Det følger derudover af autorisationslovens § 17, at autoriserede sund-

hedspersoner er forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

ved udførelsen af deres hverv. Det indebærer efter styrelsens opfattelse

en pligt til at sikre den nødvendige medicinske lindring af den enkelte

patient uanset om denne er uafvendeligt døende eller ej.

Det fremgår af vejledning nr. 9387 af 4. juni 2018 om medikamentel pal-

liation til patienter med livstruende sygdomme, hvad de generelle ram-

mer er for medikamentel palliation, herunder palliativ sedering.

./.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvad der ligger bag god og kærlig pleje – og indebærer god og kærlig pleje, at man fjerner medicin fra borgeren, ophører med at tilbyde mad og drikke og påbegynder behandling med morfin, til sundheds- og ældreministeren

Patienter med livstruende sygdomme kan blandt andet opleve en for-

øgelse eller forværring af fx smerter og angst, jf. vejledningens pkt. 6.

Medikamentel palliation

er medicinsk behandling af livstruende sygdom,

hvor formålet med behandlingen er symptomlindring og ikke helbre-

delse. Der er tale om almindelig symptomlindring og den tidsmæssige

udstrækning kan være meget varierende, blandt andet fra måneder til

år. Den dækker altså ikke nødvendigvis kun den periode, hvor patienten

er uafvendeligt døende.

Palliativ sedering

er en særlig form for medicinsk palliation. Det er en

intensiveret medicinsk behandling med væsentlig reduktion af be-

vidsthedsniveauet. Det anvendes i sjældne tilfælde ved uafvendeligt dø-

ende patienter, der er så svært lidende på grund af fysiske eller psykiske

symptomer, der ikke har kunnet lindres på anden vis inden for en accep-

tabel tidsramme. Der er tale om situationer, hvor patienten typisk ikke

kan hjælpes uden, at bevidsthedsniveauet reduceres så meget, at mulig-

heden for kommunikation med patienten er stærkt reduceret eller helt

ophørt. Sederingen kan forekomme kontinuerligt (varigt) eller intermit-

terende (periodisk). Det må ikke forveksles med den almindelige symp-

tomlindring af den døende patient, der også omfatter medicinering med

opioid, anxiolytika m.v.

Følgende kriterier skal være opfyldt, før palliativ sedering kan finde sted:

1. Patienten er uafvendeligt døende og er så svært lidende på grund af

fysiske eller psykiske symptomer, der ikke har kunnet lindres på anden

måde.

- Hvis patientens sygdom er så fremskreden, at døden med stor sikker-

hed forventes inden for kort tid (dvs. timer til få døgn), kan der gives

kontinuerlig (varig) palliativ sedering indtil dødens indtræden.

- Hvis patientens forventede levetid vurderes at være længere end timer

til få døgn, kan periodisk palliativ sedering forsøges under løbende vur-

dering. Vurderingen skal indeholde stillingtagen til, om den periodiske

sedering bør afbrydes eller fortsætte.

2. Patienten er, så vidt det er muligt, fuldt informeret om sin helbredstil-

stand, prognose og hvad den palliative sedering vil indebære, herunder

sederingens dybde og varighed, og informeret om, at sederingen vil ske

i en grad, så symptomerne er tilstrækkeligt lindret.

3. Den nødvendige tværfaglige ekspertise, med indsigt i patientens syg-

dom, har været inddraget og har anset alle andre palliative behandlings-

muligheder for udtømte. Årsagerne til patientens lidelser skal være di-

agnosticeret, og al anden behandling af enkeltsymptomer skal være for-

søgt eller nøje vurderet, og fundet utilstrækkelig.

4. Der er adgang til eller tilknyttet tilstrækkelig lægefaglig ekspertise, ek-

sempelvis fra palliativt team.

Se dertil vejledningens pkt. 7.5.2 om udførelse og overvågning af palliativ

sedering.

Side 2

Det skal i øvrigt bemærkes, at det derudover fremgår af vejledningen,

pkt. 7.3, at det løbende skal overvejes konkret for den enkelte patient,

om vanlig medicin, eller dele heraf, skal seponeres, hvis den ikke bidra-

ger til li dri g.”

Jeg kan henholde mig til Styrelsen for Patientsikkerheds bidrag.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Ida Lyngbeck Jensen

Side 3