SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om oversendelse af en redegørelse om drøftelser, konklusioner og beslutninger i forlængelse af mødet i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområde den 23/1-20, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Center for Sundhed

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

NOTAT

Journal-nr.: 19017108

Ref.: chal

Dato: 2. december 2019

Afdækning og anbefalinger til bedre kapaci-

tet på brystkræftområdet

Afrapportering fra tværregional arbejdsgruppe for brystkræft, december 2019

Baggrund

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos danske kvinder, og sygdommen udgør

knap 30 % af alle nydiagnosticerede kræfttilfælde hos kvinder hvert år

. Regionerne

har i de seneste år oplevet en stigning i antallet af patienter, der udredes og behand-

les for brystkræft

. En fremskrivning af antal nye tilfælde af brystkræft for perioden

2018-2033 viser, at denne udvikling forventes at fortsætte. Således forventes det, at

der i 2023 er 5.100 brystkræfttilfælde pr. år i Danmark

Stigningen i patienttilgangen, sammen med bl.a. mangel på speciallæger, betyder, at

regionerne generelt er kapacitetsmæssigt udfordret i forhold til at kunne udrede og be-

handle patienterne inden for de anbefalede forløbstider i pakkeforløbet for brystkræft.

Den nationale monitorering af kræftområdet viser, at 66 % af alle kvinder med bryst-

kræft blev opereret inden for forløbstiden i 2018

. På trods af en variation i overhol-

delse af forløbstiden på tværs af regionerne, viser denne afdækning, at alle regioner

er udfordret pga. begrænset kapacitet, hvilket vanskeliggør mulighederne for, at hospi-

talerne kan aflaste hinanden.

På grund af de nationale udfordringer på brystkræftområdet har flere regioner overve-

jet muligheden for at indgå aftale med de omkringliggende lande om behandling af pa-

tienter med brystkræft. Erfaringsmæssigt er aftaler med udenlandske hospitaler dog

ikke helt uproblematisk bl.a. i forhold til at sikre den faglige kvalitet og en ensartet be-

handling. Behandling på udenlandske sygehuse kræver oversættelse af journalmateri-

ale mv., hvilket medfører en yderligere forsinkelse. Sprogforskelle, patientens sociale

Kilde:

http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-11/v05180370_0.pdf

Kilde:

https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/statistik-brystkraeft/

Kilde:

https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/2/5972/1518179863/bagomtallenefremskrivning2015tal.pdf

Kilde:

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2019/cancer_aarsrappport2018_16052019

Side

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om oversendelse af en redegørelse om drøftelser, konklusioner og beslutninger i forlængelse af mødet i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområde den 23/1-20, til sundheds- og ældreministeren

netværk og mulighed for støtte fra pårørende kan erfaringsmæssigt også være barrie-

rer for, at patienterne accepterer et alternativt behandlingstilbud i udlandet.

I lyset af de aktuelle kapacitetsmæssige udfordringer på brystkræftområdet, og at flere

kvinder fremover vil have behov for en specialiseret behandling, er der behov for både

regionale og nationale tiltag, der sikrer en robust kapacitet, så patienterne kan tilbydes

de mest optimale udrednings- og behandlingsforløb, hvor de tilgængelige ressourcer

bruges mest hensigtsmæssigt.

På baggrund heraf har sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner besluttet at ned-

sætte en tværregional arbejdsgruppe for brystkræft. Arbejdsgruppen har fået til op-

gave at kortlægge regionernes organisering og nuværende kapacitet ift. udredning og

behandling af brystkræft, afdække udfordringer ift. at overholde forløbstiden samt

identificere tiltag, der kan afhjælpe eventuelle flaskehalse, der har betydning for over-

holdelse af forløbstiderne i pakkeforløbet.

Den tværregionale arbejdsgruppe har, på baggrund af denne afdækning af kapacite-

ten og udfordringerne på brystkræftområdet, opstillet en række anbefalinger til det vi-

dere arbejde mhp. at sikre en bedre kapacitet

–

både på kort og længere sigt. Anbefa-

linger handler overordnet om arbejdstilrettelæggelse og opgaveflytning mellem fag-

grupper, planlægning af patientflow, kapacitetsudnyttelse på tværs, uddannelse af

speciallæger og fagområdeuddannelse samt rekruttering af sygeplejersker og special-

læger.

Det skal bemærkes, at anbefalingerne ikke vil løse alle kapacitetsmæssige udfordrin-

ger på brystkræftområdet. Regionerne vil forsøge både at udnytte de tilgængelige res-

sourcer og øge kapaciteten i videst muligt omfang, og det er derfor rapportens anbefa-

ling, at hver region skal gennemgå om de oplistede initiativer er fuldt afprøvet. Flere af

initiativerne er allerede igangsat i flere regioner, mens nogle initiativer, på nuværende

tidspunkt, har begrænset potentiale pga. en generel personalemangel på landsplan.

Der vil derfor fortsat opleves udfordringer på trods af igangsatte initiativer på hospita-

lerne.

Afgrænsning

Afdækningen i denne rapport fokuserer på udfordringer ift. udredning og behandling af

patienter med brystkræft i

radiologisk

brystkirurgisk

regi, og beskriver derfor ikke

udfordringer ift. andre dele af brystkræftforløbet, herunder patologi og plastikkirurgi. I

arbejdet er der heller ikke undersøgt, om der er udfordringer ift. mammografiscree-

ning, og det er således kun de kliniske mammografier, der er omfattet af pakkeforløbet

for brystkræft, der er inkluderet.

Side

Organisering af brystkræftområdet

Figuren viser, hvilke afdelinger, der varetager udredning og kirurgisk behandling af patienter med brystkræft i hver region pr. oktober 2019.

*Note: De private klinikker udreder i det omfang de radiologiske afdelinger ikke har den nødvendige kapacitet.

REGION NORDJYLLAND

Udredning

•

Billeddiagnostisk Afdeling, Aalborg Universi-

tetshospital

Kirurgisk behandling

•

Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling, Aalborg

Universitetshospital

REGION HOVEDSTADEN

Udredning

•

Radiologisk Klinik, Rigshospitalet

•

Radiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

•

Private klinikker: Aleris-Hamlet, CFR-Capio og

Frederiksstadens Røntgen- og Ultralydsklinik*

Kirurgisk behandling

•

Brystkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospi-

tal

•

Brystkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet

(organisa-

torisk forankret under Herlev og Gentofte Hospi-

tal)

REGION MIDTJYLLAND

Udredning

•

Røntgen og skanning, Regionshospitalet

Viborg

•

Røntgen og skanning, Aarhus Universitets-

hospital

•

Privat klinik: CFR-Capio*

Kirurgisk behandling

•

Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Vi-

borg

•

Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universi-

tetshospital

REGION SJÆLLAND

Udredning

•

Radiologisk afdeling, Ringsted Sygehus (NSR)

REGION SYDDANMARK

Udredning

•

Radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital

•

Røntgenafdelingen Vejle Middelfart, Sygehus Lillebælt

•

Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland

•

Radiologisk og nuklearmedicinsk afdeling, Sydvestjysk

Sygehus

Kirurgisk behandling

•

Plastikkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

•

Organ- og Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt,

Vejle

•

Kirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

•

Kirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Kirurgisk behandling

•

Plastik og Brystkirurgisk Afdeling, Ringsted Syge-

hus (SUH)

Side

Kapacitet og udfordringer ift. udredning af brystkræft (ra-

diologi)

Tabel 1 viser, at der i 2016 blev udredt 16.457 patienter i pakkeforløb for brystkræft,

mens der i 2017 og 2018 blev udredt hhv. 19.725 og 22.373 patienter. De foreløbige

opgørelser for 2019 tyder på, at der fortsat er en stigning på landsplan.

Tabel 1: Antal patienter, der er udredt (afkræftet el. bekræftet) i pakkeforløb for brystkræft i

2016, 2017 og 2018, opgjort pr. region

2016

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Hele landet

2.274

4.788

3.203

1.700

4.492

16.457

2017

2.009

5.732

4.437

2.504

5.043

19.725

2018

1.630

5.147

4.985

2.626

7.985

22.373

Kilde: Baseret på data i årsopgørelserne for den nationale kræftmonitorering af Sundhedsdata-

styrelsen i hhv. 2016, 2017 og 2018.

Antallet af patienter i tabel 1, der er blevet udredt i pakkeforløb for brystkræft, er base-

ret på data i årsopgørelserne for den nationale kræftmonitorering af Sundhedsdatasty-

relsen i hhv. 2016, 2017 og 2018. Årsopgørelserne er baseret på regionernes indbe-

retninger til Landspatientregistret (LPR), og tabellen inkluderer derfor de registrerin-

ger, der er indberettet til LPR for de patienter, der er udredt i et pakkeforløb for bryst-

kræft og har fået enten bekræftet eller afkræftet diagnosen.

Udfordringer ift. udredning af brystkræft

De radiologiske afdelinger, der udreder patienter for brystkræft, vurderer overordnet,

at den nuværende kapacitet til kliniske mammografier ikke er tilstrækkelig ift. at kunne

imødekomme efterspørgslen. Det er en generel mangel på radiologer, herunder mam-

maradiologer, som i kombination med en stigende aktivitet i såvel antal udredningsfor-

løb som kompleksitet, presser den radiologiske kapacitet. I flere regioner kan den ak-

tuelle aktivitet derfor kun opretholdes ved brug af aftaler om frivilligt merarbejde (FEA),

konsulentydelser og eksterne udbydere, som regionerne har en samarbejdsaftale

med. De radiologiske afdelinger udgør derfor ofte en flaskehals, der medvirker til for-

sinkelser i brystkræftforløbene.

Udover mammaradiologer oplever de radiologiske afdelinger også, at der er mangel

på ledige ambulatorietider som en konsekvens af, at der er begrænset ressourcer ift.

sygeplejersker, speciallæger og faciliteter.

Derudover oplever nogle regioner, at der er begyndende udfordringer med at få tider

til MR-scanninger pga. stigende efterspørgsel, da betydeligt flere patienter får udført

MR-mammografi i forbindelse med udredning af brystkræft end tidligere. Det hænger

bl.a. sammen med, at der anvendes MR-mammografi til monitorering af patienter, der

får neoadjuverende kemoterapi (NACT) før operation. Indikationen for den behand-

lingsmodel blev stærkt forøget i efteråret 2016, hvor der kom en national DBCG-anbe-

Side

faling om øget brug af NACT til at reducere brysttumorer før operation mhp. at øge an-

delen af patienter, der kan tilbydes brystbevarende operation.

Yderligere tilskriver de

nye retningslinjer for kontrol af genetisk disponerede kvinder, at MR-mammografi i sti-

gende omfang skal bruges til screening af kvinder, der er genetisk disponeret for

brystkræft.

Kapacitet og udfordringer ift. kirurgisk behandling (bryst-

kirurgi)

Tabel 2 viser, at der i 2016 blev registreret 3.432 patienter, der blev behandlet kirur-

gisk i pakkeforløb for brystkræft, mens der i 2017 og 2018 blev registreret hhv. 3.708

og 3.678 patienter. De foreløbige opgørelser for 2019 tyder på, at der fortsat er en

stigning på landsplan.

Tabel 2: Antal patienter, der kirurgisk behandlet i pakkeforløb for brystkræft (OF4A) i 2016,

2017 og 2018, opgjort pr. region

2016

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Hele landet

420

754

847

566

845

3.432

2017

460

755

865

614

1.014

3.708

2018

421

604

990

602

1.061

3.678

Kilde: Baseret på data i årsopgørelserne for den nationale kræftmonitorering af Sundhedsdata-

styrelsen i hhv. 2016, 2017 og 2018.

Det er værd at bemærke, at opgørelsen i tabel 2 kun omfatter de kræftpakkeforløb,

som registreres som ’F1’-forløb,

dvs. de patienter, som initialt behandles kirurgisk

(OF4A). Udover ovenstående forløb varetager de brystkirurgiske afdelinger også an-

dre operationer, der optager deres kapacitet. Eksempelvis, som beskrevet tidligere, får

et stigende antal patienter medicinsk behandling (neoadjuverende

behandling)

før de-

res operation jf. anbefalinger fra DBCG. Disse patienter, som initialt får neoadjuve-

rende behandling, registreres derfor

som ’F2’-forløb

(OF4B - medicinsk behandling),

og indgår derfor ikke i opgørelsen i tabel 2, selvom patienterne efterfølgende skal ope-

reres og optager en større og større kapacitet i de brystkirurgiske afdelinger.

Udfordringer ift. kirurgisk behandling af brystkræft

De brystkirurgiske afdelinger, der opererer patienter med brystkræft, vurderer overord-

net, at den nuværende kapacitet ikke er tilstrækkelig ift. at kunne imødekomme efter-

spørgslen. Der er vakante speciallægestillinger, hvilket afspejler afdelingernes aktivi-

tet. Den nuværende kapacitet til behandling i flere regioner er kun tilstrækkelig pga.

aftaler om frivilligt ekstra arbejde (FEA) og midlertidige udvidelser af ugentlige opera-

tionslejer. Udover en generel mangel på brystkirurger, er det desuden vanskeligt for

nogle hospitaler at rekruttere speciallæger pga. afstanden mellem hospitalets geogra-

fiske placering og speciallægernes bopæl.

Side

Der er et generationsskifte i gang indenfor brystkirurgien, og det forventes derfor, at

der vil mangle yderligere speciallæger inden for en relativ kort tidshorisont. I flere regi-

oner er alderssammensætningen blandt brystkirurgerne en udfordring, da de fleste ki-

rurger over 60 år, og det forventes, at flere vælger pension i de kommende år.

Udover speciallæger oplever de brystkirurgiske afdelinger også andre kapacitetsmæs-

sige udfordringer, herunder mangel på ledige operationslejer samt anæstesi- og ope-

rationssygeplejersker og plastikkirurger.

Opsummering

Overskridelserne af forløbstiderne i pakkeforløbet for brystkræft skyldes bl.a. mangel

på kapacitet

–

både til udredning og behandling af patient med brystkræft. Udfordrin-

gerne er især mangel på speciallæger i radiologi og brystkirurgi, og den aktuelle aktivi-

tet opretholdes derfor bl.a. ved brug af aftaler om frivilligt merarbejde (FEA), som ikke

er en hensigtsmæssig løsning på længere sigt.

De patologiske afdelinger udgør også en flaskehals, der medvirker til forsinkelser i ud-

redningen af brystkræft grund af lang svartid på patologiske prøver. Dette er ikke un-

dersøgt eller uddybet nærmere i denne rapport.

Pakkeforløbene for kræft beskriver et standard patientforløb, og afdelingerne planlæg-

ger altid et konkret udrednings- og behandlingsforløb med udgangspunkt i den enkelte

patient, som både tager hensyn til patientens ønsker og behov. Et længere forløb for

nogle patienter kan således være fagligt begrundet og nødvendigt for at kunne tilbyde

den rette behandling, fx hvis der er behov for yderligere undersøgelser i udredningen

eller hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet). Det kan også være

efter patientens eget ønske, at udredningen eller behandlingen udskydes, fx hvis pati-

enten vælger at udskyde sin ambulatorietid. Der kan derfor være andre grunde end

kapacitetsmæssige grunde til, at patienterne ikke behandles inden for forløbstiderne i

kræftpakkerne.

Initiativer i regionerne og anbefalinger

I regionerne arbejdes der løbende på at håndtere de lokale kapacitetsmæssige udfor-

dringer på brystkræftområdet, så patienterne kan tilbydes udredning og behandling in-

den for forløbstiderne i kræftpakkeforløb.

Ifølge Lægeprognosen 2018-2040 fra Sundhedsstyrelsen vil der samlet set komme

betydeligt flere læger og speciallæger, end der er i dag. Det er dog ikke nødvendigvis

ensbetydende med, at udfordringerne med at sikre en tilstrækkelig speciallægedæk-

ning i hele landet og inden for alle specialer er løst. Der opleves aktuelt

–

også for

brystkræftområdet

–

store regionale forskelle i antallet af speciallæger og rekrutterin-

gen af læger til uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen. Manglen er størst i om-

råder uden for universitetsbyerne og generelt set større i yderområderne.

I det følgende beskrives de igangsatte initiativer i regionerne, samt en række anbefa-

linger til både kort- og langsigtede initiativer, der fremadrettet skal medvirke til at sikre

bedre kapacitet på brystkræftområdet.

Side

Kortsigtede anbefalinger

Bedre arbejdstilrettelæggelse og opgaveflytning mellem faggrupper

I alle regioner gøres der i disse år mange erfaringer med at flytte fokus fra bestemte

faggrupper til selve opgaven. Ofte kan opgaver med den rette kompetenceudvikling

løses af en anden faggruppe eller i et samarbejde mellem flere faggrupper, så perso-

naleressourcer bruges mere fleksibelt. Både ift. udredning og behandling af brystkræft

kan det være relevant at ændre på opgaveløsningen mellem de forskellige faggrup-

per, således der frigives fx speciallægekapacitet.

I forhold til brystkræftforløb har nogle hospitalsafdelinger ændret i opgavevaretagel-

sen, så sygeplejersker varetager en række opgaver, som tidligere blev varetaget af

speciallæger, herunder 1-års kontroller, histologisvar og infektionspatienter. Desuden

har nogen afdelinger ændret praksis for patienter med brystkræft, der skal have medi-

cinsk efterbehandling, så der gives operationssvar i onkologisk regi i stedet for i de

brystkirurgiske afdelinger.

En afdeling har på forsøgsbasis ansat medicinstuderende til at skrive journaler mv.,

således speciallægernes tid flyttes fra ambulatorietid til operationstid, mens en anden

afdeling opstarter postoperative gruppeinformationer, som forventelige både vil spare

tid, og give patienterne mulighed for at snakke med hinanden. Desuden er beslut-

ningsstøtteværktøjer forud for ambulatoriebesøg er også med til at kvalificere og effek-

tivisere ambulatoriebesøgene.

Anbefalinger:

•

Det anbefales, at

hospitalerne, herunder de enkelte afdelinger,

i højere

grad flytter fokus fra bestemte faggrupper til selve opgaven, hvor der er mulig-

hed for, at opgaven kan løses af en anden faggruppe eller i et samarbejde

mellem flere faggrupper. En mere tværfaglig tilgang til opgaverne vil skabe

gode muligheder for at aflaste personalet her og nu, og for at kunne anvende

personaleressourcerne mere fleksibelt. Der kan også være behov for at identi-

ficere uudnyttede potentialer for bedre brug af medarbejderressourcer

–

både

lokalt og nationalt.

Bedre planlægning af patientflow

Det er udfordrende i forhold til planlægningen i hospitalsafdelingerne, at der er fluktua-

tioner i henvisningsmønstret af patienter med brystkræft, da det betyder, at der i nogle

perioder er ekstra stort pres på ambulatorie- og operationskapaciteten. Det er derfor

vanskeligt for afdelingerne at planlægge

–

både ift. et optimalt patientflow, overhol-

delse af forløbstiderne og at have bufferkapacitet, når kapaciteten er presset.

Desuden er der flere og flere patienter med brystkræft, der behandles med kemoterapi

før deres operation. Disse patientforløb kræver flere og længere konsultationer, da be-

handlingstilbuddet er mange facetteret, fx flere undersøgelser (MR) og optræder flere

gange på MDT-konferencer mv. Der er ligeledes et stigende antal rekonstruktioner og

onkoplastiske procedurer, der kræver yderligere kapacitet og ressourcer.

Side

Det handler derfor om at skabe fleksibilitet, hvor afdelingerne har mulighed for at øge

kapaciteten ved behov og skalere op før ferie/helligdage samt akut ved større patient-

tilgang.

For at afhjælpe akutte udfordringer, har nogle hospitaler omlagt ambulatorietiderne i

brystkirurgien, så disse tider i stedet ligger sent og derved frigør flere tider til operation

i dagstid. Dette medfører dog overarbejde for flere faggrupper, og er dermed ikke en

holdbar løsning på længere sigt.

Anbefalinger:

•

Det anbefales, at

hospitalerne

sikrer en bedre planlægning af patientflow, fx

ved kortlægning af patientstrømme og personalefremmøde i afdelingerne, og

derved kan skabe større grad af fleksibilitet, hvor afdelingerne har mulighed

for at øge kapaciteten ved behov og skalere op fx ved ferie/helligdage, fluktu-

ationer og akut ved større patienttilgang.

Fokus på kapacitetsudnyttelse på tværs

–

både regionalt og tværregionalt

Anbefalinger:

•

Det anbefales, at

regionerne

har fokus på optimal udnyttelse af den tilgænge-

lige kapacitet, fx personaleressourcer, apparaturer og fysiske forhold

–

både

internt på regionens hospitaler og tværregionalt. En bedre udnyttelse af kapa-

citeten stiller krav om en tæt dialog og transparens mellem hospitaler/regioner

om eventuel ledig kapacitet. Desuden kræver det, at patienterne har lyst til at

visiteres til et andet hospital eller region, og at der er ledig kapacitet på de

modtagende hospitalsafdelinger til at varetage patienterne.

Langsigtede anbefalinger

Uddannelse af speciallæger og fagområdeuddannelse

Det er et faktum, at alle regioner har både specialer og områder, hvor det er svært at

rekruttere læger, herunder både radiologi, brystkirurgi og patologi. På trods af, at der i

de kommende mange år er en øget tilgang af nyuddannede læger, vil der være en

stor risiko for, at en relativ stor gruppe af læger ikke får mulighed for at videreuddanne

sig, hvis antallet af speciallægeuddannelsesforløb ikke tilsvarende øges.

Anbefalinger:

•

Det anbefales at udvide antallet af introduktions- og hoveduddannelsesstillin-

ger for speciallæger i radiologi, og fastholde det nuværende forhold mellem I-

stillinger end H-stillinger, da det giver de radiologiske afdelinger bedre mulig-

heder for at rekruttere til hoveduddannelsesstillingerne.

Det anbefales, at der drøftes en mere generel udvidelse af dimensioneringen

af speciallæger

–

enten som konkrete udvidelser i de specialer, der mangler

speciallæger eller som en mere fleksibel dimensionering, hvor den enkelte vi-

dereuddannelsesregion indenfor en given ramme selv kan beslutte udvidelser

under hensyntagen til mangel, fordeling, uddannelseskapacitet og økonomi.

•

Side

•

Det anbefales, at

de faglige selskaber

tager initiativ til, evt. i samarbejde

med Sundhedsstyrelsen og regionerne, at drøfte mulighederne for at etablere

ét år af hoveduddannelsen i kirurgi (1. reservelægetid), som brystkirurg, så

man får hoveduddannelser, der er målrettet brystkirurgi. Der pågår allerede

drøftelser mellem Dansk Brystkirurgisk Selskab og Dansk Kirurgisk Selskab

om etablering af en egentlig hoveduddannelse i brystkirurgi.

Det anbefales, at

de faglige selskaber

i samarbejde med Sundhedsstyrelsen

tager initiativ til at undersøge mulighederne for at smidiggøre overgangen for

ansøgere fra andre specialer, fx gynækologi eller thoraxkirurgi, der vil søge

fagområdeuddannelse i brystkirurgi. Herunder drøfte mulighederne for større

fleksibilitet i fagområdeuddannelsen for brystkirurgi, så uddannelsen i højere

grad er kompetencestyret i stedet for tidsstyret.

•

Rekruttering af sygeplejersker og speciallæger, herunder af speciallæger fra udlandet

På trods af mangel på sygeplejersker og speciallæger både indenfor radiologi og

brystkirurgi bør der fokuseres på rekruttering, herunder rekruttering af speciallæger fra

udlandet, hvilket nogle regioner har haft succes med.

Anbefalinger:

•

Det anbefales, at

regionerne

ift. både uddannelsesstillinger, uklassificerede

stillinger og i fagområdeuddannelse skaber mulighed for større fleksibilitet lo-

kalt ift. at kunne tage flere yngre læger ind, og mulighed for at tage flere ind

på én gang, fx når der er flere kvalificerede ansøgere på samme tid.

Det anbefales, at

regionerne

drøfter mulighederne for, hvordan brystkirurgi-

området kan gøres mere attraktivt fx ved reservelægestillinger og at afdelin-

gerne kan tage flere ind før hoveduddannelsesforløb, dvs. uklassificerede stil-

linger.

Det anbefales, at

regionerne

drøfter mulighederne for at etablere 2-årige fel-

lowships i onkoplastisk brystkirurgi indtil en eventuel etablering af et hovedud-

dannelsesforløb i brystkirurgi. Fellowships kan besættes af speciallæger i ki-

rurgi og plastikkirurgi, samt evt. fra andre kirurgiske specialer.

Det anbefales, at

regionerne

har større fokus på rekruttering af speciallæger

fra udlandet.

Det anbefales, at

regionerne

drøfter, hvordan man rekrutterer og fastholder

flere sygeplejersker, og hvordan man sikrer kvaliteten i uddannelsesopgaven,

som tegner til at blive endnu større.

•

Side

Arbejdsgruppens sammensætning

Svend Hartling

(formand for arbejdsgruppen)

Lone Bak Hansen

Pia Stauner

Mari-Ann Munch

Henrik Skjellerup Struckmann

Katrine Lydolph Søe

Morten Jakobsen

Trine Malling Lungskov

Geert Willander

Peer Christiansen

Mette Brænder Nørgaard

Jan Nybo

Karin Navntoft Ledet

Anders Koudal Cinicola

Ilse Munk Vejborg

Michel Christian Nèmery

Henrik Flyger

Camilla Hald

Koncerndirektør, Region Hovedstaden

Specialeansvarlig overlæge, Plastik- og Brystkirurgisk Afde-

ling, Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland

Sygeplejerske og overordnet koordinator af kræftpakkeforløb,

Region Sjælland

Chefkonsulent, Sundhedsstrategisk Planlægning, Region

Sjælland

Ledende overlæge, Røntgen og Skanning, Sygehus Sønder-

jylland, Region Syddanmark

Specialansvarlig overlæge, Plastikkirurgisk afdeling, Odense

Universitetshospital,

Region Syddanmark

Specialkonsulent,

Sundhedsplanlægning,

Region Syddan-

mark

AC-fuldmægtig,

Sundhedsplanlægning,

Region Syddanmark

Ledende overlæge, Røntgen og skanning, Hospitalsenhed

Midt, Region Midtjylland

Professor, Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospi-

tal, Region Midtjylland

Specialkonsulent, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Aalborg Universi-

tetshospital, Region Nordjylland

Plankonsulent, Økonomi og Plan, Aalborg Universitetshospi-

tal, Region Nordjylland

AC-fuldmægtig, Patientforløb og økonomi

–

Sundhedsplan-

lægning, Region Nordjylland

Klinikchef, Radiologisk Klinik, Rigshospitalet, Region Hoved-

staden

Ledende overlæge, Afdeling for Røntgen og Skanning, Her-

lev og Gentofte Hospital, Region Hovedstaden

Ledende overlæge, Brystkirurgisk Afdeling, Herlev og Gen-

tofte Hospital, Region Hovedstaden

Konsulent, Enhed for Hospitalsplanlægning, Region Hoved-

staden

Side