Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-02-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCALP
Sagsnr.: 2000720
Dok. nr.: 1086899
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 490 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 490:
”Kan
ministeren oplyse, hvor stor del af de læger fra 3. lande som søger om
deltagelse i fagprøverne er gengangere - altså folk der tidligere har dumpet
prøverne - og hvor mange er nye ansøgere?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for besvarelsen.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Styrelsen
for Patientsikkerhed har ikke umiddelbart mulighed for at lave et udtræk
på, hvor mange ansøgere der har bestået en fagprøve i første, andet eller tredje for-
søg. Information om, hvorvidt en ansøger har deltaget på en fagprøve tidligere, kræ-
ver derfor gennemgang af oplysninger på den enkelte person.
Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget en manuel optælling blandt de 72 ansø-
gere, der har deltaget på de to mundtlige fagprøver for læger i 2019.
Mundtlig fagprøve maj 2019:
33 ansøgere deltog for første gang. 29 bestod prøven, 4 bestod ikke.
2 ansøgere deltog for anden gang. 1 bestod prøven, 1 bestod ikke.
1 ansøger deltog for tredje gang. Ansøger bestod ikke.
Mundtlig fagprøve november 2019:
32 ansøgere deltog for første gang. Alle bestod.
3 ansøgere deltog for anden gang. Alle bestod.
1 ansøger deltog for tredje gang. Ansøger bestod.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke foretaget en manuel gennemgang af de 166
ansøgere, der har deltaget på de to skriftlige fagprøver for læger i 2019. Dette skyl-
des, at der ikke er begrænsning i antallet til de skriftlige fagprøver. Hvorvidt en ansø-
ger er genganger, har således ingen betydning for andre ansøgeres mulighed for at
deltage til den skriftlige fagprøve.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Lerager Andersen