Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-01-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2000648
Dok. nr.: 1088300
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 472 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 472:
”Vil
ministeren oplyse, om der i vejledningen fra Sundhedsstyrelsen kommer
til at indgå hjemmebehandling af ME-patienter som mulighed?”
Svar:
Som det også fremgik af min besvarelse af samrådsspørgsmål Ø den 14. januar 2020,
må vi se i øjnene, at der i Danmark er et stort antal patienter, der ikke har mødt et
sundhedsvæsen, der har været i stand til at sikre en tilstrækkelig god behandling. Vi
må også erkende, at vi i dag ikke har det rigtige tilbud til de sygeste patienter, der
ofte ligger i hjemmet uden tilstrækkelig støtte fra sundhedsvæsenet. Det skal vi sørge
for, at vi gør bedre i fremtiden.
Som det bl.a. fremgår af de mange forskellige henvendelser, som både jeg og udval-
get har modtaget, er det også et område, der er kendetegnet ved store faglige uenig-
heder om, hvordan sygdommen bedst afgrænses fra andre sygdomme, og hvordan
den bedst behandles. Men det afgørende for alle må i sidste ende være, at patien-
terne i fremtiden bliver mødt af sundhedsprofessionelle, der er ordentligt klædt på
med den nyeste viden, og som er i stand til at levere en behandling, der er individuelt
tilpasset til den enkelte patient.
Det var også det, som et enigt Folketing bakkede op om i marts 2019 med vedtagel-
sen V 82 (2018-19, 1. samling). Det er en vedtagelse, jeg som minister selvfølgelig vil
følge op på. Hvordan det bedst kan ske, vil jeg gerne have mulighed for at drøfte med
ordførerne. Derfor er opfølgningen på V 82 (2018-19, 1. samling) også sat på dagsor-
denen til det førstkommende ordførermøde. Her vil der også være mulighed for at
stille spørgsmål til Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Zohar