Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2147394_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 2000683
Dok. nr.: 1097702
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 468 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 468:
”Hvor
mange hjertepatienter kan henføre deres sygdomsforløb til ubehandlet para-
dentose?
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
skal indledningsvis bemærke, at der på nuværende tidspunkt
ikke er tilstrækkelig viden til at konkludere, om der er en direkte årsagssammenhæng
mellem parodontitis og hjertekarsygdom.
Parodontitis er en betændelsestilstand omkring tandens rod, hvor der forudenbetæn-
delse i tandkødet omkring tanden også er tab af tandens støttevæv, der kan medføre
fordybede tandkødslommer og tab af knoglefæste omkring roden. Parodontitis op-
står som følge af kroppens immunologiske reaktion på bakteriebelægninger langs
tandkødsranden og i tandkødslommerne. Det er dog stadig uklart, hvorfor nogle indi-
vider udvikler sværere grader af parodontitis og andre ikke gør. Faktorer relateret til
individets immunsystem og genetiske sammensætning er nævnt som mulige forkla-
ringer.
Mange epidemiologiske studier viser sammenhæng mellem forekomsten af parodon-
titis (paradentose) og hjertekarsygdomme. Et svensk studie viser fx, at forekomsten
af parodontose er højere hos patienter med ny blodprop i hjertet (akut myokardiein-
farkt), og at forekomsten af ny blodprop i hjertet er højere hos patienter med paro-
dontitis. Denne sammenhæng kan dog tilskrives, at de to sygdomme har fælles risiko-
faktorer, hvoraf de vigtigste er rygning og forekomst af diabetes. Særlig rygning er
vist at være en signifikant risikofaktor for begge sygdomme. Det er derfor meget van-
skeligt at afdække om parodontitis, i sig selv, øger risikoen for udviklingen af hjerte-
karsygdomme og om der dermed er tale en årsagssammenhæng.
Der er opstillet biologiske forklaringsmodeller om mulige årsagssammenhænge mel-
lem parodontitis og hjertekarsygdom. De mest fremtrædende tager udgangspunkt i
udviklingen af åreforkalkning (arteriosklerose), som er en dominerende årsag til ud-
vikling af hjerte-karsygdomme. De sygdomsprocesser, der fører til åreforkalkning
med forsnævring eller aflukning af en blodåre (arterie), indeholder en komponent af
betændelsesreaktion (inflammation). Det antages, at parodontitis kan influere på åre-
forkalkningen ved 1) at bakterier fra mundhulen føres via blodbanen til åreforkalk-
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om, hvor mange hjertepatienter kan henføre deres sygdomsforløb til ubehandlet paradentose, til sundheds- og ældreministeren
ningsområdet og her medfører forværring af åreforkalkningen, eller 2) ved at immun-
forsvarets signalstoffer i blodet (cytokiner), som følge at parodontits, fremmer en be-
tændelsesreaktion i åreforkalkningsområdet. Det vurderes, at der på nuværende tids-
punkt ikke er tilstrækkelig viden til at konkludere, om der er en direkte årsagssam-
menhæng mellem parodontitis og hjertekarsygdom.
Det er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt, om behandling af parodontitis har en ef-
fekt på forekomsten af blodprop i hjertet eller hjerneblødning. Såfremt det dokumen-
teres, at behandling af parodontitis har effekt på hjertekarsygdomme, må den anta-
ges at være størst hos patienter med kendt aterosklerotisk hjertekarsygdom. En vigtig
indsats vil fortsat være ophør med tobaksrygning, eftersom tobaksrygning er den
hyppigste risikofaktor for både
argi al parodo titis og hjertekarsygdo .”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mathias Ørberg Dinesen
Side 2