SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om ministeren vil tage lovgivningsmæssige initiativer, som løsner op for brugen af åbne data i det danske sundhedsvæsen bl.a. således, at vi bedre kan fastholde forskere i sundhedsdata m.v, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 10-02-2020

Enhed: JURPEM

Sagsbeh.: DEPTAL

Sagsnr.: 2000690

Dok. nr.: 1093483

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. januar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 466 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 466:

”Vil

ministeren tage lovgivningsmæssige initiativer, som løsner op for brugen af åbne

data i det danske sundhedsvæsen bl.a. således, at vi bedre kan fastholde forskere i

sundhedsdata m.v. Kan ministeren oplyse, hvilken lovgivning man har i Finland på

dette område, og hvorledes den finske lovgivning gør det mere attraktiv for for-

skere?”

Svar:

Vi har i Danmark en lang tradition for indsamling og anvendelse af sundhedsdata til fx

patientbehandling, kvalitetsudvikling, planlægning, forskning og statistik. I de natio-

nale sundhedsregistre indsamles sundhedsdata om danskernes helbred og kontrakter

med sundhedsvæsenet. Registrene omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Cancerregi-

steret og Sygehusmedicinregisteret.

Brug af sundhedsdata er en væsentlig forudsætning for at udvikle sundhedsvæsenet,

og offentligt tilgængelige sundhedsdata kan skabe gennemsigtighed om kvaliteten af

sundhedsvæsenets ydelser.

Mange af de data, som behandles i det danske sundhedsvæsen, indeholder følsomme

personoplysninger om helbred. Det kan fx være oplysninger om behandlinger, diag-

nose, indlæggelser, sygepleje, genoptræning og virkninger af medicin.

Det er derfor samtidig afgørende, at der er en balance mellem potentialet ved brug af

sundhedsdata og hensynet til datasikkerhed og borgernes ret til fortrolighed og pri-

vatliv. Gældende lovgivning for brug af sundhedsdata afspejler denne balance.

De retlige rammer for behandling af helbredsoplysninger er fastsat i relevant lovgiv-

ning, bl.a. databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og sundhedsloven.

Der gælder som udgangspunkt et forbud mod behandling (fx videregivelse, formidling

eller brug) af følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, men lov-

givningen tillader behandling af helbredsoplysninger til bestemte formål fx i forbin-

delse med patientbehandling i sundhedsvæsenet og til forskning og statistik af væ-

sentlig samfundsmæssig interesse.

Sundhedsdata, som indeholder personhenførbare helbredsoplysninger, må derfor

ikke åbnes og gøres offentligt tilgængelige, medmindre oplysningerne anonymiseres,

så de ikke kan henføres til enkeltpersoner.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om ministeren vil tage lovgivningsmæssige initiativer, som løsner op for brugen af åbne data i det danske sundhedsvæsen bl.a. således, at vi bedre kan fastholde forskere i sundhedsdata m.v, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsdatastyrelsen, der har ansvaret for de nationale sundhedsregistre, arbejder

systematisk med at stille mest mulig relevant data og viden om danskernes helbred

og det danske sundhedsvæsen til rådighed for borgere, sundhedsvæsen og forskere.

Sundhedsdatastyrelsen udstiller en lang række sundhedsdata fra de nationale regi-

stre i databanken på

www.eSundhed.dk.

På den åbne del af eSundhed stiller Sund-

hedsdatastyrelsen sundhedsdata til rådighed for offentligheden, hvor data er aggre-

geret på fx regions-, kommunal- og hospitalsniveau, så de er anonymiserede og der-

med ikke kan henføres til enkeltpersoner.

Sundhedsdatastyrelsen arbejder løbende på at forbedre indholdet på eSundhed, såle-

des at informationerne bliver tilgængelig og forståelige for hele den danske befolk-

ning. Sundhedsdatastyrelsen har i maj 2019 lanceret en ny og mere brugervenlig ver-

sion af eSundhed. Det er Sundhedsdatastyrelsens ambition på sigt at udstille data på

denne måde for alle de nationale registre og opgørelser, som Sundhedsdatastyrelsen

er ansvarlig for.

En forsker kan få adgang til data fra de nationale sundhedsregistre til brug for et

forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig betydning ved at fremsende en an-

søgning til Sundhedsdatastyrelsen. Af hensyn til databeskyttelse får forskere som ud-

gangspunkt adgang til de relevante data via en forskermaskine. En forskermaskine er

et sikkert analysemiljø, hvor data er pseudonymiseret, og forskere må kun udtrække

analyseresultater på aggregeret niveau, dvs. ikke om enkeltpersoner.

For så vidt angår spørgsmålet om Finlands lovgivning for brug af sundhedsdata til

forskning kan det oplyses, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har nærmere kend-

skab til national lovgivning i Finland på området. Det kan bemærkes, at databeskyttel-

sesforordningens rammer for behandling af følsomme personoplysninger, herunder

helbredsoplysninger også er gældende i Finland. Databeskyttelsesforordningen giver

imidlertid inden for en lang række områder mulighed for, at der i national ret kan

fastsættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningen. Det vil kræve

en nærmere juridisk komparativ analyse af dansk og finsk lovgivning at redegøre for

forskelle i rammerne for brug af sundhedsdata til forskning.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke / Tyge Arnold Larsen

Side 2