Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2145861_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-02-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2000667
Dok. nr.: 1088801
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 463 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 463:
”Vil
ministeren udbrede uddannelse af fagprofessionelle i mindfulness til hele sund-
hedsvæsenet, når satspuljemidlerne til Dansk Center for Mindfulness udløber efter
2021?”
Svar:
Det initiativ, der henvises til i spørgsmålet, udspringer af aftale om satspuljen på
sundhedsområdet 2018-2021. Hermed blev der i perioden 2018-2021 afsat i alt 12,5
mio. kr. til uddannelse af fagprofessionelle, som arbejder med børn og unge, i Mind-
fulness-Baseret Strees Reduktion hos Dansk Center for Mindfullness, Aarhus Universi-
tet. De afsatte midler svarer til uddannelse af ca. 250-260 fagprofessionelle i hele pe-
rioden.
Uddannelsen af de fagprofessionelle skal skabe trivsel og stress-frie hverdage for
børn og unge og bidrage til, at børn og unge styrker opmærksomheden, opnår større
balance og overblik samt bedre evne til at prioritere nærvær i hverdagen.
Det har været et optagelseskriterium for de kommuner, der har medvirket i projek-
tet, at forpligte sig til at sikre den videre forankring og implementering af de fagpro-
fessionelles uddannelse for derved at sikre, at kompetencerne omsættes til praksis-
nære indsatser, der styrker børn og unges trivsel og mestring af stress.
Projektet er fortsat i gang, og der er afsat midler til en ekstern evaluering af initiati-
vet. Når evalueringen forelægger, er der bedre grundlag for at vurdere, om initiativet
bør videreføres lokalt eller nationalt, så vi bedst kan give børn og unge den nødven-
dige ballast og rette redskaber til at kunne meste de udfordringer med stress og mis-
trivsel, som opleves af alt for mange i dag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye