SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om kommentar til fra Dansk Center for Mindfulness om at styrke mental sundhed og forebygge depressioner, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 05-02-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: SUMMSB

Sagsnr.: 2000667

Dok. nr.: 1088770

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. januar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 461 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 461:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen fra centerchef Lone Overby Fjorback,

Dansk Center for Mindfulness, om at styrke mental sundhed og forebygge depressio-

ner m.m., jf. SUU alm. del bilag 153?”

Svar:

Der er ingen tvivl om, at mental sundhed og psykiske lidelser som depression og

angst er en af vores samfunds store udfordringer. Det moderne samfund giver mange

muligheder, men også en række nye krav og valg. Det kan være svært at balancere og

håndtere for både børn, unge og voksne.

De nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af danskere på 16 år

og derover med selvoplevet dårlig mental sundhed er steget med 3,2 procentpoint

fra 2010 til 2017. Andelen med dårlig mental sundhed er især steget i den yngste al-

dersgruppe og særligt blandt kvinder. Således har 24 pct. af alle voksne kvinder mel-

lem 16 og 24 år i Danmark givet udtryk for, at de har dårlig mental sundhed.

Men det er også vigtigt at huske, at en stor del af børn og unge trives. Det er vigtigt

ikke at sygeliggøre en hel generation af unge. I befolkningen generelt oplever de fle-

ste 11-15-årige en høj grad af mental sundhed, men en del børn oplever følelsesmæs-

sige forstyrrelser, lav livstilfredshed, at deres krop er forkert, ensomhed og mang-

lende tro på egne kompetencer. Blandt gymnasieelever har 24 pct. af pigerne og 9

pct. af drengene dårlig mental sundhed, mens det på erhvervsskolerne er 27 pct. af

pigerne og 11 pct. af drengene.

Vi mangler i dag bredt set viden om årsagerne til den triste tendens. At fremme men-

tal sundhed er tværsektorielt og indebærer et samspil af faktorer. Med andre ord er

udfordringerne komplekse, tilsvarende er løsningerne.

Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet står klar til at hjælpe de, som har brug for en eks-

tra hånd. Særligt når det gælder børn og unge, er det vigtigt at sikre, at de får en god

start på livet.

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed fra 2018 understøtter

kommunernes tilrettelæggelse og prioritering af forebyggelsesindsatsen gennem an-

befalinger til konkrete ændrede rammer, nye tilbud og udbredelsen af information og

undervisning.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om kommentar til fra Dansk Center for Mindfulness om at styrke mental sundhed og forebygge depressioner, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsplejen er en unik arena for at sætte ind mod ulighed i sundhed gennem tid-

lig opsporing, da sundhedsplejen kommer i stort set alle hjem. Sundhedsplejen skal

også levere en generelt forebyggende indsats for alle, men også særlig udsatte, børn

og unge indtil undervisningspligtens ophør.

Sundhedsstyrelsen er endvidere blevet bedt om at udarbejde gode råd om børn og

u ges skær forbrug. De gode råd skal ikke opfattes so ”e løftet pegefi er”, e

give familier mulighed for på oplyst grundlag at tage stilling til børn og unges skærm-

forbrug.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er samtidig et vigtigt element, fordi de har

unikt potentiale til at opspore børn og unge i mistrivsel. Med det igangværende PPR-

initiativ er det målet på tværs af sundhed-, social og undervisningsområdet at styrke

PPR’s uligheder for at tilbyde lettere beha dli gstilbud for bør og u ge, so

is-

trives eller har tegn på psykiske lidelser.

Samtidig er det afgørende, at den regionale psykiatri står klar til at hjælpe dem, som

har brug for udredning og behandling af en psykisk lidelse. I den forbindelse skal næv-

nes Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for non-farmakologisk be-

handling af unipolar depression fra 2016, som giver vidensbaserede anbefalinger med

særligt fokus på brug af psykoterapi. Af den kliniske retningslinje fremgår det bl.a., at

man skal overveje at tilbyde mindfulness-træning til patienter med moderat til svær

depression, som er helt fri for depressive symptomer, med henblik på at forebygge

tilbagefald. Mindfuldness-træningen tilbydes i kombination med medicinsk behand-

ling.

Den nationale kliniske retningslinje skal medvirke til at understøtte og optimere de

ikke-medicinske behandlingsindsatser til patienter med depression på tværs af lan-

det. Retningslinjen er faglig rådgivning, og beskriver den videnskabelige viden på om-

rådet, og anbefalingerne bygger på denne viden samt på en faglig arbejdsgruppes er-

faring på området.

Herudover har regeringen med Aftale om finanslov for 2020 sammen med aftalepar-

tierne sikret et markant løft af kapaciteten og normeringerne psykiatrien på 600 mio.

kr. årligt fra 2020 og frem.

Men indsatsen stopper ikke her. Regeringen vil lave en 10-års plan for psykiatrien,

som vil sætte den langsigtede retning for udviklingen af den samlede psykiatri. En 10-

års plan, hvor regeringen bl.a. vil prioritere forebyggelse og flere tværgående be-

handlingstilbud.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mie Saabye

Side 2