SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om det er nødvendigt at gribe ind for at beskytte vores sundhedspersonale bedre mod trusler og overgreb, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 26-02-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSHM

Sagsnr.: 2000673

Dok. nr.: 1113108

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. januar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 454 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).

Spørgsmål nr. 454:

”Mener

ministeren, det er nødvendigt at gribe ind for at beskytte vores sundhedsper-

sonale bedre mod trusler og overgreb, jf. artiklen »Vrede patienter forfølger sund-

hedsansatte derhjemme: »Man er bange for at gå hen til sin bil på parkeringsplad-

sen«« fra Berlingske, den 15. januar 2020? I så fald: Hvilke konkrete initiativer har mi-

nisteren tænkt sig at tage?”

Svar:

Det er helt afgørende, at vores dygtige sundhedspersonale har et sikkert og sundt ar-

bejdsmiljø. Derfor er det også dybt bekymrende, hver gang der er medarbejdere i

sundhedsvæsenet, der udsættes for trusler og overgreb både i og uden for arbejdstid.

Mit ministerium har indhentet bidrag fra Danske Regioner i forhold til, hvilke kon-

krete initiativer regioner tager i den forbindelse. Danske Regioner oplyser følgende:

”Da ske Regio er skal i dled i gsvis e ærke, at regio er e påtager sig ar ejdsgi-

veransvaret og tager opgaven med at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt arbejdsmiljø yderst alvorligt. Helt generelt oplever de ansatte på de regio-

nale arbejdspladser høj overordnet jobtilfredshed og et godt arbejdsmiljø.

Der er også arbejdspladser, der er udfordret. Regionerne arbejder målrettet og syste-

matisk med de områder. Vold, trusler og chikane er ingen undtagelse. Nedenfor er en

række eksempler på forebyggelsestiltag. Det er dog udelukkende eksempler, og der-

for ikke en udtømmende liste over forebyggelsesindsatser.

Det systematiske forebyggelsesarbejde i forhold til vold og trusler drejer sig bl.a. om

at foretage analyser af de konkrete situationer, der enten har ført til tilfælde af vold

eller trusler eller har været tæt på. Eksempelvis er der i Region Nordjylland udarbej-

det en række materialer og guides til analysearbejdet, og regionen tilbyder hjælp til

et såkaldt analyseværksted, der har til formål at understøtte arbejdet.

Regionerne arbejder ud fra deres respektive arbejdsmiljøpolitikker og retningslinjer. I

Region Sjælland er der eksempelvis en fælles politik for indsats mod vold, trusler,

mobning og chikane. Her sendes et tydeligt signal om, at medarbejdernes sikkerhed

skal tages yderst alvorligt, og at der skal være lokale rammer for en meningsfuld fore-

byggelsesindsats. Politikken implementeres bl.a. ved, at alle enheder med en risiko

for vold, trusler, mobning og chikane skal vedtage lokale retningslinjer for lokale ind-

satser. Retningslinjerne tager udgangspunkt i de konkrete arbejdssituationer, der

medfører en voldsrisiko.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om det er nødvendigt at gribe ind for at beskytte vores sundhedspersonale bedre mod trusler og overgreb, til sundheds- og ældreministeren

Et konkret eksempel er Region Hovedstadens psykiatri, der har udarbejdet konkret

materiale vedr. navneskilte, anklager og sociale medier. Materialerne beskriver dels

gode råd og opgaver, hvis en ansat udsættes for anklager fra en patient. Det indehol-

der også ti gode råd til de ansatte om, hvordan man kan tage sig visse forholdsregler i

sin brug af sociale medier for at undgå chikane og trusler.

Et andet eksempel er Region Syddanmark, der i budgetaftalen for 2020 har afsat fem

millioner kroner over to år til nye forebyggelsesindsatser på tværs af regionens ar-

bejdspladser.

Et tredje eksempel er Region Midtjylland, der siden 2009 har arbejdet fokuseret med

ulykkesforebyggelse. Det har resulteret i en række konkrete indsatser, hvoraf en

række eksempler findes i den årlige arbejdsmiljøredegørelse. I 2019 har man på tværs

af hospitalse heder udviklet ’Syste atisk og tværgåe de ko pete eudvikli g ved-

rørende volds-og konfliktforebyggelse for medarbejdere ved de somatiske hospitaler’

netop med det formål at reducere vold og trusler. Arbejdet er initieret med inspira-

tion fra Psykiatrien i Region Midtjylland, der i mange år har haft obligatorisk kompe-

tenceløft i konflikt- og voldsforebyggelse for nye medarbejdere. Hele konceptet bliver

samlet på en portal, hvor både kurser, viden, redskaber m.m. er tilgængelige, og ud-

vikling og implementering står klar i april 2020. Et netværk af arbejdsmiljøkonsulenter

på de somatiske enheder understøtter implementering af det nye koncept.

Danske Regioner understøtter regionernes indsats gennem bl.a. facilitering af viden-

deling og ved overenskomstforhandlingerne. Ved forhandlingerne i 2018 aftalte RLTN

og Forhandlingsfællesskabet at afsætte 22 mio. kr. til arbejdsmiljøområdet. Pengene

anvendes til en ambitiøs forskningsindsats og til ekspert-rådgivning. Forskningsindsat-

sen skal bidrage med ny viden om, hvad der rent faktisk virker under de særlige for-

udsætninger, der er på de regionale arbejdspladser. Ekspertrådgivningen betyder, at

de enkelte arbejdspladser kan rekvirere bistand til at løse konkrete udfordringer fra

dygtige forskere eller proces-konsulenter.

Danske Regioner stiller sig naturligvis til rådighed for uddybende spørgsmål vedr. fo-

rebyggelsesindsatserne eller konkrete eksempler inden for nærmere specificerede

geografiske og sundheds- eller arbejdsmiljøfaglige områder.

I artikle ’Vrede patie ter forfølger su dhedsa satte derhje

e: ”Ma er a ge for

at gå he til si il på parkeri gspladse ”’ he vises der i øvrigt til drøftelser e

om,

der er behov for en drøftelse af mulige tiltag i forhold til patientjournalen. Danske Re-

gioner vil i den forbindelse henvise til afrapporteringen fra arbejdsgruppen om jour-

alføri g.”

Jeg kan oplyse, at den omtalte journalføringsrapport indeholder en lang række for-

slag, der nu skal udmøntes i en ændring af journalføringsbekendtgørelsen. Dette ar-

bejde er forankret i Styrelsen for Patientsikkerhed under inddragelse af en faglig refe-

rencegruppe.

Et af arbejdsgruppens forslag er, at kravene til identifikation af deltagende sundheds-

personer lettes, så det fremadrettet er tilstrækkeligt at registrere sundhedspersonens

initialer i journalen, forudsat at behandlingsstedet til enhver tid inden for journalens

Side 2

opbevaringsperiode kan identificere de enkelte sundhedspersoner på baggrund af ini-

tialerne. Det er min opfattelse, at forslaget vil kunne vil kunne bidrage til at reducere

spontane reaktioner mod det sundhedsfaglige personale.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Sandra Husted Manata

Side 3