SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om, at med den udvikling vi ser i personlig medicin, screeninger og gentest, mener ministeren så, at vi skal se på andre muligheder i fremtiden i vores forebyggelse for kræft samt tilbud til borgerne, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 25-02-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPAJU

Sagsnr.: 2000491

Dok. nr.: 1109483

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. januar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 438 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 438:

”Med

den udvikling vi ser i personlig medicin, screeninger og gentest, mener ministe-

ren så, at vi skal se på andre muligheder i fremtiden i vores forebyggelse for kræft

samt tilbud til borgerne?

”

Svar:

Mit ministerium har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”Det

er indledningsvist væsentligt at skelne mellem på den ene side de nationale

kræftscreeningsprogrammer, hvor man screener, i udgangspunktet raske borgere

uden forudgående kendskab til evt. øget risiko, for henholdsvis brystkræft, livmoder-

halskræft eller tyk- og endetarmskræft og på den anden side tidlig opsporing af kræft

hos patienter eller borgere med kendt disposition for kræft (genetisk eller familiært).

I forhold til de nationale kræftscreeningsprogrammer, vil der på kort sigt, sandsynlig-

vis ikke være nogle ændringer i programmerne som følge af udviklingen inden for per-

sonlig medicin og gentest. Programmerne vil fortsat gå frem efter en uddifferentieret

tilgang, hvor alle i den pågældende screeningspopulation screenes med samme inter-

valler og med den samme screeningstest. På længere sigt, i takt med at gentest og

personlig medicin vinder frem, vil det være muligt i højere grad at differentiere scree-

ningsindsatsen og tilpasse den til den enkelte borgers risikoprofil. Risikoprofilen kan fx

fastlægges ud fra en gentest, eventuelt i kombination med oplysninger om borgerens

livsstil og familiehistorie. Hermed kan man underinddele patienter og borgere i risiko-

grupper afhængig af deres risiko profil, og sætte ind med en mere målrettet scree-

ningsindsats. Nogle borgere skal screenes oftere og måske i en tidligere alder, mens

andre skal screenes sjældnere.

I forhold til den tidlige opsporing af kræft hos borgere eller patienter med kendt di-

sposition for kræft (genetisk eller familiært), så tilbydes denne allerede på landets ge-

netiske afdelinger inden for en række kræftformer. Hvis en kvinde fx har øget risiko for

brystkræft (enten påvist via gentest eller ved flere tilfælde af brystkræft i familien), til-

bydes kvinden regelmæssige brystundersøgelser fra ung alder samt en mere omfat-

tende billeddiagnostik. Alle nydiagnostisticerede patienter med æggestokkræft tilby-

des genetisk analyse for BRCA-generne mhp. at forebygge en eventuelt ny kræftsyg-

dom som fx brystkræft. Det er i dag også muligt at udrede borgere for genetisk risiko

for tarmkræft med efterfølgende tilbud om kontrolundersøgelser af nære slægtninge

med øget risiko for tarmkræft.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om, at med den udvikling vi ser i personlig medicin, screeninger og gentest, mener ministeren så, at vi skal se på andre muligheder i fremtiden i vores forebyggelse for kræft samt tilbud til borgerne, til sundheds- og ældreministeren

Jo større viden, der opnås om sammenhængen mellem bestemte gener og risikoen for

at udvikle kræft, desto mere udbredt må man antage, at anvendelsen af gentest bli-

ver, med det formål tidligt at opspore eller forebygge kræftsygdommen.

Nationalt Genom Center har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at, som følge af den natio-

nale strategi for Personlig Medicin 2017-2020, har Nationalt Genom Center til formål

at opbygge en national infrastruktur til Personlig Medicin, der kan understøtte de kli-

niske behov og fremadrettet forskning inden for området.”

Jeg vil gerne fremhæve, at personlig medicin og gentest er områder i stor faglig udvik-

ling, og des mere viden vi får om sammenhængen mellem bestemte gener og kræft,

desto mere udbredt vil anvendelsen af gentest sandsynligvis blive, med det formål at

opspore eller forebygge kræftsygdomme.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Annemette Juul

Side 2