Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2147300_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 2000488
Dok. nr.: 1090326
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 421 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 421:
”Vil
ministeren oplyse, hvad der foreligger af forskning, som belyser konsekvenser og
langtidsvirkninger af hormonbehandling af børn for at skifte køn?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Såfremt
der ved den højt specialiserede lægefaglige vurdering findes faglige begrun-
delser (indikation) for at tilbyde kønsmodificerende behandling til børn og unge un-
der 18 år, så vil der være tale om børn og unge med en kønslig uoverensstemmelse
(kønsidentitet forskellig fra fødselstildelt køn), der giver ubehag (kønsligt ubehag).
Den kønsmodificerende behandling vil blive tilbudt som medicinsk behandling med
hormoner, da kønsmodificerende kirurgisk behandling (kønsskifteopera-tion) kun helt
undtagelsesvist tilbydes til børn og unge under 18 år, og da kun i form af brystreduk-
tion.
Hor o beha dli g ka i første række gives so såkaldte ’stophor o er’, der bre -
ser pubertetsudvikling, herunder udvikling af kønskarakteristika som skægvækst,
brystudvikling, dybere stemme, muskeludvikling m.v. Desuden kan stophormoner
hæmme den vækstspurt, der ses i forbindelse med puberteten.
Børn og unges pubertetsudvikling vurderes ud fra den såkaldte Tanner-skala, som
bruges til at vurdere udviklingen baseret på de primære og sekundære kønskarakteri-
stika (fx brystudvikling, udvikling af ydre kønsorganer og graden af kønsbehåring). Ef-
ter vejledning nr. 9060 af 16. august 2018 -
’Vejled i g o su dhedsfaglig hjælp ved
kø side titetsforhold’, ka stophor o er so ud-gangspunkt
tilbydes, når bar-
net/den unge begynder at gå i puberteten, og har nået Tanner stadium 2.
Senere kan kønsmodificerende medicinsk behandling tilbydes i form af så-kaldte
’krydshor o er’, so er østroge ved fødselstildelt
mandligt køn, og testosteron ved
fødselstildelt kvindeligt køn. Krydshormoner tilbydes først,
år effekte af ’stophor-
o er’ er vurderet, og efter gru dig faglig vurderi g af
den enkeltes kønsidentitet og
behandlingsbehov under hensyntagen til den enkeltes præferencer og forhold.
Som al anden medicinsk behandling, kan der også være uønskede effekter og potenti-
elle skadevirkninger af hormonbehandlingen, særligt ved langtidsbe-handling. De for-
skellige effekter varierer afhængig af bl.a. medicintype og ind-giftsform, dosis, patien-
tens alder, sundhedstilstand, individuelle dispositioner, sundhedsvaner mv.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om, hvad der foreligger af forskning, som belyser konsekvenser og langtidsvirkninger af hormonbehandling af børn for at skifte køn, til sundheds- og ældreministeren
Ved behandling med østrogen kan der bl.a. være øget risiko for veneblodprop-per,
forhøjede mængde fedtstoffer i blodet, galdesten og vægtøgning, mens der ved be-
handling med testosteron kan være øget risiko for bl.a. forhøjet blodprocent, vægt-
øgning og akne. Påvirkning af knogletæthed og fertilitet kan også være mulige effek-
ter, mens det er mere usikkert, om den kognitive udvikling (erkendelsesfunktioner)
påvirkes, særligt ved langtidsbehandling.
De lægemidler, der anvendes som stop- og krydshormoner har været anvendt i årtier,
også til børn og unge, men til andre indikationer som f.eks. for tidligt indsættende pu-
bertet. Der er generelt en god dokumentation og erfaring med både effekter og ska-
devirkninger, men særligt vedr. langtidsbehandling med krydshormoner, hvor der po-
tentielt behandles med hormoner over et helt voksenliv, er der fortsat behov for
mere forskning. Da kønsmodificerende medicinsk behandling af børn og unge under
18 år kun har været tilbudt i større omfang i de seneste årti, og i Danmark kun de se-
neste år, må videnskabelige studier fortsat afventes. Ved godkendelsen af de højt
specialiserede funktioner på Rigshospitalet medfølger en forpligtelse til lave løbende
forskning på området.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Christine Stausholm Knudsen
Side 2