Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2146659_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-02-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 2000372
Dok. nr.: 1085508
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 415 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 415:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse af 9/1-20 fra Praktiserende Lægers Or-
ganisation om unge lægers valg af almen medicin som speciale, jf. SUU alm. del - bilag
149.”
Svar:
Jeg har med interesse læst Praktiserende Lægers Organisations (PLO) notat om unge
lægers valg af almen medicin som speciale, som spørgsmålet refererer til. I den for-
bindelse har jeg bl.a. noteret mig, at der gives udtryk for, at vi med beslutningen om
at løfte dimensioneringen af hoveduddannelsesforløb i almen medicin er godt på vej i
forhold til at få uddannet flere praktiserende læger.
Jeg deler glæden over, at der på baggrund af regeringens aftale med Danske Regioner
om regionernes økonomi for 2020 er mulighed for 100 ekstra hoveduddannelsesfor-
løb i almen medicin fordelt med start i 2020 og 2021. Samtidig er jeg også enig i, at
det er vigtigt, at så mange hoveduddannelsesforløb som muligt bliver besat. Derfor
vil jeg gerne kvittere for, at PLO har opstillet forslag til, hvordan rekrutteringen til
specialet kan understøttes.
Jeg anser bedre lægedækning i almen praksis såvel som i sundhedsvæsenet generelt
for at være en bunden opgave for regeringen, og jeg er opmærksom på de rekrutte-
ringsudfordringer, der gør sig gældende bl.a. inden for almen medicin. I forbindelse
med de igangværende overenskomstforhandlinger med de praktiserende læger er
det også en central prioritet for regeringen at få almen praksis til at levere bedre læ-
gedækning. Og vi kommer fra regeringens side også til at tage yderligere initiativer i
forhold til lægedækning.
Ministeriet arbejder på 2. status på Lægedækningsudvalgets forslag og politisk aftale
om bedre lægedækning. Status vil bl.a. belyse forskellige initiativer rundt om i landet,
som har til formål at styrke lægedækningen også i almen praksis. Status forventes of-
fentliggjort indenfor kort tid.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Alberte Rodskjer