SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om, hvorfor ministeren ikke for længst er gået i gang med at inddrage aktører og faglige organisationer i arbejdet med en sundhedsreform, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 405

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 10-01-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: SUMMPH

Sagsnr.: 2000243

Dok. nr.: 1075579

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. januar 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 405 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 405:

”Ministeren

bedes oversende talepapir fra samrådet den 7. januar 2020 om regerin-

gens kommende sundhedsreform.”

Svar:

Vedhæftet fremsendes talepapir fra ovennævnte samråd den 7. januar 2020 til udval-

gets orientering.

Med venlig hilsen

./.

Magnus Heunicke

Marie Louise Bloch Rostrup

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om, hvorfor ministeren ikke for længst er gået i gang med at inddrage aktører og faglige organisationer i arbejdet med en sundhedsreform, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 405

Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato: 06-01-2020

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 7. januar kl. 14, Sundheds- og Ældreudvalget]

Samrådsspørgsmål Æ

”Hvad kan ministeren oplyse om sine planer og ambitioner for en kommende

sundhedsreform?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Liselott Blixt (DF), Per Larsen

(KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Henrik Dahl (LA).

[Regeringen sætter en ny retning for sundhedsvæsenet]

Regeringen har store ambitioner, når det kommer til velfærd

generelt – og til sundhed i særdeleshed. Det fremgår helt

klart af vores handlinger. Regeringen sætter en ny retning for

vores sundhedsvæsen.

Udgangspunktet for mig som sundhedsminister er, at der i

Danmark er alt for stor ulighed i sundhed på alle parametre.

Det er ikke retfærdigt, at vores sundhed og levetid skal være

afhængig af vores uddannelse, indkomst eller postnummer.

Derfor er det en af mine vigtigste prioriteter som

sundhedsminister at mindske uligheden i sundhed. For når

adgangen til sundheden er ulige fordelt, opstår der sprækker i

vores samfund.

Vi ser sundhedsaftalen som en proces med flere skridt på

vejen. Målet er et sundhedsvæsen, der bekæmper ulighed i

sundhed, der giver tid til patienten, skaber nærhed og

samarbejde, og som er stærkere på forebyggelse.

Betyder det, at vi vil komme med den samlede plan for vores

sundhedsvæsen i morgen? Nej. Regeringen begynder fra en

ende af.

Vi arbejder på at styrke sundhedsvæsenet dér, hvor det

betyder noget for patienter og pårørende - og for de

medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe indsats, og som

løber stærkt – mange gange også for stærkt.

Som vi ser det, er der tre helt nødvendige faser hen i mod en

samlet sundhedsaftale.

Først

må vi sikre, at sundhedsvæsenet overhovedet har et

holdbart fundament at stå på. Det kræver en økonomisk

prioritering af vores sundhedsvæsen. Det er vi i fuld gang

med.

For det

andet

skal vi på baggrund af en åben og inddragende

proces finde ud af helt præcist, hvor og hvordan der er behov

for strukturelle forbedringer, nu hvor regionerne fastholdes

som en central aktør i et decentralt sundhedsvæsen.

Og så kan vi i den

tredje

fase, indkalde til politiske

forhandlinger og forhåbentlig indgå en bred samlet

sundhedsaftale med jer her rundt om bordet.

[Fase 1: En nødvendig prioritering af sundhedsvæsenet]

Ser vi på den første fase, har regeringen højt og tydeligt hørt

det nødråb, der er blandt sygeplejersker, læger, social- og

sundhedsassistenter, jordemødre og alt det andet dygtige

sundhedspersonale, der hver nat, hverdag og helligdag

knokler i vores sundhedsvæsen.

Side 2

Vi respekterer, at der først og fremmest er behov for flere

ressourcer, flere hænder og flere kolleger. For vores

personales skyld, og for patienternes skyld.

Derfor har regeringen som én af vores første handlinger,

siden vi trådte til, givet sundhedsvæsenet et solidt løft. Med

aftale om finansloven for 2020 har vi prioriteret 1,1 mia. kr.

til sundheds- og ældreområdet. Det ligger i forlængelse af

økonomiaftalerne, som løftede regionerne med 1,5 mia. kr.

og kommunerne med 2,2 mia. kr. i forhold til

udgangspunktet for 2020.

Det er mange penge, og det er midler der lægger en bund

under velfærden. Til mere tid til omsorg, til at bekæmpe

ulighed i sundhed – og til at løfte psykiatrien betydeligt med

600 mio. kr. årligt fra og med i år.

Med aftalerne for 2020 giver vi de største aftalte økonomiske

løft i flere år. Og samtidig er det hidtidige

omprioriteringsbidrag i regionerne blevet afskaffet.

Mere tid til omsorg for patienterne og mere tid til faglighed

for sundhedspersonalet er for os at se en forudsætning for et

bedre sundhedsvæsen.

Og der har været behov for handling med det samme.

Sygeplejerskerne løber stærkt. Det oplever man også, når

man besøger de enkelte afdelinger på sygehusene. Bare fra

2018 [2. kvartal] til 2019 [2. kvartal] har der - under den

tidligere regering - været et fald på ca. 300 sygeplejersker på

sygehusene.

Side 3

Det er en tendens, der er behov for at vende, for i de

kommende år bliver der flere ældre og flere multisyge. De

skal have omsorg og pleje, uden at sygeplejerskerne skal

løbe hurtigere.

Derfor har vi med finansloven finansieret 1.000 flere

sygeplejersker på sygehusene, og regeringen glæder sig til

snart at indgå en forpligtende politisk aftale med Danske

Regioner om realisering af det mål.

Sammen med Danske Regioner og KL har vi nedsat en task

force, som skal bidrage til at uddanne og ansætte flere social-

og sundhedsmedarbejdere og fastholde eksisterende

medarbejdere.

Og med det store økonomiske løft i både regioner og

kommuner er der også økonomi til at ansætte flere social- og

sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andet

personale.

Det er samtidig en bunden opgave at sikre bedre

lægedækning i hele landet. Vi har allerede løftet antallet af

hoveduddannelsesstillinger, så der kommer 100 ekstra

hoveduddannelsesforløb i almen medicin.

Og i forbindelse med de kommende

overenskomstforhandlinger med de praktiserende læger er

det en central prioritet at få almen praksis til at levere bedre

lægedækning. Vi har også nævnt tjenestepligt som et redskab

til bedre lægedækning.

Side 4

Fordi alle danskere skal have mulighed for at se en læge,

uanset hvor de bor. De skal have mulighed for akut hjælp,

når uheldet er ude. Tilstrækkeligt med sundhedspersonale er

en forudsætning for, at sundhedsvæsenet kan løfte de

udfordringer, som det står overfor.

Vi skal ikke have et sundhedsvæsen, hvor der ikke er hænder

og tid nok. Hvor sundhedspersonalet er stresset og kommer

nedslåede hjem fra arbejde, fordi de føler, at deres indsats

ikke slår til, og de ikke kunne levere den omsorg og pleje,

som de gerne ville.

[Fase 2: Problemafdækning og inddragelse]

Den travlhed, der opleves i sundhedsvæsenet er ikke noget,

vi kan løse her fra Christiansborg ved at tegne nogle linjer på

et landkort. Selvfølgelig ikke.

Men ud over at løfte bunden og skabe rammerne for, at vores

sundhedspersonale får en mere fornuftig hverdag, skal vi

selvfølgelig også se fremad. Det er en lige så vigtig fase som

fase 1.

Vi skal strukturelt forbedre vores sundhedsvæsen. Vi skal

skabe mere nærhed og mere samarbejde på tværs. Og denne

gang skal sundhedsvæsenet tages med på råd. Det er den

anden fase.

For at citere Danske Patienters modtagelse af den tidligere

regerings sundhedsreform (Altinget den 26. marts 2019):

”De overordnede visioner i reformen er gode, men vi

mangler fortsat svar på de helt store spørgsmål: Hvordan vil

Side 5

man for alvor skabe mere sammenhæng på tværs? Og

hvordan vil man for alvor sikre den rette kapacitet i det nære

sundhedsvæsen”.

Det er jeg helt enig i de spørgsmål. Vi mangler fortsat svar

på de store spørgsmål.

Fordi det er tit de ældre og dem med størst behov for hjælp

og pleje, der lider af konsekvenserne af et presset

sundhedsvæsen, og som falder igennem nettet mellem almen

praksis, sygehuse og kommuner.

Det skal der findes nogle gode holdbare løsninger på. Og det

skal være løsninger, som fungerer fra dag ét.

Den tidligere regerings udspil til en sundhedsreform havde

som grundpræmis, at regionerne skulle nedlægges, og at

sundhedsvæsenet skulle centraliseres. Det er den nuværende

regering uenig i. Det var medarbejderne i sundhedsvæsenet

også. Derfor skal struktursporet gentænkes.

Vi vil bevare regionerne for at sikre et fortsat decentralt

sundhedsvæsen. Det skal grundigt overvejes, hvordan vi

inden for den eksisterende ramme skaber handlekraftige og

forpligtende samarbejder på tværs. Hvordan vi sikrer

manøvredygtighed, høj ensartet kvalitet og samtidig får en

stærk forankring hos aktørerne i sundhedsvæsenet. De svar

skal vi finde nu med inddragelse af eksperter og lokale

erfaringer.

Regioner, kommuner og praktiserende læger skal

selvfølgelig ikke bare se passivt til, mens vi fra centralt hold

trækker linjerne for nye samarbejdsstrukturer. For de har jo

Side 6

allerede i dag et ansvar for at samarbejde om at levere det,

som den enkelte patient har behov for. Og vi har som

regering tillid til, at de gør deres bedste, og at de har mange

af svarene derude.

Vi ønsker at løfte flere opgaver i det nære sundhedsvæsen og

samle kommunale og regionale funktioner i nærhospitaler.

Men hvis vi skal arbejde henimod, at flere af de patienter,

der i dag behandles på sygehusene, fremover skal kunne

behandles hos egen læge, på et nærhospital, i et kommunalt

tilbud eller endda i eget hjem, så stiller det krav til, at

kvaliteten i kommunerne bliver styrket og mere ensartet.

Og det stiller krav til sygehusene og til almen praksis, da

kommunerne er afhængige af, at de kan få lægefaglig

rådgivning. Vi skal have nogle konkrete værktøjer på plads

og selvfølgelig drøfte det med kommuner og regioner.

Regeringen vil høre de lokale idéer, inddrage brugerne og

bygge videre på de bedste erfaringer rundt om i landet.

Samtidig vil regeringen løbende identificere de områder,

hvor der er behov for handling og lovgivning fra centralt

hold, så vi kommer samarbejdsudfordringer til livs.

[Fase 3: Politiske forhandlinger]

Først skal vi altså løfte i bunden og sikre tid til omsorg og

gode arbejdsforhold for vores personale. Så skal vi inddrage,

indkredse problemerne og finde de kloge løsninger. Og så i

den tredje fase, skal vi indlede politiske forhandlinger om en

samlet sundhedsaftale.

Side 7

Regeringen ser frem til løbende drøftelser med jer undervejs,

så vi sammen kan blive enige om, hvordan vi bedst

fremtidssikrer vores fælles sundhedsvæsen. Og vi vil

løbende indkalde til forhandlinger om prioriteringer på

sundhedsområdet både med Folketingets partier og med

øvrige relevante parter, sådan som vi fx har gjort på

tobaksområdet og med det markante løft til sundhedsvæsenet

i finansloven for 2020.

Vi er allerede nu godt i gang med fase ét om at bidrage til

flere ressourcer og mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet.

Nu kan vi begynde den anden fase om at finde de kloge

løsninger til strukturelle forbedringer på baggrund af en åben

og inddragende proces.

Herefter forventer jeg, at vi kan indgå i de reelle politiske

forhandlinger om en samlet sundhedsaftale.

Vi skylder sundhedsvæsenet og dets medarbejdere rimelige

arbejdsforhold. Vi skylder sundhedsvæsenets fremtid, at vi

inddrager. Og at vi er ydmyge over for sundhedsvæsenets

kompleksitet.

Derfor vil jeg gøre mit til, at vi får en bred og langsigtet

aftale, og jeg ser frem til samarbejdet.

Side 8