Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Dato: 06-01-2020
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Den 7. januar kl. 14, Sundheds- og Ældreudvalget]
Samrådsspørgsmål Æ
”Hvad kan ministeren oplyse om sine planer og ambitioner for en kommende
sundhedsreform?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Liselott Blixt (DF), Per Larsen
(KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Henrik Dahl (LA).
[Regeringen sætter en ny retning for sundhedsvæsenet]
Regeringen har store ambitioner, når det kommer til velfærd
generelt – og til sundhed i særdeleshed. Det fremgår helt
klart af vores handlinger. Regeringen sætter en ny retning for
vores sundhedsvæsen.
Udgangspunktet for mig som sundhedsminister er, at der i
Danmark er alt for stor ulighed i sundhed på alle parametre.
Det er ikke retfærdigt, at vores sundhed og levetid skal være
afhængig af vores uddannelse, indkomst eller postnummer.
Derfor er det en af mine vigtigste prioriteter som
sundhedsminister at mindske uligheden i sundhed. For når
adgangen til sundheden er ulige fordelt, opstår der sprækker i
vores samfund.
Vi ser sundhedsaftalen som en proces med flere skridt på
vejen. Målet er et sundhedsvæsen, der bekæmper ulighed i
sundhed, der giver tid til patienten, skaber nærhed og
samarbejde, og som er stærkere på forebyggelse.
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/1-20 om regeringens kommende sundhedsreform, til sundheds- og ældreministeren
Betyder det, at vi vil komme med den samlede plan for vores
sundhedsvæsen i morgen? Nej. Regeringen begynder fra en
ende af.
Vi arbejder på at styrke sundhedsvæsenet dér, hvor det
betyder noget for patienter og pårørende - og for de
medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe indsats, og som
løber stærkt – mange gange også for stærkt.
Som vi ser det, er der tre helt nødvendige faser hen i mod en
samlet sundhedsaftale.
Først
må vi sikre, at sundhedsvæsenet overhovedet har et
holdbart fundament at stå på. Det kræver en økonomisk
prioritering af vores sundhedsvæsen. Det er vi i fuld gang
med.
For det
andet
skal vi på baggrund af en åben og inddragende
proces finde ud af helt præcist, hvor og hvordan der er behov
for strukturelle forbedringer, nu hvor regionerne fastholdes
som en central aktør i et decentralt sundhedsvæsen.
Og så kan vi i den
tredje
fase, indkalde til politiske
forhandlinger og forhåbentlig indgå en bred samlet
sundhedsaftale med jer her rundt om bordet.
[Fase 1: En nødvendig prioritering af sundhedsvæsenet]
Ser vi på den første fase, har regeringen højt og tydeligt hørt
det nødråb, der er blandt sygeplejersker, læger, social- og
sundhedsassistenter, jordemødre og alt det andet dygtige
sundhedspersonale, der hver nat, hverdag og helligdag
knokler i vores sundhedsvæsen.
Side 2
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/1-20 om regeringens kommende sundhedsreform, til sundheds- og ældreministeren
Vi respekterer, at der først og fremmest er behov for flere
ressourcer, flere hænder og flere kolleger. For vores
personales skyld, og for patienternes skyld.
Derfor har regeringen som én af vores første handlinger,
siden vi trådte til, givet sundhedsvæsenet et solidt løft. Med
aftale om finansloven for 2020 har vi prioriteret 1,1 mia. kr.
til sundheds- og ældreområdet. Det ligger i forlængelse af
økonomiaftalerne, som løftede regionerne med 1,5 mia. kr.
og kommunerne med 2,2 mia. kr. i forhold til
udgangspunktet for 2020.
Det er mange penge, og det er midler der lægger en bund
under velfærden. Til mere tid til omsorg, til at bekæmpe
ulighed i sundhed – og til at løfte psykiatrien betydeligt med
600 mio. kr. årligt fra og med i år.
Med aftalerne for 2020 giver vi de største aftalte økonomiske
løft i flere år. Og samtidig er det hidtidige
omprioriteringsbidrag i regionerne blevet afskaffet.
Mere tid til omsorg for patienterne og mere tid til faglighed
for sundhedspersonalet er for os at se en forudsætning for et
bedre sundhedsvæsen.
Og der har været behov for handling med det samme.
Sygeplejerskerne løber stærkt. Det oplever man også, når
man besøger de enkelte afdelinger på sygehusene. Bare fra
2018 [2. kvartal] til 2019 [2. kvartal] har der - under den
tidligere regering - været et fald på ca. 300 sygeplejersker på
sygehusene.
Side 3
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/1-20 om regeringens kommende sundhedsreform, til sundheds- og ældreministeren
2134136_0004.png
Det er en tendens, der er behov for at vende, for i de
kommende år bliver der flere ældre og flere multisyge. De
skal have omsorg og pleje, uden at sygeplejerskerne skal
løbe hurtigere.
Derfor har vi med finansloven finansieret 1.000 flere
sygeplejersker på sygehusene, og regeringen glæder sig til
snart at indgå en forpligtende politisk aftale med Danske
Regioner om realisering af det mål.
Sammen med Danske Regioner og KL har vi nedsat en task
force, som skal bidrage til at uddanne og ansætte flere social-
og sundhedsmedarbejdere og fastholde eksisterende
medarbejdere.
Og med det store økonomiske løft i både regioner og
kommuner er der også økonomi til at ansætte flere social- og
sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andet
personale.
Det er samtidig en bunden opgave at sikre bedre
lægedækning i hele landet. Vi har allerede løftet antallet af
hoveduddannelsesstillinger, så der kommer 100 ekstra
hoveduddannelsesforløb i almen medicin.
Og i forbindelse med de kommende
overenskomstforhandlinger med de praktiserende læger er
det en central prioritet at få almen praksis til at levere bedre
lægedækning. Vi har også nævnt tjenestepligt som et redskab
til bedre lægedækning.
Side 4
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/1-20 om regeringens kommende sundhedsreform, til sundheds- og ældreministeren
2134136_0005.png
Fordi alle danskere skal have mulighed for at se en læge,
uanset hvor de bor. De skal have mulighed for akut hjælp,
når uheldet er ude. Tilstrækkeligt med sundhedspersonale er
en forudsætning for, at sundhedsvæsenet kan løfte de
udfordringer, som det står overfor.
Vi skal ikke have et sundhedsvæsen, hvor der ikke er hænder
og tid nok. Hvor sundhedspersonalet er stresset og kommer
nedslåede hjem fra arbejde, fordi de føler, at deres indsats
ikke slår til, og de ikke kunne levere den omsorg og pleje,
som de gerne ville.
[Fase 2: Problemafdækning og inddragelse]
Den travlhed, der opleves i sundhedsvæsenet er ikke noget,
vi kan løse her fra Christiansborg ved at tegne nogle linjer på
et landkort. Selvfølgelig ikke.
Men ud over at løfte bunden og skabe rammerne for, at vores
sundhedspersonale får en mere fornuftig hverdag, skal vi
selvfølgelig også se fremad. Det er en lige så vigtig fase som
fase 1.
Vi skal strukturelt forbedre vores sundhedsvæsen. Vi skal
skabe mere nærhed og mere samarbejde på tværs. Og denne
gang skal sundhedsvæsenet tages med på råd. Det er den
anden fase.
For at citere Danske Patienters modtagelse af den tidligere
regerings sundhedsreform (Altinget den 26. marts 2019):
”De overordnede visioner i reformen er gode, men vi
mangler fortsat svar på de helt store spørgsmål: Hvordan vil
Side 5
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/1-20 om regeringens kommende sundhedsreform, til sundheds- og ældreministeren
man for alvor skabe mere sammenhæng på tværs? Og
hvordan vil man for alvor sikre den rette kapacitet i det nære
sundhedsvæsen”.
Det er jeg helt enig i de spørgsmål. Vi mangler fortsat svar
på de store spørgsmål.
Fordi det er tit de ældre og dem med størst behov for hjælp
og pleje, der lider af konsekvenserne af et presset
sundhedsvæsen, og som falder igennem nettet mellem almen
praksis, sygehuse og kommuner.
Det skal der findes nogle gode holdbare løsninger på. Og det
skal være løsninger, som fungerer fra dag ét.
Den tidligere regerings udspil til en sundhedsreform havde
som grundpræmis, at regionerne skulle nedlægges, og at
sundhedsvæsenet skulle centraliseres. Det er den nuværende
regering uenig i. Det var medarbejderne i sundhedsvæsenet
også. Derfor skal struktursporet gentænkes.
Vi vil bevare regionerne for at sikre et fortsat decentralt
sundhedsvæsen. Det skal grundigt overvejes, hvordan vi
inden for den eksisterende ramme skaber handlekraftige og
forpligtende samarbejder på tværs. Hvordan vi sikrer
manøvredygtighed, høj ensartet kvalitet og samtidig får en
stærk forankring hos aktørerne i sundhedsvæsenet. De svar
skal vi finde nu med inddragelse af eksperter og lokale
erfaringer.
Regioner, kommuner og praktiserende læger skal
selvfølgelig ikke bare se passivt til, mens vi fra centralt hold
trækker linjerne for nye samarbejdsstrukturer. For de har jo
Side 6
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/1-20 om regeringens kommende sundhedsreform, til sundheds- og ældreministeren
2134136_0007.png
allerede i dag et ansvar for at samarbejde om at levere det,
som den enkelte patient har behov for. Og vi har som
regering tillid til, at de gør deres bedste, og at de har mange
af svarene derude.
Vi ønsker at løfte flere opgaver i det nære sundhedsvæsen og
samle kommunale og regionale funktioner i nærhospitaler.
Men hvis vi skal arbejde henimod, at flere af de patienter,
der i dag behandles på sygehusene, fremover skal kunne
behandles hos egen læge, på et nærhospital, i et kommunalt
tilbud eller endda i eget hjem, så stiller det krav til, at
kvaliteten i kommunerne bliver styrket og mere ensartet.
Og det stiller krav til sygehusene og til almen praksis, da
kommunerne er afhængige af, at de kan få lægefaglig
rådgivning. Vi skal have nogle konkrete værktøjer på plads
og selvfølgelig drøfte det med kommuner og regioner.
Regeringen vil høre de lokale idéer, inddrage brugerne og
bygge videre på de bedste erfaringer rundt om i landet.
Samtidig vil regeringen løbende identificere de områder,
hvor der er behov for handling og lovgivning fra centralt
hold, så vi kommer samarbejdsudfordringer til livs.
[Fase 3: Politiske forhandlinger]
Først skal vi altså løfte i bunden og sikre tid til omsorg og
gode arbejdsforhold for vores personale. Så skal vi inddrage,
indkredse problemerne og finde de kloge løsninger. Og så i
den tredje fase, skal vi indlede politiske forhandlinger om en
samlet sundhedsaftale.
Side 7
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/1-20 om regeringens kommende sundhedsreform, til sundheds- og ældreministeren
Regeringen ser frem til løbende drøftelser med jer undervejs,
så vi sammen kan blive enige om, hvordan vi bedst
fremtidssikrer vores fælles sundhedsvæsen. Og vi vil
løbende indkalde til forhandlinger om prioriteringer på
sundhedsområdet både med Folketingets partier og med
øvrige relevante parter, sådan som vi fx har gjort på
tobaksområdet og med det markante løft til sundhedsvæsenet
i finansloven for 2020.
Vi er allerede nu godt i gang med fase ét om at bidrage til
flere ressourcer og mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet.
Nu kan vi begynde den anden fase om at finde de kloge
løsninger til strukturelle forbedringer på baggrund af en åben
og inddragende proces.
Herefter forventer jeg, at vi kan indgå i de reelle politiske
forhandlinger om en samlet sundhedsaftale.
Vi skylder sundhedsvæsenet og dets medarbejdere rimelige
arbejdsforhold. Vi skylder sundhedsvæsenets fremtid, at vi
inddrager. Og at vi er ydmyge over for sundhedsvæsenets
kompleksitet.
Derfor vil jeg gøre mit til, at vi får en bred og langsigtet
aftale, og jeg ser frem til samarbejdet.
Side 8
8