Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-01-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 1911324
Dok. nr.: 1070624
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 394 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 394:
”90
pct. af praktiserende læger og 67 pct. af hospitalslæger oplever, at patienter i hø-
jere grad er begyndt at bruge pårørende som tolke som følge af tolkegebyret, jf. arti-
kel i Information 19/12-19:
”Patie ter ed tolkebehov bruger i stige de grad pårø-
re de so tolke”. Me er i istere , at dette er forsvarligt set fra et patie tsikker-
hedsperspektiv?”
Svar:
Det følger af sundhedslovens § 15, at ingen behandling må indledes eller fortsættes
uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et sam-
tykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information om helbredstilstand og
om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.
Fyldestgørende information kan kun udveksles, hvis patient og sundhedsperson kan
forstå hinanden.
Dette skal ses i sammenhæng med lægens pligt efter autorisationsloven til at udvise
omhu og samvittighedsfuldhed i sit faglige virke. Heri ligger bl.a., at lægen skal kunne
forstå patientens beskrivelser af symptomer med henblik på at kunne diagnosticere
korrekt og på det grundlag tilbyde en relevant behandling efter indhentelse af et in-
formeret samtykke fra patienten.
Hvis lægen vurderer, at en tolk er nødvendig for at sikre kommunikationen mellem
læge og patient
,
har lægen pligt til at sikre sig, at der anvendes er en tolk
–
enten en
professionel tolk eller en pårørende.
Ligeledes er det lægens ansvar at sikre sig, at den pågældende tolk har de nødven-
dige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog. Dette gæl-
der både, når tolken er en tolk, der er stillet til rådighed af regionen, og når det er en
pårørende, der fungerer som tolk.
I forbindelse med vurderingen af tolkens sproglige kvalifikationer vil lægen kunne
lægge vægt på, om patienten og tolken viser tegn på, at de forstår hinanden. Derud-
over vil lægen ved en kort samtale med tolken på dansk have mulighed for at vur-
dere, om tolken behersker det danske sprog.
Hvis lægen vurderer, at den pågældende tolk har sproglige kompetencer, som ikke er
tilstrækkelige til formålet, er det lægens ansvar at sikre, at der rekvireres en anden
tolk.