Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 387
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-02-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 1911206
Dok. nr.: 1104166
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 387 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 387:
”På
baggrund af SUU, alm. del - svar på spm. 144 og 145 bedes ministeren fremsende
en estimeret tidsplan for udarbejdelsen af den nationale handlingsplan for at ud-
rydde hepatitis C, inklusiv, men ikke udelukkende:
a. Hvornår ministeren forventer at inkludere Folketinget i arbejdet?
b. Hvilke sundhedsaktører, myndigheder og andre interessenter ministeren vil inklu-
dere i udarbejdelsen af handlingsplanen?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har set på, hvilke nationale initiativer der er behov for
på hepatitis C-området. På nuværende tidspunkt er det planen, at Sundhedsstyrelsen
udarbejder et inspirationskatalog snarere end en egentlig national strategi. Inspirati-
onskataloget skal indeholde forslag til indsatser, der kan understøtte elimination af
hepatitis C.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at de vil inddrage en række interessenter i udarbejdelsen
af inspirationskataloget, bl.a. myndigheder, driftsorganisationerne, faglige organisati-
oner, lokale projekter og patientorganisationer. Sundhedsstyrelsen oplyser desuden,
at de forventer at udgive inspirationskataloget medio 2020. Når Inspirationskataloget
er færdigt, vil jeg orientere udvalget herom.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo