Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2133164_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-01-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 1911220
Dok. nr.: 1066308
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. dec. 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 383 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 383:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at der er gode behandlingstilbud til kroniske smertepa-
tienter, der ikke kan behandles permanent med morfinpræparater?”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at patienter med kroniske smerter får den nødvendige
behandling, som oftest kræver en tværfaglig indsats.
Det er bl.a. derfor, at regeringen har valgt at videreføre de 14,3 mio. kr. på finanslo-
ven for 2018, der blev afsat til smerteområdet.
Midlerne skal bl.a. anvendes til en smertehandlingsplan, hvor formålet er at under-
støtte en langsigtet kvalitetsudvikling på området for smertebehandling i hele sund-
hedsvæsenet og sikre rationel behandling af smerter på tværs af landet.
Sundhedsstyrelsen er på den baggrund blevet anmodet om at lave en afdækning af
smerteområdet. Regeringen afventer for nuværende Sundhedsstyrelsens faglige op-
læg, som forventes at komme i primo 2020, hvorefter regeringen vil tage stilling til
det videre arbejde med smertehandlingsplanen.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at der med midlerne også er udmøntet en pulje,
som er målrettet de regionale og private smertecentre, der dels har til formål at kom-
petenceudvikle personalet i forhold til at øge viden om behandling af kroniske smer-
tepatienter med en afhængighed eller et misbrug af lægeordineret medicin og dels at
informere patienter om ventetider, behandlingstilbud og behandlingskvalitet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Steiner Bruun