SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om årsagen til, at der i den seneste overenskomst med anæstesiologerne, sættes loft over hvor mange henvisninger en patient, der er i kronisk smertebehandling kan få, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Modernisering af specialet Anæstesiologi

Kapitel 1

–

Indledning og baggrund ...................................................................................... 3

Kapitel 2 - Resumé ................................................................................................................ 9

Kapitel 3 - Beskrivelse af specialet herunder kapacitet og aktivitet ................................... 11

Kapitel 4

–

Uddannelse ....................................................................................................... 47

Kapitel 5

–

Kvalitet ............................................................................................................. 49

Kapitel 6 - Overenskomstmæssige forhold ......................................................................... 51

Kapitel 7

–

Arbejdsgruppens anbefalinger .......................................................................... 54

Kapitel 8 - Ydelsesbeskrivelser ........................................................................................... 58

Bilag 1

–

Deltagere i arbejdsgruppen .................................................................................. 91

Bilag 2

–

Anæstesi til ørelægeindgreb ................................................................................ 92

Bilag 3

–

Svar fra Sundhedsstyrelsen .................................................................................. 96

Bilag 4

–

Svar fra Sundheds- og Ældreministeriet .............................................................. 97

Kapitel 1

–

Indledning og baggrund

Moderniseringen af anæstesiologisk speciallægepraksis er udarbejdet af en arbejdsgruppe med

repræsentanter fra Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings-

og Takstnævn (RLTN). Deltagerne i arbejdsgruppen fremgår af bilag 1.

Formålet med moderniseringen af anæstesiologisk speciallægepraksis er at udarbejde ajourførte

ydelsesbeskrivelser, som afspejler den faglige og teknologiske udvikling inden for specialet samt

at sikre, at ydelserne afspejler Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer.

Derudover er der i moderniseringen indbygget en forudsætning om, at der skal frigøres en

produktivitetsgevinst inden for specialet, som skal bruges til at behandle flere patienter.

Den seneste modernisering af specialet er fra 2006. Indførslen af nye anæstesiydelser i 2006

afspejler udviklingen fra kortvarige indgreb til længerevarende indgreb i øre-, næse- og

halspraksis. Desuden blev der indført en række nye behandlingsydelser i relation til

smertebehandling.

Speciallægepraksis i anæstesiologi udfører i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning

for anæstesiologi

”anæstesi

til kirurgiske behandlinger i speciallægepraksis. I speciallægepraksis

udføres kun mindre, elektive, ukomplicerede indgreb, uden eller med ringe blødningsrisiko samt

ukompliceret og basal postoperativ smertebehandling. Speciallægepraksis varetager desuden

smertebehandling.”

Der er i anæstesiologisk speciallægepraksis 32 speciallæger med ydernummer. 17 speciallæger

yder anæstesiologisk bistand i forbindelse med indgreb hos andre speciallæger bl.a. øre-, næse-

og halslæger, 7 yder smertebehandling, mens 8 speciallæger både yder anæstesiologisk bistand og

varetager smertebehandling.

Udbredelsen af anæstesiologisk speciallægepraksis varierer mellem regionerne. I regionerne vest

for Storebælt varetages i højere grad anæstesiologisk bistand til øre-, næse- og halslæger, mens

der i regionerne øst for Storebælt i højere grad også varetages smertebehandling.

I speciallægepraksis udføres ca. 40.000 anæstesier årligt svarende til 10 % af alle anæstesier i

Danmark. Hovedparten af disse anæstesier vedrører børn under 10 år. Der udføres i

speciallægepraksis kun anæstesi på patienter i ASAgruppe 1 og 2, dvs. raske patienter eller

patienter med velreguleret sygdom.

I Danmark har godt 1,2 mio. mennesker ifølge Sundhedsstyrelsen et liv med kroniske smerter, og

omkring en halv million patienter er i langtidsbehandling for smerter. De fleste smertepatienter

bliver udredt og behandlet hos egen læge. I speciallægepraksis er der ca. 10.000 monofaglige

patientforløb, og der ses både patienter med akutte og kroniske smerter.

For smertepatienter med komplekse kroniske non-maligne smertetilstande af mere end seks

måneders varighed, hvor monofaglig behandling ikke har haft effekt, og hvor der er behov for en

multidisciplinær indsats, tilbydes specialiseret behandling på tværfaglige smerteklinikker/centre.

Der er ca. 14.000 forløb årligt på smerteklinikkerne.

Der er i alt 11 offentlige og 8 private smerteklinikker, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at

behandle kroniske smertepatienter tværfagligt. Tværfaglig smertebehandling er i henhold til

Sundhedsstyrelsens specialevejledning en regionsfunktion.

Der er fra politisk side meget fokus på smertebehandling. Der er i Danmark et højere forbrug af

opioider end i de andre nordiske lande. Parallelt med moderniseringen er der i regi af

Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et fagligt oplæg til en

smertehandlingsplan, som adresserer udfordringerne med lange ventetider på udredning, behov for

fokus på andre behandlingsmuligheder end medicin og bedre og mere ensartet behandling.

Moderniseringen har bl.a. fokus på at udarbejde beskrivelser for medicinafvænning af patienter,

som har et større forbrug af opioider og anden vanedannende medicin. Beskrivelserne udarbejdes

med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje om opioidbehandling, hvor

der bl.a. indgår anbefalinger til, hvordan patienter kan trappe ud af opioider.

Moderniseringen omfatter også en beskrivelse af arbejdsfordelingen mellem almen praksis,

speciallægepraksis og sygehusene, og der ses på muligheden for at skabe mere effektive og

sammenhængende forløb til gavn for patienterne, herunder om speciallægepraksis kan aflaste

sygehusene i forhold til smertebehandling.

Der ses i moderniseringen endvidere på anvendelsen og evidensen af en række nye

behandlingsmodaliteter. Ligesom der også ses på relevansen af at udbrede anæstesi til andre

praksisspecialer fx kirurgi, ortopædkirurgi og gynækologi.

Kommissorium for moderniseringen af Specialet Anæstesiologi

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen vedrørende modernisering af specialet Anæstesiologi skal udarbejde en rapport, der

følger den reviderede skabelon for gennemførelse af moderniseringer.

Specialet Anæstesiologi omfatter behandling af smertetilstande og anæstesiologisk bistand til øre-,

næse- og halslæger og øjenlæger. Arbejdsgruppen skal gennemgå ydelsesbeskrivelserne og

tilvejebringe reviderede ydelsesbeskrivelser for specialet med forslag til såvel nye ydelser som

udfasning af gamle ydelser, som ikke længere er relevante. Arbejdsgruppen skal forholde sig til

muligheden for, at speciallægepraksis kan aflaste sygehuse i forhold til patientbehandling inden for

anæstesiologispecialet. Hvis det vurderes relevant, skal der udarbejdes en beskrivelse heraf.

Arbejdsgruppen skal under inddragelse af økonomiske overvejelser beskrive og vurdere, hvilke

faglige og organisatoriske konsekvenser en modernisering af specialet vil indebære. Der skal ses på,

hvordan moderniseringen af anæstesiologispecialet kan frigøre en produktivitetsgevinst inden for

specialet.

Der tages udgangspunkt i nedenstående målsætninger:

Faglige målsætninger

•

Arbejdsgruppen skal vurdere relevansen af at tilbyde anæstesiologisk bistand til andre

praktiserende speciallæger fx kirurger, ortopædkirurger, gynækologer fx som rammeydelser.

Arbejdsgruppen skal vurdere, om det er relevant at stille krav om, at hver speciallægepraksis

i udgangspunktet skal levere alle de ydelser, der er aftalt i overenskomsten.

Arbejdsgruppen skal herunder drøfte muligheden for, at regionerne i forbindelse med

praksisplanlægningen får mulighed for at træffe beslutning om, hvorvidt regionerne kan

udpege den enkelte speciallægepraksis til at varetage enten smertebehandling eller

anæstesiologisk bistand.

Arbejdsgruppen skal foretage en faglig revision af ydelsesbeskrivelserne i henhold til

vedlagte skabelon for at bringe ydelserne i overensstemmelse med de krav, der kan stilles til

en speciallægepraksis i Anæstesiologi i dag. Ydelsesbeskrivelserne skal, hvor det er fagligt

muligt, tilstræbe entydighed for at undgå fortolkningstvivl.

•

Det faglige grundlag for at indføre nye behandlingstilbud for de to funktioner smertebehandling og

anæstesiologisk bistand ønskes vurderet. Hvor det er relevant udarbejdes ydelsesbeskrivelser.

Smertebehandling

Arbejdsgruppen skal udarbejde forløbsbeskrivelser for:

•

Medicinafvænning af patienter, som har et større forbrug af opioider og anden

vanedannende medicin, der medfører et behov for afvænning. I forløbsbeskrivelsen skal

indtænkes medicinsk afvænning og justering herunder vurdering af effekt.

Behandling af andre smertepatienter herunder patienter med subakutte eller kroniske

smerter.

•

I forbindelse med udarbejdelsen af forløbsbeskrivelserne skal arbejdsgruppen forholde sig til

omfanget af antal konsultationer (limitering). Endvidere skal arbejdsgruppen se på mulige løsninger

for at håndtere situationer, hvor patienter, som er i et igangværende smertebehandlingsforløb, får

smerter i et andet anatomisk område, og hvor der er et væsentligt overlap i optagelse af anamnese

og smerteanalyse mv. i forhold til det igangværende forløb.

Arbejdsgruppen skal i forbindelse med eventuel indførelse af nedenstående ydelsesbeskrivelser

redegøre for, hvilke patientgrupper behandlingen er relevant for, herunder evidens og/eller erfaring

med effekt af behandlingen.

Ydelsesbeskrivelse for anvendelse af botulinumtoksin ved behandling af perifere

neuropatiske smerter.

Ydelsesbeskrivelse for smertebehandling med Capsaicin og Lidocain samt plaster

indeholdende chili jf. anbefaling fra International Association for the study of Pain og Dansk

Neurologisk Selskab.

Ydelsesbeskrivelse for ultralydsvejledt diagnostik og blokade

Ydelsesbeskrivelse for shockwave-behandling som alternativ til blokader og akupunktur

Ydelsesbeskrivelse for laserbehandling som alternativ til blokader og akupunktur

Ydelsesbeskrivelse for gruppebehandling af patienter med kroniske smerter

Ydelsesbeskrivelse for telemedicinsk konsultation

Ydelsesbeskrivelse for akupunkturbehandling: Arbejdsgruppen skal herunder beskrive

forskellige akupunkturformer omfattet af ydelsesbeskrivelsen. På den baggrund skal

arbejdsgruppen vurdere hvorvidt akupunktur fortsat skal være en ydelse i overenskomsten

og i givet fald vurdere, hvorvidt ydelsen akupunktur med udgangspunkt i autorisationsloven

skal kunne varetages af klinikpersonale i speciallægepraksis og hvilke krav til uddannelse,

der skal stilles hertil.

Arbejdsgruppen skal som led i afdækningen af, hvorvidt speciallægepraksis kan aflaste sygehuse i

forhold til behandling af patienter optaget på venteliste vurdere relevansen af at formulere en

ydelsesbeskrivelse, som giver regionernes centrale visitationer mulighed for at visitere patienter til

en samtale hos speciallæge i anæstesi med henblik på behandling i speciallægepraksis.

Der skal endvidere udarbejdes en ydelsesbeskrivelse for telefonkonsultation og e-mail-konsultation

med pårørende og samarbejdspartnere.

Anæstesiologisk bistand

Ændring af anæstesiydelse tilknyttet behandling for kirurgiske indgreb fx næseblødning.

Ydelsesbeskrivelse for aflysning af operation på baggrund af en klinisk vurdering af

patientens egnethed til anæstesi.

Ydelsesbeskrivelser for anæstesiologisk bistand til kirurgiske indgreb i andre specialer.

Arbejdsgruppen skal desuden beskrive, hvilke krav der skal være opfyldt i forhold til gennemførelse

af anæstesi i speciallægepraksis fx i forhold til patientinformation, krav til observation m.v.

Kombinationsydelser og valideringer

Arbejdsgruppen skal gennemgå det nuværende katalog af kombinationsydelser med henblik på at

gøre indholdet anvendeligt på tværs af kirurgiske specialer, herunder ørelægeindgreb.

Endvidere skal arbejdsgruppen tage stilling til relevante valideringer for både eksisterende og nye

ydelser.

Rekvisition

Arbejdsgruppen skal afklare, hvilke lægemidler der kan rekvireres samt påføre ATC-koder.

Strukturelle målsætninger herunder arbejdsdeling

Arbejdsgruppen skal, såfremt det er relevant, kort beskrive arbejdsfordelingerne for de to

hovedområder, smertebehandling og anæstesiologisk bistand mellem

Almen praksis og anæstesiologisk speciallægepraksis, herunder samarbejdet med

andre specialer

Sygehuse og anæstesiologisk speciallægepraksis

Fortsat behandling/ udvidet henvisning

Arbejdsgruppen skal drøfte mulighederne for direkte henvisning fra speciallæge i anæstesiologi til

andre speciallæger eller øvrige praktiserende behandlere i praksissektoren fx psykologer.

Arbejdsgruppen skal undersøge, om der med baggrund i sundhedsloven er mulighed for, at

sygehuse og tværfaglige smerteklinikker kan henvise direkte

til

speciallægepraksis med henblik på

fortsat smertebehandling i stedet for, at henvisningen fra sygehus til speciallægepraksis skal gå via

egen læge.

Speciallæger, der yder smertebehandling, kan, jf. overenskomstens § 28 stk. 1, henvise direkte til

tværfaglig smerteklinik (sygehusambulatorium).

Kapitel 2 - Resumé

Moderniseringen af anæstesiologisk speciallægepraksis er udarbejdet på baggrund af et

kommissorium, der blev godkendt af Moderniseringsudvalget den 17. januar 2019.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med overenskomst om speciallægehjælp af 1. april 2018

opfyldt betingelserne for faglig modernisering i § 55, stk. 2 ved at udarbejde en modernisering, der

fremmer faglig udvikling og kvalitetssikring inden for anæstesiologispecialet. Alle

ydelsesbeskrivelser er i den forbindelse gennemgået og ajourførte, så de fremstår entydige og i

overensstemmelse med nyeste lægefaglige viden og praksis.

I moderniseringen er der arbejdet ud fra et ønske om, at ydelserne i anæstesiologispecialet skal

afspejle det aktuelle behov i sundhedsvæsenet i forhold til dels at yde anæstesiologisk bistand til

øre-næse- og halslæger og dels at varetage behandling af smertepatienter, som ikke kan behandles i

almen praksis, og som ikke har behov for tværfaglig behandling på sygehusene.

For at imødekomme udviklingen i sundhedsvæsenet med styrkelse af det nære sundhedsvæsen og

eventuel udlægning af operationer fra sygehusene, har arbejdsgruppen gjort anæstesiydelserne

generiske, så de kan tages i anvendelse inden for andre specialer, hvis der ved kommende

moderniseringer af fx ortopædkirurgi, kirurgi, oftalmologi og gynækologi findes behov herfor.

Der er i rapporten ikke inddraget ambulante sygehusdata for smertebehandling, da patientgruppen

på de tværfaglige smertecentre/klinikker som udgangspunkt ikke er sammenlignelig med

patientgruppen i speciallægepraksis. Arbejdsgruppen har spurgt tre smertecentre/klinikker om deres

vurdering af, om speciallægepraksis kan aflaste sygehusene i forhold til evt. afviste patienter på

sygehusene eller patienter, hvor der ikke vurderes behov for tværfaglig behandling. De tværfaglige

smerteklinikker/centre ser ikke et behov for at indgå aftaler med speciallægepraksis herom.

Arbejdsgruppen har udarbejdet faglige beskrivelser for opioidafvænning og medicinsk behandling

af kroniske smertepatienter.

Arbejdsgruppen har i forbindelse med udarbejdelsen af de faglige beskrivelser for smertebehandling

ikke fundet behov for at anbefale en udvidelse af limiteringen på 6 konsultationer.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføjes en ny ydelse for ultralydsdiagnostik

(”Diagnostisk

Ultralydsundersøgelse”).

Det foreslås endvidere at indføre nye ydelser for smertebehandling

herunder behandling af smerter med capsaicinplaster og lidocainplaster samt botulinumtoksin.

Arbejdsgruppen anbefaler, at speciallæger, der yder smertebehandling, får mulighed for at rekvirere

plastrene på regionens regning med henblik på afprøvning af effekt, inden patienterne indkøber

præparaterne via enkelttilskudsordningen. Botulinumtoksin kan rekvireres til brug for behandlingen

i speciallægepraksis.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der som led i digitaliseringen af sundhedsvæsenet også gives

mulighed for at benytte videokonsultationer i praksis. Arbejdsgruppen anbefaler således, at der

indføres en videokonsultationsydelse til patienter, hvor det på grund af fx lang transportafstand

vurderes hensigtsmæssigt. Arbejdsgruppen har via Sundhedsstyrelsen fået afklaret, hvornår

videokonsultation ikke er egnet.

Desuden anbefaler arbejdsgruppen i forbindelse med smertebehandling at lade speciallæger i

anæstesiologi henvise direkte til speciallæger i reumatologi i forhold til patienter, som skal udredes

for generaliserede smerter i bevægeapparatet.

Der er endvidere med moderniseringen givet mulighed for, at regionerne kan vælge at aktivere en

rammeydelse om ultralydsvejledt nerveblokade i forbindelse med anæstesi.

Afsluttende foreslås det, at enkelte ydelser nedlægges eller revideres, da de enten ikke længere

varetages i speciallægepraksis, indgår som en del af andre ydelser eller ikke længere er

tidssvarende, som følge af den faglige og teknologisk udvikling. Dette fremgår af kapitel 8.

Kapitel 3 - Beskrivelse af specialet herunder kapacitet og aktivitet

Beskrivelse af specialet anæstesiologi

Anæstesiologi har været et selvstændigt speciale siden 1950. Dansk Selskab for Anæstesi og

Intensiv Medicin (DASAIM) er det videnskabelige selskab, som varetager videre- og

efteruddannelse samt kontakt til myndighederne vedrørende fagets udvikling.

Anæstesiologi er opdelt i 4 fagområder, som indgår i speciallægeuddannelsen:

•

Anæstesi, herunder præoperativ forberedelse og postoperativ overvågning

Intensiv terapi, som varetager diagnostik, overvågning og behandling af kritisk syge

patienter på særskilte intensivafdelinger

Præhospitals- og traumebehandling og katastrofemedicinsk intervention

Smertebehandling

–

diagnostik og behandling af akutte og kroniske smertetilstande

I speciallægepraksis varetages funktionerne: anæstesi og smertebehandling.

Anæstesi

På Sundhed.dk er anført, at man på landsplan regner med, at der årligt foretages ca. 400.000

anæstesier i Danmark. Der indberettes data fra 75 % af hospitalerne (inkl. private hospitaler) til

Dansk Anæstesi Database (DAD), ca. 240.000/år

I henhold til Sundhedsstyrelsens Specialevejledning

foregår anæstesi i speciallægepraksis på

hovedfunktionsniveau.

Anæstesierne i speciallægepraksis ydes i henhold til DASAIMs

”Rekommandation for anæstesi i

anæstesiologisk speciallægepraksis”

til ASA I og II klassificerede

, elektive patienter, som skal

have foretaget mindre operationer, hvor der ikke er væsentlig risiko for per- eller postoperative

komplikationer.

I speciallægepraksis bliver der udført ca. 40.000 anæstesier om året, hvilket svarer til 10 % af det

samlede antal anæstesier, der udføres i Danmark. I speciallægepraksis bedøves næsten udelukkende

børn under 10 år. I 2018 blev der udført ca. 16.000 anæstesier til børn i alderen 0-2 år, mens der

blev udført ca. 18.000 anæstesier til børn i alderen 3-10 år. Børn under 10 år udgør ca. 90 % af de

anæstesier, der udføres i speciallægepraksis. På basis af aldersfordelingen i de indberettede

anæstesier til DAD svarer det til, at ca. 50 % af anæstesier til børn under 10 år i Danmark foregår i

Dansk Anæstesi Databases årsrapport 2017:

https://www.sundhed.dk/content/cms/8/4708_dad_aarsrapport_2017_rettet.pdf

Sundhedsstyrelsens Specialevejledning for anæstesiologi. Nov. 2018

http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2015/06/Rekommandation-for-anæstesi-i-anæsesiologisk-

speciallægepraksis-2015.pdf & http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/01/ASA-Physical-Status-

Classification-System-2014_inkl-dansk-oversættelse.pdf

speciallægepraksis. Der foretages mellem 1.200 og 2.500 anæstesier til børn om året pr.

fuldtidspraksis.

Aktuelle opgaver i speciallægepraksis

For tiden ydes der udelukkende anæstesi i øre-, næse- og halslægepraksis.

Anæstesiydelserne er opdelt efter tidsforbrug, brug af maske eller intubation og

monitoreringsniveau. Ved kortvarig anæstesi til indgreb, som ikke foregår i luftvejene, benyttes

maske. Til længerevarende anæstesier og/eller indgreb, som af sikkerhedsmæssige grunde kræver

intubation, er der også større monitoreringsbehov. Intubation er nedlæggelse af tube (rør ned i selve

luftrøret), eller larynxmaske (rør ned til indgangen af luftrøret).

I øre-næse-halslægepraksis ydes der kortvarige maske-anæstesier til børn til dræn i trommehinden.

Dette udgør den helt overvejende andel af anæstesierne, skønsmæssigt 50-60% af det totale antal

anæstesier. Det kan f.eks. også være behandling for næseblødning eller gennemskæring af

trommehinden.

De længerevarende anæstesier med intubation benyttes til f.eks. fjernelse af polypper i næse-

svælget (anæstesi op til 30 min. med intubation) skønsmæssigt ca. 15-20 % af det totale antal

anæstesier. Det kan f.eks. også være fjernelse af fremmedlegeme eller fjernelse af tumor i

øre/næse/mund/svælg. Anæstesier mellem 30 og 60 min. med intubation er typisk hel eller delvis

fjernelse af halsmandler, reparation af trommehinde, skønsmæssigt 6-8 % af det totale anæstesier.

Langt de fleste længerevarende anæstesier med intubation (61-120 min. og mere end 120 min) ydes

til voksne. Det drejer sig fortrinsvis om anæstesi til operation på næseskillevæg, bihulekirurgi og

ørekirurgi.

Alle ydelser, som øre-, næse- og halslæger udfører i anæstesi, er tilknyttet en bestemt

anæstesiydelse, jf. Bilag i overenskomstens specielle del, kap. 2, Anæstesiologi med gruppering af

diverse ørelægeindgreb, hvortil der alene kan rekvireres anæstesiydelserne 3021

–

3025. På

baggrund af moderniseringen af øre-, næse- og halsspecialet er dette bilag konsekvensrettet og

vedlagt som bilag 2 i denne modernisering.

Patientsikkerhed

Anæstesiologen har ansvar for at sikre, at relevant udstyr til anæstesi, overvågning og håndtering af

akutte tilstande i forbindelse med anæstesi/opvågning er til stede på operationsdagen. Det er

desuden anæstesiologens ansvar at sikre sig funktionsdygtighed og servicering af udstyr samt

sikring af, at utensilier og medicin ikke har overskredet eventuelle holdbarhedsdatoer.

Anæstesiologen følger til enhver tid gældende love, regler, retningslinjer, rekommandationer og

målepunkter vedrørende patientbehandling og anæstesi/opvågning.

Forventet udvikling af opgaver

Set i lyset af udviklingen på sygehusområdet med nedlæggelse af mindre enheder og koncentrering

af patienter og behandling på større enheder (supersygehuse), kan en mulig konsekvens heraf blive,

at flere operationer fra andre specialer end øre-, næse- og halsspecialet udlægges til

speciallægepraksis.

I forbindelse med moderniseringen er ydelsesbeskrivelserne for anæstesi derfor gjort generiske og

kan umiddelbart appliceres til brug ved indgreb i anæstesi eller sedation i andre specialer, hvis der

findes behov herfor. Dette kan være til mindre indgreb med ringe risiko for blødninger eller andre

komplikationer, eller indgreb som ikke kan foregå i lokalbedøvelse, fordi patienten ikke kan

medvirke til det, f.eks. børn.

Krav til anæstesi i speciallægepraksis

For at yde anæstesi i speciallægepraksis skal det apparatur og de utensilier, der er nødvendige i

forhold til ydelserne, umiddelbart være tilgængelige og de fysiske forhold i den klinik, hvor der

ydes anæstesi, skal ligeledes være forenelige med ydelsen.

Det er anæstesiologens ansvar at sørge for tilstedeværelsen af specifikt udstyr til anæstesi,

opvågning og nødprocedurer relateret til anæstesi/opvågning. Det er opererende klinik, som sikrer

pladsforhold, operationslejer, opvågningslejer, udsugning til anæstesigasser og sug. Bestilling af ilt,

atmosfærisk luft og lattergas varetages af anæstesiolog eller opererende klinik efter aftale.

Det er anæstesiologens ansvar at sikre sig, at beholdningen af gasser er tilstrækkelig.

Følgende apparatur og utensilier skal forefindes i praksis:

•

Anæstesiapparatur (luftdoseringssystem, anæstesigasfordamper og/eller infusionspumpe til

intravenøse anæstesimidler (midler som gives gennem drop), slanger til tilførsel til patient.

Apparatur til overvågning under og efter operationen (puls, pulsoximetri, kapnografi, EKG,

blodtryk, nervestimulator (TOF)

Intubationsudstyr, inkl. videolaryngoskop (Laryngoskop, stilet, Macgill tang)

Nødprocedureapparatur, inkl. hjertestarter og

–utensilier

bl.a. tracheotomisæt, intraossøse

kanyler, 2.generations larynxmasker

Masker

Tuber og larynxmasker

Tungeholdere

Iltkatetre

Utensilier til intravenøs adgang og indgift (venflons, venflonplaster, sprøjter, infusionssæt,

kanyler, ensretterventiler)

Medicin til anæstesi og akutte tilstande

Ultralydsscanner ved indførelse af ydelse for supplerende nerveblokade i forbindelse med

anæstesi.

Fysiske forhold i den klinik, hvor operationen og opvågningen foregår:

•

Operationsleje.

Tilstrækkelig plads omkring lejet til både kirurg og anæstesiolog

Ilt

Evt. N

O (lattergas)

Atmosfærisk luft

Sug

Udsugning til anæstesigasser

Plads til opvågningsleje(r)

Gennemgang af anæstesiforløb/sedationsforløb

Når patienten ses af kirurgen til forundersøgelse, hvor der træffes beslutning om operation, laver

kirurgen ved hjælp af udspørgen af patient/forældre/værge en screening af, om patienten er egnet til

anæstesi/sedation i speciallægepraksis, dvs. ASA I eller II, ingen akut sygdom eller andre forhold,

som kan kontraindicere anæstesi i speciallægepraksis. Patient/forældre/værge informeres af

kirurgen og kirurgens personale om både operation og anæstesi/sedation, herunder fasteregler, og

patient/forældre/værge medgives skriftlig information om forløb, operation, anæstesi/sedation,

fasteregler, postoperativ smertebehandling og forholdsregler i forbindelse med postoperative

komplikationer. Det er anæstesiologen, der udfærdiger den skriftlige patientinformation om generel

anæstesi. Den skriftlige information vedrørende generel anæstesi udleveres i øre-, næse- og

halsklinikken, med mindre andet er aftalt mellem anæstesiologen og øre-, næse- og halslægen. Om

nødvendigt sker denne konsultation og information via tolk.

På operationsdagen sikrer anæstesiologen, at der er givet informeret samtykke til anæstesi/sedation,

at patientens sygehistorie, aktuelle tilstand og objektive kliniske tilstand ikke kontraindicerer

anæstesi/sedation samt at fasteregler er overholdt.

Anæstesien/sedationen foretages af anæstesilægen. Der benyttes lufttilførsel via maske/iltkateter og

eventuelt efterfølgende via rør i eller foran luftrøret, og patienten monitoreres afhængig af

anæstesitype. Der skal være adgang til relevant apparatur og utensilier til nødprocedurer.

Når der lægges rør i luftvejene benyttes tube (rør, der går ned i selve luftrøret) eller larynxmaske

(LM) (rør, der lægges ned i halsen og dækker indgangen til luftrøret). Det er speciallægen i

anæstesiologi, der i den aktuelle situation vurderer, om det er den ene eller den anden type rør, der

benyttes, afhængig af operationstype, patient etc.

Monitorering består af følgende dele: Klinisk observation, måling af puls, iltindhold i blodet

(pulsoxymetri), kultveilte i udåndingsluft (kapnografi/-metri), hjerterytmekurve (EKG) og

blodtryksmåling med manchet (non-invasiv blodtryksmåling).

Hvilken medicin, der benyttes til anæstesi/sedation, er en vurdering, som anæstesilægen foretager i

det enkelte tilfælde, dog foregår maskeanæstesi altid med anæstesigas. Sedation, som kræver

tilstedeværelse af anæstesiolog, er sedation, hvor der benyttes lægemidler, hvortil der ikke findes

antidoter (modgift) (f.eks. propofol eller kombinationer med propofol) eller sedation, som er udover

moderat sedation. Under moderat sedation skal patienten konstant kunne kontaktes ved tiltale eller

berøring, ellers er der for praktiske formål tale om universel anæstesi.

Efter operationen afsluttes anæstesien/sedationen, og opvågningen starter. Hvis der er rør i

luftvejene, fjernes dette. Når patienten har sikre, frie luftveje og ikke længere er i dyb

anæstesi/sedation, kan patienten flyttes til opvågningsstue, hvor pårørende har mulighed for at være

til stede, når patienten bliver bevidst. Overvågning sker med klinisk observation og måling af puls

og iltmætning i blodet (pulsoximetri). Der suppleres med blodtryksmåling, hvis der har været

anvendt anæstesimidler i kombination med smertestillende midler, som bevirker blodtryksfald.

Overvågning på opvågningsstuen er anæstesiologens ansvar men kan i den sidste del eventuelt

varetages af klinikpersonale efter anæstesiologens instruks og med mulighed for umiddelbar

tilkaldelse af anæstesiologen.

Når patienten er vågen, klar, relevant samt cirkulatorisk og respiratorisk stabil, kan patienten

hjemsendes. Patienten/forældre/værge informeres af kirurgen om forholdsregler ved postoperativ

blødning eller andre postoperative komplikationer samt om smertebehandling.

Smertebehandling

Smerte er det symptom, der hyppigst fører patienter til læge. I de fleste tilfælde er smerte et

forbigående symptom, men hos en gruppe patienter udvikler smerterne sig til en kronisk tilstand. En

befolkningsundersøgelse fra 2012 (Kurita, G.P.) viser, at 25 % af den danske befolkning over 16 år

lever med kroniske smerter. Smerter inddeles efter varighed i akutte smerter og kroniske smerter.

Organisering af smertebehandlingen

I Sundhedsstyrelsens specialevejledning for anæstesiologi (juni 2018) fremgår, at behandlingen af

simple og komplekse kroniske non-maligne smerter primært varetages i almen praksis og

speciallægepraksis. Patienter med komplekse non-maligne smertetilstande skal henvises til

tværfaglig smertebehandling, når smertetilstanden er af mere end seks måneders varighed, og (1)

monofaglig terapi ikke har haft effekt, og (2) patienten er diagnostisk afklaret og færdigbehandlet i

de relevante specialer, og (3) der er alvorlig konsekvens for arbejdsliv og hverdagsliv, og (4) de

kroniske smerter har udløst sociale og psykologiske problemer, som nødvendiggør en

multidisciplinær indsats.

Den nuværende organisering kan beskrives som en 'seriel samarbejdsmodel', forstået som en række

udrednings- og behandlingsopgaver, struktureret i serielle forløb på tværs af fagdiscipliner og

sektorer. De indledende vurderinger, den primære behandling og tovholderfunktionen er placeret i

almen praksis. Øvrige centrale sundhedsprofessionelle aktører er praktiserende speciallæger og

andre praktiserende specialiserede behandlere, sygehusspecialer samt smertecentre og

http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2016/03/Sedation-uden-anæstesiologisk-personale.pdf

smerteklinikker.

Note til figur: Fra Smerter - en MTV om muligheder for tidlig målrettet indsats til smertepatienter ©CFK ·

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2014. Figuren er redigeret, og der er tilføjet en pil fra

Praktiserende speciallæger til Smertecentre og -klinikker, samt en pil fra praktiserende speciallæger til fysioterapeuter.

Smertebehandling i speciallægepraksis

I anæstesiologisk speciallægepraksis tilbydes monofaglig behandling af patienter med akutte

smerter og simple kroniske non-maligne smerter efter henvisning fra egen læge. Der tilbydes

desuden behandling af patienter med komplekse kroniske non-maligne smerter og maligne smerter i

tilfælde, hvor der ikke er indikation for behandling på henholdsvis tværfagligt smertecenter eller

palliativ enhed.

I hvilke tilfælde den praktiserende læge finder indikation for at henvise en patient med smerter til en

praktiserende anæstesiolog, afhænger af den praktiserende læges erfaringer, lægefaglige skøn samt

øvrige lokalt tilgængelige henvisnings- og behandlingsmuligheder herunder mulighederne for

henvisning til smertebehandling i sekundærsektoren.

Beskrivelse af arbejdsgang

Efter modtagelse af henvisning visiteres og indkaldes patienten på baggrund af oplysningerne i

henvisningen.

Behandling forudgås af en vurdering af patientens smertetilstand (smerteanalyse) som kan

indeholde:

•

Beskrivelse af henvisningsårsagen

•

Årsag (f.eks. ulykke, operation, kræftsygdom, degenerativ sygdom, nervesygdom).

•

Tidligere smertebehandlinger

•

Smertelokalisation og -intensitet

•

Smertekvalitet

Tidsaspekt (konstante, periodiske, aktivitets- eller belastningsudløste)

Provokerende og lindrende faktorer

Konsekvenser for daglig aktivitet og nattesøvn

Kognitive symptomer

Psykosociale problemer (f.eks. depression, angst, misbrug, sygemelding)

Aktuel og tidligere medicinering

Objektiv undersøgelse (fokus på sensibilitetsforstyrrelser)

Der foretages ajourføring af FMK, og patienten informeres om, at receptudstedelse på

smertestillende medicin fremover varetages af speciallægen, så længe patienten er tilknyttet

klinikken.

Der foretages eventuelt gennemgang af patientens e-journal og indhentes eventuelt supplerende

oplysninger fra egen læge.

Ved smertevurderingen vurderes, om der er indikation for supplerende udredning i form af

laboratorieprøver, billeddiagnostiske undersøgelser, vurdering på sygehus eller vurdering ved anden

speciallæge. Speciallægen sender de nødvendige rekvisitioner og henvisninger, alternativt sendes

anbefaling til egen læge om den videre udredning.

På baggrund af smerteanalysen vurderes, om tilstanden er akut eller kronisk, simpel eller kompleks

samt om det drejer sig om nociceptive eller neuropatiske smerter. Der stilles en smertediagnose.

Patienten informeres om tilstanden, og i samarbejde med patienten udarbejdes en behandlingsplan.

Det monofaglige smertebehandlingsforløb i speciallægepraksis kan herefter afhængig af den

specifikke smertediagnose indeholde et eller flere af følgende elementer:

•

Afprøvning og indstilling af medicinsk behandling

Ultralydsundersøgelse

Blokader

Manipulationsbehandling.

Afprøvning af akupunktur med eller uden transcutan nervestimulation (TNS)

Capsaicin- og lidokainplasterbehandling eventuelt botoxbehandling

Aftrapning af opioider (morfinpræparater)

Behandlingsplanen kan yderligere omfatte instruktion i øvelser, fysisk aktivitet og

aktivitetsregulering, henvisning til tværfaglig smertebehandling, henvisning til

neurostimulationsbehandling samt henvisning til fysioterapi.

Kommissoriet nævner det forhold, at arbejdsgruppen skal se på mulige løsninger for at håndtere

situationer, hvor patienter, som er i et igangværende smertebehandlingsforløb, får smerter i et andet

anatomisk område, og hvor der er et væsentligt overlap i optagelse af anamnese og smerteanalyse

m.v. i forhold til det igangværende forløb. Den praktiserende læge foretager den indledende

vurdering/udredning af patienten, inden denne henvises til henholdsvis praktiserende speciallæge,

sygehus eller andet regi med henblik på nærmere undersøgelse og behandling af patienten. Hvis

patienten i et igangværende smertebehandlingsforløb i speciallægepraksis får smerter i et andet

anatomisk område, som vedrører den samme problemstilling, behandles patienten inden for samme

henvisning.

Bringer patienten derimod en ny problemstilling op i et igangværende forløb, som den alment

praktiserende læge ikke har henvist patienten for, indhenter patienten en ny henvisning fra den

alment praktiserende læge, med mindre at den alment praktiserende læge som gatekeeper selv kan

behandle problemstillingen.

Det forventes, at der i en 1. konsultation ydes tilstrækkelig forståelse for, at flere problemstillinger

varetages, når patienten er mødt jf. § 40 stk. 9 i overenskomsten.

Når behandlingen er afsluttet, sendes epikrisen til egen læge. FMK ajourføres, og patienten

informeres om, at receptudstedelse på smertestillende medicin fremover varetages af egen læge.

Beskrivelse af akupunkturbehandling

Akupunktur anvendes i stigende grad ved behandling af smerter. Randomiserede undersøgelser,

reviews og metaanalyser har vist, at akupunktur har effekt ved en række smertetilstande. I

speciallægepraksis anvendes afprøvning af akupunktur hos patienter, hvor medicinsk behandling

ikke har haft effekt, eller hvor patienten ikke ønsker medicinsk behandling. Desuden kan

akupunkturbehandling afprøves som alternativ til behandling med opioider. Effekten af akupunktur

kan søges optimeret ved anvendelse af transkutan nervestimulation (TNS). Dette kan afprøves i

forbindelse med indstilling af smertebehandlingen for den enkelte patient. Hvis akupunktur har

effekt på smertetilstanden, og der er behov for fortsat behandling, vejleder speciallægen patienten

om at søge akupunkturbehandling hos anden godkendt behandler.

Akupunkturuddannelse for læger tilbydes i Danmark bl.a. af Dansk Selskab for Evidensbaseret

Akupunktur (DSEA) og Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab (DMAS). Der er også mulighed for

uddannelse adskillige steder i udlandet.

For at anvende akupunktur skal speciallægen have gennemført uddannelse i akupunktur, som

efterfølgende godkendes af Dansk Anæstesiologisk Organisation (DAO). Efter DAO godkendt

uddannelse skal dokumentation sendes til regionen, hvorefter ydelsen kan tages i brug af

speciallægen

Klinikpersonale skal for at udføre akupunkturbehandlingen ligeledes have gennemgået uddannelse i

akupunktur godkendt af DAO. De kan enten gennemgå den samme uddannelse som speciallægen

eller have gennemført uddannelse på skoler, som kan optages under RAB (registrerede alternative

behandlere), og som lever op til Styrelsen for Patientsikkerheds retningslinjer.

Der findes forskellige akupunkturformer. Som hovedregel inddeles i:

1. triggerpunktsakupunktur

2. klassisk/medicinsk akupunktur

3. øreakupunktur.

Der findes flere underinddelinger og metoder, men de ovennævnte er de mest benyttede.

Triggerpunktsakupunktur er akupunktur, som gives i velkendte triggerpunkter, der ofte er

sammenfaldende med specifikke akupunkturpunkter. Triggerpunkter er desuden karakteriseret ved,

at der ofte er specifik og veldefineret smerteudstråling, som gør, at smerter udgående fra

triggerpunkter kan forveksles med smerter fra andre lidelser i led, muskler, sener og slimsække.

Medicinsk akupunktur er akupunktur, som er tilpasset nutidig viden om diagnostik, patologi og

neurofysiologiske forklaringsmodeller. Trods teoretiske forskelle mellem klassisk og medicinsk

akupunktur, er der i praksis mange ligheder

–

eksempelvis anvendes akupunkturpunkterne, som er

kendt fra den klassiske akupunktur også i medicinsk akupunktur, selvom den bagvedliggende teori

er en anden.

Øreakupunktur baseres på en teori om, at samtlige strukturer i kroppen har deres specifikke

lokalisation i/på øret (ydre øre). I praksis har det vist sig, at en specifik del af øreakupunktur, kaldet

NADA (National Acupuncture Detoxification Association, som har beskrevet en protokol for denne

type øreakupunktur) er virksom i forbindelse med afhjælpning af abstinenssymptomer, stress, angst

og søvnforstyrrelser samt mindsker trang (til stoffer) i forbindelse med nedtrapning/aftrapning af

afhængighedsskabende stoffer (medicin, alkohol).

Eksempler på hyppige tilstande, som kan behandles med akupunktur: Slidgigt (arthrose),

muskelspændingssmerter, migræne, rygsmerter, senebetændelse (tendinit), slimsækirritation

(bursit), fantomsmerter. NADA kan benyttes i forbindelse med medicinaftrapning.

Anvendelse af akupunktur i speciallægepraksis

Første gang, der udføres akupunktur på en patient, udføres akupunkturen altid af speciallægen.

Akupunkturen kan efter 1. behandling udføres af klinikpersonale efter speciallægens ordination og

delegation. Uddelegering til klinikpersonale forudsætter, at klinikpersonalet er uddannet hertil jf.

krav til uddannelse side 18. Nålesætning på brystkassen (thorax), hvor der kan være risiko for at

ramme og punktere lungen, udføres dog altid af speciallægen.

Faglig beskrivelse for aftrapning af opioider

I anæstesiologisk speciallægepraksis foretages monofaglig behandling med aftrapning af opioider,

når speciallægen vurderer, at der er indikation for dette, og når forudsætningerne for aftrapning er

opfyldte, jvf. nedenstående.

Der kan være tale om:

1. Patienter, der er specifikt henvist til aftrapning af opioider, fordi det ikke har været muligt at

gennemføre aftrapningen i almen praksis, eller fordi den alment praktiserende læge af andre årsager

vurderer det hensigtsmæssigt, at aftrapning af opioider varetages i speciallægepraksis. Når det er

relevant, kan patienten afsluttes til almen praksis med henblik på, at opioidbehandlingen kan

fortsætte i almen praksis.

2. Patienter henvist til smertebehandling, hvor speciallægen vurderer, at der som led i

smertebehandlingen er indikation for aftrapning af opioider.

Patienter med komplekse, kroniske non-maligne smerter henvises til et tværfagligt smertecenter, når

der er indikation for dette. Patienter med maligne smerter henvises til palliativ enhed, når der er

indikation for dette.

Den faglige beskrivelse af opioidaftrapningen bygger på Sundhedsstyrelsens rekommandationer

herunder artikel i månedsbladet Rationel Farmakoterapi om aftrapning af opioider, januar 2019.

Indikationer for aftrapning

•

Patienten ønsker at trappe ned

•

Manglende effekt af behandlingen på funktionsniveau eller smerter

•

Alvorlige bivirkninger

•

Manglende overholdelse af behandlingsplanen

•

Tegn på misbrug

•

Hurtig toleransudvikling

•

Påvirkning af kroppens hormonproduktion

Forudsætninger for aftrapning

•

Stabil behandling med langtidsvirkende opioider.

•

Inden aftrapning påbegyndes, skal anden farmakologisk nonopioid behandling (paracetamol,

evt. NSAID i en kortere periode, sekundære analgetika ved neuropatiske smertetilstande))

være optimeret.

•

En eventuelt komplicerende depression og/eller angsttilstand skal være behandlet/under

kontrol. Hvis dette ikke er tilfældet, anmodes egen læge om at tilse at nødvendig behandling

iværksættes.

Behandlingsplan

Når patienten er klar, og støtteforanstaltningerne er til stede, kan selve aftrapningen planlægges.

Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med afhængighedsskabende lægemidler

kræver, at

der udarbejdes en behandlingsplan, som skal journalføres. Af denne plan bør det tydeligt fremgå,

https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/maanedsbladet/2019/rationel-farmakoterapi-1,-2019/aftrapning-af-

opioider

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=160914

hvilken aftale om aftrapning der er aftalt med patienten. Når det er relevant, kan patienten afsluttes

til egen læge.

Abstinensforebyggelse

Abstinensforebyggelse bør overvejes allerede ved påbegyndelse af aftrapningen, hvis patienten

tidligere har oplevet gennembrudsabstinenssymptomer eller abstinenssymptomer, hvis en dosis

glemmes. Der anvendes clonidin (Dixarit) 25 mikrogram x 3 som evt. øges til 50 mikrogram x 3.

Aftrapning

•

Påbegyndes med en dosisreduktion på 5-10 %. Patienten opstartes med mindst mulig

dosisreduktion for at observere patientens reaktion, smerteforværring og graden af

abstinenssymptomer.

•

Patienten vurderes efter nogle dage. Sædvanligvis topper abstinenssymptomerne efter 3-4

dage og aftager herefter i løbet af en uges tid, men kan hos nogle vare op til 2-3 uger. Der

må ikke foretages yderligere dosisreduktion, før alle abstinenssymptomer har fortaget sig.

Hvis abstinenssymptomerne var svære, skal næste dosisreduktion være endnu mindre

•

Aftrapningen bør foregå langsomt og under hensyntagen til behandlingsvarigheden. Hvis

patienten har været i behandling i mere end to år, kan dosisreduktionerne ske hver eller hver

2. måned.

•

Nogle patienter oplever god effekt af opioider på smerter og funktionsniveau. Hvis en

aftrapning medfører, at funktionsniveauet falder, bør genoptagelse af opioidbehandling

overvejes under afvejning af effekt og bivirkninger.

•

Hvis patienten er i behandling med afføringsmiddel mod opioidinduceret forstoppelse, skal

denne behandling gradvist reduceres under aftrapningen.

Særlige forhold ved bestemte opioider

Depotoxycodon og fentanylplaster kan være vanskeligere at trappe ud af, fordi dosisspringene er

højere end for fx depotmorfin. Hvis aftrapning af de laveste doser af depotoxycodon og

fentanylplaster medfører for svære abstinenser, kan behandlingen omlægges til depotmorfin, og

aftrapningen fortsættes med depotmorfin efter et par uger. Hvis dosisspringene ved depotmorfin

bliver for store, kan behandlingen omlægges til tablet eller mikstur metadon.

Støtte under aftrapning

Den psykiske støtte undervejs i processen er vigtig og kræver tæt kontakt. Hvis

abstinenssymptomerne er svære til trods for mindst mulig dosisreduktion og anvendelse af clonidin,

kan overvejes at supplere med øreakupunktur i form af anbefalingerne fra National Acupuncture

Detoxification Association (NADA).

Faglig beskrivelse for behandling med opioider ved kroniske non-maligne smerter

I anæstesiologisk speciallægepraksis foretages monofaglig behandling med opioider

(morfinlignende medicin), når det ikke har været muligt at gennemføre behandlingen i almen

praksis. Behandling med opioider foretages ligeledes, når speciallægen vurderer, at der er indikation

for dette som led i et smertebehandlingsforløb.

Patienter med komplekse, kroniske non-maligne smerter henvises til et tværfagligt smertecenter, når

der er indikation for dette. Patienter med maligne smerter henvises til palliativ enhed, når der er

indikation for dette.

Den faglige beskrivelse er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens

”National klinisk

retningslinje om opioidbehandling af kroniske non-maligne

smerter.”

Desuden har arbejdsgruppen på baggrund af dialog med Sundhedsstyrelsen afklaret, om

videokonsultation vil kunne erstatte personligt fremmøde ved receptfornyelse af

afhængighedsskabende

lægemidler. Sundhedsstyrelsen vurderer på baggrund af ”Vejledning om

ordination af afhængighedsskabende lægemidler”

, at der som udgangspunkt ikke kan foretages

receptfornyelse af afhængighedsskabende lægemidler på baggrund af videokonsultationer.

Sundhedsstyrelsen vurderer endvidere, at der i helt særlige tilfælde, hvor der er stærke faglige

grunde for receptfornyelse af et afhængighedsskabende lægemiddel før en fysisk vurdering er

mulig, kan der evt. ske receptfornyelse på baggrund af en videokonsultation. Sundhedsstyrelsen

anfører, at disse meget begrænsede undtagelsestilfælde altid skal journalføres (jf.

Sundhedsstyrelsens udtalelse, bilag 3)

Indikationer

Neuropatiske eller nociceptive smerter, hvor andre farmakologiske og ikke-farmakologiske

behandlingsmuligheder har være afprøvet og fundet utilstrækkelige eller ikke-indicerede til

langvarig behandling fx på grund af en uhensigtsmæssig bivirkningsprofil eller utilstrækkelig

effekt.

Overvejelser inden påbegyndelse af behandling med opioider

Hvis patienten har en aktuelt psykiatrisk sygdom eller et aktuelt alkohol- eller stofmisbrug, bør

dette være under kontrol, inden behandling med opioider overvejes.

På grund af en potentiel øget risiko for psykisk afhængighed hos patienter med psykiatriske

sygdomme, skal der udvises særlig opmærksom på denne komplikation til opioidbehandlingen, og

patienten bør udspørges om risikofaktorer for psykisk afhængighed af opioider:

•

Tidligere oplevelse af eufori ved indtagelse af opioid (»suset«)

Ung alder

Aktuelt eller tidligere misbrug af alkohol, tobak eller lignende stoffer

Misbrug i familien

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/1DC940E1B0C94614B5C15782D6869975.ashx

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=160914

•

Lavt uddannelsesniveau

Angst eller depression

Høj smertescore

Mange smertelokalisationer

Lavt funktionsniveau

Høje opioiddoser

Samtidigt forbrug af benzodiazepiner

Selvrapporteret trang

Behandlingsplan

Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med afhængighedsskabende lægemidler

kræver, at

der udarbejdes en behandlingsplan, som skal journalføres. Behandlingsplanen skal omfatte:

•

Forventede behandlingsvarighed

Mål for behandlingen (se herunder)

Planlagt opfølgning.

Ved opfølgning af igangværende behandling skal behandlingsplanen revurderes, og eventuelle

ændringer aftales og journalføres.

Mål for behandlingen

•

Der skal altid fastlægges et konkret mål for behandlingen, som ud over smertelindring hos

den kroniske smertepatient bør omfatte en funktionsforbedring.

•

Patienten skal informeres om, at såfremt dette mål ikke opnås inden for de første uger til

måneder, skal behandlingen seponeres.

Information om bivirkninger og risici

•

Patienten skal informeres om bivirkninger og risici i forbindelse med behandling med

afhængighedsskabende lægemidler som opioider. Herunder skal patienten informeres om, at

der opstår fysisk afhængighed allerede efter kort behandlingsvarighed (dage til få uger), og

at den fysiske afhængighed medfører abstinenssymptomer, som kan være voldsomme, hvis

behandlingen seponeres for brat. Patienten skal endvidere oplyses om risikoen for psykisk

afhængighed og informeres om tegn og symptomer herpå. Disse består af en oplevelse af

udtalt velbehag (»suset«), især efter indtagelse af hurtigtvirkende dispenseringsformer som

injektioner og stikpiller og hurtigtvirkende tabletter. Endvidere en oplevelse af trang til at

indtage medicinen; en trang som kan være vanskelig at modstå. Andre tegn kan være, at det

er meget svært at reducere dosis, selvom man egentlig gerne vil.

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=160914

Information om bilkørsel

•

Patienten skal informeres om, at bilkørsel skal undgås i titreringsfasen, og indtil lægen siger

god for, at bilkørsel kan genoptages

Information om receptfornyelse

•

Patienten skal informeres om, at receptfornyelse som hovedregel kræver personligt

fremmøde.

•

I enkelte tilfælde, hvor en patient er i et stabilt, og længerevarende behandlingsforløb, kan

det efter en individuel vurdering undtagelsesvist besluttes, at personligt fremmøde ikke er

nødvendigt ved hver receptfornyelse, men fx hver anden eller tredje måned, dog mindst en

gang hvert halve år. Opfølgningsintervallet skal fremgå af behandlingsplanen. Ved behov

for receptfornyelse mellem konsultationerne i de ovenfor skitserede tilfælde, kan lægen,

efter individuel vurdering, evt. gøre dette pr. telefon

Behandling

•

Der stiles mod en døgndækkende og sammenhængende behandling uden smertegennembrud

og uden gennembrudsabstinenser inden den næste dosering ved behandling med

depotformuleringer uden brug af opioider efter behov.

•

For at minimere risiko for overdosering indledes altid med mindst mulige dosis af

depotpræparatet fordelt på to lige store doser med 12-timersinterval.

•

Ved den næste konsultation inden for den første uge vurderes effekten af den givne dosis, og

dosis justeres om nødvendigt.

•

Over de næste uger fortsættes justeringen af depotbehandlingen ved hyppige (ugentlige)

kontakter.

•

Hvis der optræder sedation efter indtagelse af enkeltdosis og/eller smertegennembrud før

næste doseringstidspunkt, kan døgndosis deles på tre doser i stedet for to.

•

Ved utilstrækkelig effekt, og så længe der ikke er bivirkninger, kan dosis evt. øges op til 100

mg morfin i døgnet. Højere doser er sjældent indiceret.

•

Manglende smertelindring, efter optitrering til høje doser opioid, tyder på, at smerterne ikke

er opioidfølsomme, og der vil ikke være indikation for at afprøve et andet opioid.

•

Hvis der optræder uacceptable bivirkninger, men der ses god smertelindrende effekt af

opioidet, kan der være indikation for at skifte til et andet opioid.

•

Ved samtidig behandling med paracetamol bør det undersøges, hvorvidt paracetamol

bidrager til den samlede smertelindring. Dette gøres ved, at patienten holder pause med

paracetamol i en eller to uger. Hvis smerterne ikke forværres, kan paracetamol undværes

–

er smerterne forværret, kan paracetamol genoptages.

Vejledning om afhængighedsskabende lægemidler afsnit 2.2.2. in fine.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=200176

Forebyggende behandling mod forstoppelse

Forslag til mulige behandlinger:

•

Bicosadyl (begynd med 5 mg til natten)

Natriumpicosulfat (begynd med 5 mg til natten)

Magnesiumoxid (Magnesia, 500-1.000 mg dagligt)

Movicol-pulver, 1-2 enkeltdosisbeholdere dagligt)

Følg tæt op og øg dosis, hvis afføringen er for træg

For at få effekt af Magnesia skal patienten indtage tilstrækkelig væske (som tommelfingerregel

mindst 2.000-2.500 ml i døgnet). Brug af Magnesia kræver ekstra forsigtighed, særligt hos ældre

patienter, som får flere forskellige lægemidler, idet Magnesia kan påvirke optagelsen af en række

andre lægemidler og er kontraindiceret ved GFR < 30 ml/min.

Det kan forsøges at kombinere præparater med forskellige virkningsmekanismer, fx et osmotisk og

et peristaltikfremmende laksantium, såfremt monoterapi ikke har tilstrækkelig effekt. Magnesia og

bicosadyl/picosulfat bør gives forskudt; det ene præparat om aftenen, det andet om morgenen.

Omlægning til et andet opioid

Toleransudvikling overfor smerter og bivirkninger sker ikke tidsmæssig parallelt. Desuden kan

effekten på smerterne samt udvikling af bivirkninger variere fra et opioid til at andet opioid hos den

enkelte patient.

Omlægning til et andet opioid (opioidrotation) kan være indiceret ved invaliderende smerter,

uacceptable bivirkninger og/eller omlægning til en anden administrationsmåde, f.eks. fra peroral

indgift til transdermal administration eller som led i dosisreduktion af opioidbehandlingen.

Ved beregning af den nye dosis opioid anvendes omregningstabel for opioider. Den beregnede dosis

af det nye opioid reduceres med 25-50 % for at undgå overdosering. Hvis indikationen for opioid

rotation er uacceptable smerter, kan man i nogle tilfælde give den beregnede dosis uden reduktion.

Følgende retningslinje kan anvendes, hvis indikationen for opioidrotation er dosisreduktion:

Reducer dosis af det aktuelle opioid med 10-30 % og start med det nye opioid med mindst mulige

totale daglige dosis for det pågældende præparat. Reducer dosis af det aktuelle opioid med 10-25 %

om ugen under samtidig optrapning af det nye opioid med 10-20 %. Omlægningen foretages over 3-

4 uger.

Aftrapning af opioider

Se faglig beskrivelse om aftrapning af opioider.

Faglig beskrivelse for medicinsk behandling af neuropatiske smerter

Neuropatiske smerter defineres som smerter, der er forårsaget af en skade eller sygdom, som

afficerer det nervesystemet. Effekten af systemiske lægemiddelbehandlinger er generelt ikke

afhængig af baggrunden for den underliggende sygdom.

Dette gælder dog ikke for trigeminusneuralgi som behandles efter andre behandlingsrutiner og

derfor ikke er omfattet af denne beskrivelse. Den faglige beskrivelse er udarbejdet på baggrund af

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for valg af lægemidler til behandling af perifere neuropatiske

smerter.

Inddeling af neuropatiske smerter:

Centrale neuropatiske smerter: Skader på rygmarv eller hjerne som følge af fx:

•

Blødning eller blodprop i hjernen

Multipel sklerose

Rygmarvsskade

Betændelsestilstande i rygmarv eller hjerne

Perifere neuropatiske smerter: Skader på nerver uden for hjerne eller rygmarv som følge af fx:

•

Postoperative neuropatiske smerter og fantom- og stumpsmerter efter amputation

•

Nervesmerter efter helvedesild

•

Smertefuld radikulopati

•

Karpaltunnelsyndrom

•

Polyneuropati ved sukkersyge eller alkoholmisbrug

Neuropatiske smerter kan også inddeles ud fra ætiologien:

•

Traume/ kirurgi

•

Iskæmi/hæmoragi

•

Inflammation

•

Neurotoksitet

•

Neurodegeneration

•

Paraneoplastisk syndrom

•

Metabolisk syndrom

•

Vitaminmangel

•

Cancer

Afgrænsning af patientgruppen

I anæstesiologisk speciallægepraksis foretages monofaglig behandling af patienter med

neuropatiske smerter, når det ikke har været muligt at gennemføre behandlingen i almen praksis

https://sst.dk/da/Nyheder/2018/IRF-i-SST-udgiver-nye-anbefalinger-for-valg-af-laegemidler-til-behandling-perifere-

neuropatiske-smer

eller når den alment praktiserende læge af andre årsager (fx hvis der ikke hurtigt opnås bedring af

en akut smertetilstand) vurderer det hensigtsmæssigt at behandlingen varetages i

speciallægepraksis.

Patienter med komplekse, kroniske non-maligne smerter henvises til et tværfagligt smertecenter når

der er indikation for dette. Patienter med maligne smerter henvises til palliativ enhed, når der er

indikation for dette.

Behandling af årsag til neuropatiske smerter

Er der en strukturel årsag til patientens neuropatiske smerter, der kan behandles, bør behandlingen

have fokus på dette evt. sideløbende med den farmakologiske behandling. Eksempler på dette kan

være rodpåvirkning eller anden lokal trykpåvirkning, hvor en kirurgisk intervention er indiceret og

muligt helbredende.

Non-farmakologisk behandling

Fysio- og ergoterapi, akupunktur og transkutan elektrisk neurostimulation samt indoperering af

neurostimulator (rygmarvsstimulation) kan være relevant for udvalgte patienter med neuropatiske

smerter.

Farmakologisk behandling

Indikation

Behandling bør igangsættes når smerterne påvirker patientens livskvalitet.

Førstevalgs-præparater

Mulig behandlingsrækkefølge baseret på numbers needed to treat og numbers needed to harm:

1. TCA

2. Gabapentin eller Pregabalin

3. Duloxetin

4. Venlafaxin

•

Hvis TCA har været forsøgt i fuld dosis uden effekt er det teoretisk mindre sandsynligt, at

SNRI vil have effekt. Tilsvarende er gældende for gabapentin i fuld dosis uden effekt i

forhold til pregabalin

SNRI kan overvejes tidligt ved samtidig depression

Pregabalin kan overvejes tidligt ved samtidig generaliseret angst

Gabapentin kan overvejes tidligt ved samtidig spasticitet

Smertebehandling med venlafaxin er sparsomt belyst sammenlignet med duloxetin. Kan

forsøges, hvor der er fundet indikation for behandling med SNRI og manglende effekt af

duloxetin

Generelt doseres indtil opnåelse af meningsfuld effekt eller tilkomst af uacceptable

bivirkninger

•

•

Relevant tidspunkt for vurdering af fortsat behandling: 1 uge efter optitrering til maksimalt

tolererede dosis

Andetvalgs-præparater

•

Lidocain 5% plaster

•

Capsaicin 8% plaster

•

Tramadol Retard

Tredievalgs-præparater

•

Botulinumtoksin subcutant

•

Øvrige opioider

Dosering til voksne

Amitriptylin

Initialt

10 mg til natten. Øges

med 10 mg ad gangen hver 5.

dag til maks. 150 mg i

døgndosis.

Da Amitriptylin har en udtalt

sederende effekt er der ofte

fordelagtigt at give til natten,

evt. kombineret med

Nortriptylin i morgen og

eftermiddagsdosis (maks. TCA

døgndosis 150 mg)

Initialt 10 mg, 2 gange dagligt.

Øges med 10 mg af gangen

hver 5. dag til maks. 150 mg i

døgndosis

Initialt 10 mg, 2 gange dagligt.

Øges med 10 mg af gangen

hver 5. dag til maks. 150 mg i

døgndosis.

Initialt 300 mg 1 gang dagligt.

Øgning med 300 mg hver 3.

døgn til 300 mg x 3. Kan

derefter øges ved behov med

300-400 mg hver 3.-7. dag.

Døgndosis kan evt. øges til

1,8-3,6 g fordelt på 3-4 doser

afhængig af effekt

QTc-forlængelse er

forekommet. Ekg

bør

kontrolleres før behandlingen,

og 1-2 uger efter

behandlingsstart samt ved

dosisøgning ≥ 50 %.

Undgå samtidig behandling

med MAO hæmmere

Nortriptylin

Imipramin

Gabapentin

Undgå samtidig behandling

med MAO hæmmere

Det er speciallægens ansvar at rekvirere EKG, hvis EKG ikke kan udføres i speciallægens egen praksis. Ekg varetages

hos speciallægen selv eller rekvireres på laboratorium. Det er speciallægens ansvar at varetage den faglige vurdering af

Ekg’er.

Pregabalin

Duloxetin

Venlafaxin

Initialt 75 mg (25 mg) 1 gang

dagligt. Øges efter 1 uge til 2

gange dagligt. Kan derefter

øges ved behov med 75 mg

hver 7. dag op til 600mg/dag

fordelt på 2-3 doseringer

Initialt 30 mg 1 gang dagligt.

Øges efter 1 uge til 60 mg 1

gang dagligt. Kan derefter

øges ved behov med 30 mg

hver 7. dag til 120 mg 1 gang

dagligt

Initialt 37,5 mg 1 gang dagligt.

Øges efter 1 uge til 75 mg.

Kan øges ved behov med 37,5

mg hver 7. dag til 225 mg 1

gang dagligt

Undgå samtidig behandling

med MAO hæmmere

QTc-forlængelse er

forekommet. Ekg bør

kontrolleres før behandlingen,

og 1-2 uger efter

behandlingsstart samt ved

dosisøgning ≥ 50 %.

Undgå samtidig behandling

med MAO hæmmere

Tramadol Retard

Initialt 50 mg 2 gange dagligt.

Øges ved behov med 50 mg

hver 3.-7. dag til 400 mg i

døgndosis fordelt på 2-3

doseringer

Håndtering af bivirkninger

•

Hvis der under optrapning tilkommer uacceptable bivirkninger, bør patienten opfordres til at

reducere til foregåede trin på optrapningsskemaet i stedet for at stoppe behandlingen.

Seponering og præparatskifte

•

Ved uacceptable bivirkninger

•

Hvis effekten ikke står mål med bivirkningerne

•

Manglende effekt ved maximal dosering

•

Ved effekt, men utilstrækkelig effekt af ét præparat, kan man potentielt prøve at kombinere

præparaterne, dog med risiko for forværring af bivirkninger.

For følgende præparater er der inkonklusiv evidens for brug ved neuropatiske smerter:

•

Capsaicin creme

•

Carbamazepin

•

Lamotrigine

•

Oxcarbazepine

•

SSRI antidepressiva

•

Topiramat

Da forekomsten af langtidsbivirkninger og andre komplikationer er utilstrækkeligt undersøgt, bør

cannabinoidbaseret medicin kun tilbydes selekterede patienter med behandlingsrefraktære kroniske

non-maligne eller maligne neuropatiske smerter.

Blandende neuropatiske og nociceptive smerter

I tilfælde af blandingstilstande, hvor kroniske smerter af både neuropatisk og nociceptiv karakter

indgår, henvises til beskrivelse for behandling af nociceptive smerter.

Faglig beskrivelse for medicinsk behandling af nociceptive smerter

Nociceptive smerter opstår på grund af en aktuel eller truende beskadigelse af væv, som aktiverer

nociceptorerne. Betegnelsen nociceptive smerter er udviklet for at beskrive smerter, der

forekommer i et normalt fungerende somatosensorisk system, i modsætning til neuropatiske

smerter, der skyldes læsioner af eller sygdomme i det somatosensoriske nervesystem.

Eksempler på smertetilstande med nociceptive smerter er slidgigt i rygsøjle og led, andre

gigtsygdomme, knogleskørhed med sammenfald, og lokaliserede muskelsmerter.

Den faglige beskrivelse er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for valg af

lægemidler til behandling af kroniske nociceptive smerter

Afgrænsning af patientgruppen

I anæstesiologisk speciallægepraksis foretages monofaglig behandling af patienter med akutte eller

kroniske, nociceptive non-maligne smerter, når det ikke har været muligt at gennemføre

behandlingen i almen praksis, eller når den alment praktiserende læge af andre årsager (fx hvis der

ikke hurtigt opnås bedring af en akut smertetilstand) vurderer det hensigtsmæssigt, at behandlingen

varetages i speciallægepraksis.

Patienter med komplekse, kroniske non-maligne smerter henvises til et tværfagligt smertecenter, når

der er indikation for dette. Patienter med maligne smerter henvises til palliativ enhed, når der er

indikation for dette.

Non-farmakologisk behandling

Non-farmakologiske tiltag bør være en central del af smertebehandlingen ved kroniske nociceptive

smerter, og farmakologisk behandling bør aldrig stå alene.

Non-farmakologisk behandling kan fx være:

•

Fysisk træning

Manipulationsbehandling

Akupunktur

Tværfaglig smertebehandling

Neurostimulation

Farmakologisk behandling

•

Paracetamol

•

NSAID

•

Opioider

https://sst.dk/da/Nyheder/2018/IRF-Farmakologisk-behandling-af-kroniske-nociceptive-smerter

Ang. behandling med paracetamol

Der er sparsom evidens for effekt hos patienter med kroniske smerter af varighed > 6 måneder. Det

kan forsøges, men seponeres ved manglende effekt.

Hvis patienten allerede får paracetamol, bør det undersøges, hvorvidt paracetamol bidrager til den

samlede smertelindring. Dette gøres ved, at patienten holder pause med paracetamol i en eller to

uger. Hvis smerterne ikke forværres, kan paracetamol undværes

–

er smerterne forværret, kan

paracetamol genoptages.

Ang. behandling med NSAID

Grundet bivirkningsprofilen er ingen orale NSAID rekommanderet til behandling af kroniske

nociceptive smerter på nær i særlige tilfælde. Risikoen for kardiovaskulære hændelser og alvorlig

blødning er øget hos patienter både med og uden eksisterende risikofaktorer for de to udfald, om

end risikoen er størst hos patienter med eksisterende risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom og

GI blødning. Brug af orale NSAID anbefales generelt i lavest mulige dosis, i kortest mulige

varighed og med overvejelse omkring indikation for samtidig ordination af relevant forebyggende

behandling i forhold til GI bivirkninger. Grundet svag dokumentation for effekt er ingen topikale

NSAIDs rekommanderet til behandling på nær i særlige tilfælde.

Risikofaktorer for hjertekarsygdom er eksempelvis forhøjet blodtryk, forhøjet fedtindhold i blodet,

sukkersyge eller tobaksrygning.

Risikofaktorer for ulcuskomplikation ved NSAID-behandling er eksempelvis alder (specielt > 60

år), tidligere mavesår, dyspepsi (sur mave), sukkersyge, hjertekarsygdom og anden samtidig

behandling (blodfortyndende medicin eller binyrebarkhormon).

Rekommanderet i særlige tilfælde (til patienter med lav GI risiko):

Ibuprofen 1200 mg/d (maks. 1200 mg/d)

Kan anvendes til patienter med og uden

hjertekarsygdom eller høj risiko herfor.

Naproxen 500 mg/d (maks. 1000 mg/d)

Kan anvendes til patienter med og uden

hjertekarsygdom eller høj risiko herfor. Ved

samtidig hjertekarsygdom eller høj risiko

herfor, dog max 500 mg dagligt.

Diclofenac 100 mg/d (maks. 100 mg/d)

Kan anvendes til patienter uden

hjertekarsygdom og uden høj risiko herfor.

Rekommanderet i særlige tilfælde (til patienter med høj GI risiko):

Diclofenac 100 mg/d (maks. 100 mg/d)

Kan anvendes til patienter uden

hjertekarsygdom og uden høj risiko herfor.

Celecoxib 200 mg/d (maks. 200 mg/d)

Rekommanderet i særlige tilfælde (til overfladiske led/strukturer uanset GI risiko, eksisterende

hjertekarsygdom eller risiko for hjertekarsygdom):

•

Diclofenac gel

Ibuprofen gel

Ibuprofen creme

Ang. behandling med opioider

Se faglig beskrivelse for behandling med opioider.

Blandende neuropatiske og nociceptive smerter

I tilfælde af blandingstilstande, hvor kroniske smerter af både neuropatisk og nociceptiv karakter

indgår, henvises til faglig beskrivelse for behandling af neuropatiske smerter med sekundære

analgetika.

Følgende apparatur og utensilier er nødvendige

•

Behandlingsleje og stol

•

Udstyr til elektroakupunktur og transcutan nervestimulation

•

Evt. punktsøger

•

Monitoreringsudstyr (ved anlæggelse af centrale blokader)

•

Udstyr og medicin til genoplivning

•

Stestoskop, reflekshammer, udstyr til neurologisk undersøgelse

•

Utensilier til blokadeanlæggelse (inkl. steril afvaskning)

•

Utensilier til intravenøs adgang

•

Sterile engangsnåle til akupunktur

•

Evt. elektroder til TNS-apparat

•

Ultralydsscanner

Hyppige sygdomme i anæstesiologisk speciallægepraksis

Nedenfor er en kort gennemgang af udvalgte hyppige sygdomme, som behandles af smertelæger i

anæstesiologisk speciallægepraksis.

Nyopståede uspecifikke nakkesmerter

Uspecifikke nakkesmerter betegner spændinger, ømhed, smerter og/eller nedsat bevægelighed i

nakken, hvor der ikke kan identificeres en specifik smertegivende struktur som årsag til generne.

Ved nyopståede smerter forstås patienter med symptomer af op til 12 ugers varighed, hvilket

omfatter såvel patienter der ikke tidligere har haft nakkesmerter som patienter med gentagne

episoder.

Uspecifikke nakkesmerter optræder ofte som en episodisk eller fluktuerende tilstand, og nyopståede

nakkesmerter omfatter såvel førstegangsepisoder som nye episoder efter en periode med

smertefrihed eller mildere gener. Den enkelte episode bedres typisk væsentligt over de første uger,

men en betydelig andel af personer med nakkesmerter vil opleve vedvarende smerter eller gentagne

episoder af nakkesmerter.

Behandlingen omfatter tryghedsskabende information, øvelsesterapi, ledmobiliserende teknikker

akupunktur, lokal appliceret NSAID samt evt. kortvarig peroral farmakologisk behandling med

NSAID eller Tramadol.

Nyopstået nerverodspåvirkning i nakken

Omfatter patienter, der indenfor de seneste 3 måneder, har oplevet kliniske tegn på

nerverodspåvirkning i nakken forårsaget af diskusprolaps eller degenerative forandringer.

Behandlingen omfatter patientuddannelse med information om prognose og smertemekanismer,

individualiseret vejledning om hensigtsmæssig adfærd og smertehåndtering, samt individuelt

tilpasset fysisk aktivitet og generel træning. Der kan suppleres med manipulationsbehandling

(ledmobilisering, cervical traktion), medicinsk behandling med paracetamol samt evt. kortvarig

behandling med NSAID eller opioider samt superviseret træning hos fysioterapeut med

stabilitetstræning og retningsspecifikke øvelser.

Nyopståede uspecifikke lænderygsmerter

Lænderygsmerter er en tilbagevendende tilstand, der ofte har episodisk karakter. Hos personer med

nyopståede lænderygsmerter falder smerteintensiteten i gennemsnit over de første 6-12 uger, uanset

hvilken behandling patienterne modtager, men bag disse gennemsnit gemmer sig store individuelle

forskelle i forløb, både hvad angår smerteintensitet, samlede antal dage med smerter, og mønster i

dage med og uden smerter. Tilstanden omfatter patienter med spændinger, ømhed, smerter og/eller

bevægehæmning i lænden, hvor der ikke er et specifikt holdepunkt for årsagen til generne (dvs.

uspecifikke lænderygsmerter). Smerterne kan endvidere opleves i benet, men typisk vil

lænderygsmerterne dominere over bensmerterne. Flere lokale, anatomiske strukturer i ryggen kan

være udløsende årsag, herunder led, bruskskiver, muskulatur og bindevæv, men de præcise

smertemekanismer er uafklarede. Patientgruppen er heterogen ikke alene hvad angår udløsende

årsag, men også i forhold til varighed af symptomer og tilstedeværelse af psykologiske og sociale

faktorer, der potentielt har negativ indvirkning på patienternes prognose.

Patienter med nyopståede lænderygsmerter bør opfordres til opretholdelse af vanlig aktivitet frem

for aflastning, herunder sengeleje. Behandlingen kan derudover omfatte ledmobiliserende

behandling, akupunktur, medicinsk behandling samt superviseret fysisk træning.

Nyopstået nerverodstryk i lænderyggen

Patienter med nylig opståede kliniske tegn på nerverodspåvirkning i lænderyggen med eller uden

bekræftelse ved MR. Med nylig opstået forstås symptomer og kliniske tegn af op til 12 ugers

varighed. De kliniske tegn omfatter mindst et tegn på nerverodspåvirkning uanset om årsagen er

diskusprolaps eller slidgigtforandringer i facetled. Tegn på nerverodspåvirkning er bensmerter

nerveudstråling, kraftnedsættelse, refleksudfald, føleforstyrrelser og positiv nerve-stræktest (strakt

benløft test eller nervus femoralis test).

Patienter med nyopståede lænderygsmerter bør opfordres til at opretholde vanlig aktivitet frem for

aflastning, herunder sengeleje. Behandlingen kan derudover omfatte ledmobiliserende behandling,

superviseret øvelsesbehandling med øvelser til træning af neuromuskulær kontrol og

retningsspecifikke øvelser samt evt. akupunktur eller behandling med epidural lokal anæstesi og

binyrebarkhormon injektion omkring den lumbale nerverod.

Patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning vurderes af en rygkirurg inden for 12 uger i

tilfælde, hvor svære og funktionshæmmende smerter varer ved trods ikke-kirurgisk behandling.

Kroniske lænderygsmerter med eller uden nerverodstryk

Kroniske lænderygsmerter bliver oftest betragtet som et resultat af fysiske, psykologiske, sociale og

arbejdsrelaterede faktorer. Ledsages ofte af søvnbesvær, humørforandringer, depression og nedsat

fysisk funktionsniveau.

Behandlingen omfatter vejledning i øvelser og fysisk aktivitet samt evt. henvisning til superviseret

træning samt medicinsk behandling rettet mod nociceptive og evt. neuropatiske smerter.

Akupunktur, manual behandling og epidural lokal anæstesi og binyrebarkhormon injektion omkring

den lumbale nerverod kan anvendes ved opblussen i kendte symptomer og som supplement til den

øvrige behandlingsindsats ved kroniske lændesmerter. Ved komplekse smerte kan det være

relevant at henvise til tværfaglig smertebehandling eller neurostimulationsbehandling.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er hyppigt forekommende. Således har cirka 1/3 af befolkningen

spændingshovedpine flere gange per måned, 10 % har det ugentligt og cirka 3 % har kronisk

spændingshovedpine.

Mekanismerne bag spændingshovedpine er ikke fuldt klarlagte, men ved den episodiske form

spiller smerte fra muskuloskeletale væv samt sandsynligvis stress en vigtig rolle. Hos patienter med

hyppig episodisk og kronisk spændingshovedpine er det påvist, at centralnervesystemet er

overfølsomt for smerte. Dette kan skyldes utilstrækkelig hæmning af smertefulde stimuli fra

muskler eller være en konsekvens af hyppige smertefulde input (central sensibilisering).

Spændingshovedpine er karakteriseret ved en bilateral, pressende, trykkende smerte af let til

moderat intensitet. Hovedpinen er ikke associeret med de typiske migrænekarakteristika så som

forværring ved fysisk aktivitet, opkast eller svær kvalme og overfølsomhed for lys og lyde.

Se også nedenstående link.

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/anbefalinger-for-tvaersektorielle-forloeb-for-mennesker-med-kroniske-

laenderygsmerter

Patienten henvises til neurologisk vurdering, hvis tilstanden er diagnostisk uafklaret, hvis der er

mistanke om sekundær hovedpine med behandlingskrævende underliggende patologi samt ved

utilfredsstillende behandlingseffekt.

Behandlingen omfatter information om tilstanden, korrektion af uhensigtsmæssig arbejdsstilling

eller anden udløsende faktorer. Instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og

instruktion i aktive daglige hjemmeøvelser, som sigter mod at reducere muskuloskeletale

spændinger (evt. henvisning til fysioterapi). Derudover kan anvendes akupunktur samt medicinsk

anfaldsbehandling (paracetamol, NSAID) eller forbyggende behandling (amitritylin, mirtazapin

eller venlafaxin).

Paracetamol og NSAID bør højst benyttes 14 dage per måned. Kodein og diverse

kombinationspræparater bør så vidt muligt undgås og højst benyttes 9 dage per måned for at

forebygge medicinoverforbrugshovedpine. Morfika bør undgås.

Profylaktisk medicin bør forsøges seponeret efter 6-12 måneder for at se, om der fortsat er behov

for og effekt af medicinen.

Betændelse i akillessenen

Betændelse i akillessenen og dens seneskede som typisk opstår når patienten negligerer

symptomerne ved en akut peritendinit eller mikrorupturer med tendinit, og der herved opstår

degenerative forandringer i senen. Tilstanden kan ramme både yngre aktive idrætsudøvere og ældre

motionister. Akillessenen kan palperes fortykket og øm, og der er positiv isometrisk test ved

strækning i ankelleddet, evt. også smerter ved passiv bagoverbøjning i fodleddet. Tågang er

smertefuldt. Diagnosen stilles klinisk. Ultralyd eller MR giver en dynamisk vurdering af senen og

fastslår graden af fortykkelse og evt. mikrorupturer. Behandlingen omfatter excentrisk

(muskelforlængende) træning og øvelser kombineret med reduceret aktivitet, støddæmpende hælløft

i sko, eventuelt suppleret med NSAID behandling, akupunktur og lokal steroid injektion. Ved

manglende effekt kan overvejes operation.

Betændelse i hulfodssenen

Betændelsestilstand ved fæstet af hulfodssenen på undersiden af hælen, svarende til forreste del af

hælbenet. Er en af de hyppigste årsager til smerter under hælen. Rammer mennesker i alle aldre,

men er almindeligst fra 40-årsalderen og opefter. Der findes palpationsømhed i forkanten af

hælbenet, mest udtalt på hælens medialside ved udspringet for hulfodssenen. Bagoverbøjning af

tæerne kan forværre smerten ved palpation. Diagnosen stilles klinisk. I tvivlstilfælde kan foretages

ultralyd eller MR. Behandlingen omfatter aflastning, udspændingsøvelser, evt. suppleret med

NSAID, akupunktur og lokal steroid injektion. Ved manglende effekt kan overvejes operation.

Epikondylit (Tennisalbue og Golfalbue)

Epikondylit er enoverbelastningsskade. Lateral epikondylit (tennisalbue) er lokaliseret

hovedsageligt til udspringet for håndleddets strækkemuskler eller - sener. Medial epikondylit

(golfalbue) er lokaliseret til udspringet til håndleddets bøjemuskler eller - sener. Enkelte har

samtidig affektion af n. ulnaris. Der er smerte og ømhed lokaliseret til muskeludspringet fra laterale

eller mediale epikondyl samt distinkt palpationsømhed over den forreste del af epikondylen. Ved

lateral epikondylit reproduceres smerten ved isometrisk ekstension og radial deviation af

håndleddet. Svaghed af håndledsekstensorerne er et typisk fund. Medial epikondylit reproduceres

smerte ved isometrisk fleksion af håndleddet. Alle isometriske tests ved undersøgelse af albuen skal

foregå med strakt albue og åben hånd. Diagnosen stilles klinisk. I terapiresistente tilfælde kan

dynamiske neurofysiologiske undersøgelser som EMG og nerveledningshastighedsbestemmelse

være aktuelle for at afklare, om der kan foreligge indeklemning af den dybe gren af n. radialis

(supinatorlogesyndrom). Behandlingen omfatter aflastning, excentriske øvelser, evt. suppleret med

NSAID, akupunktur og lokal steroid injektion. Ved manglende effekt kan operation overvejes.

Generaliserede smerter i bevægeapparatet (Fibromyalgi)

Fibromyalgi er et syndrom med ukendt ætiologi, karakteriseret af diffust udbredt smerte i mindst 3

af kroppens 4 kvadranter og med varighed i mindst 3 måneder. Der er ofte en række

ledsagesymptomer f.eks. træthed, søvnproblemer, svimmelhed, synsforstyrrelser,

hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, angst, depression, følelsesløshed, følelse af hævelse.

Diagnosen bygges på sygehistorien, den kliniske undersøgelse og udelukkelse af anden sygdom

som årsag til generne. Blodprøver kontrolleres for at diagnosticere evt. rheumatisk sygdom,

autoimmun sygdom, bindevævssygdom eller stofskiftesygdom som årsag til smerterne.

Behandlingen omfatter information om tilstanden, konditionstræning og fysisk træning (evt.

superviseret) med moderat til høj belastning (fokus på bevægelse fremfor styrke) og afprøvning af

medicinsk behandling (TCA, pregabalin, gabapentin, duloxetin, venlafaxin, naltrexon, samt evt.

tramadol). Patienter med komplekse smerter bør henvises til tværfaglig smertebehandling.

Trigeminusneuralgi

Trigeminusneuralgi er en tilstand, hvor ansigtets følenerve (trigeminus nerven) bliver overaktiv, og

sender derfor falske smertesignaler tilbage til hjernen med det resultat at personen føler smerte trods

manglende smertestimulus på ansigtet. Smerterne kan variere fra patient til patient. Smerterne

kommer typisk i anfald og kan være skarpe jagende eller borende smerter. Smerterne kan komme

flere gange om dagen. Smerterne opstår ofte spontant, men kan i mange tilfælde udløses ved

stimulering af innervationsområdet for den afficerede n. trigeminus gren, som eksempelvis berøring

af kind, drikke koldt vand, koldt vejr, tandbørstning, tale eller tygning. Ætiologien er i det fleste

tilfælde ukendt men neurovaskulær kontakt er en relativt hyppig årsag. Andre årsager kan være

multipel sclerose, akusticusneurinom, meningeom, cyster, kranietraume og meningit. Neurologisk

undersøgelse er vanligvis uden neurologiske udfald, men nedsat følesans i det afficerede område af

n. trigeminus er ikke usædvanligt. Triggerpunkt kan ofte identificeres. Tilstanden er sjælden,

hvorfor patienter med mistanke om trigeminus neuralgi bør have gennemgået neurologisk

vurdering. Behandlingen omfatter medicinsk behandling med afprøvning af oxcarbamazepin,

carbamazepin, lamotrigin, gabapentin, pregabalin samt evt. akupuktur. Kombinationsbehandling

bør overvejes ved utilstrækkelig effekt af monoterapi. Ved insufficient behandlingseffekt og

påvisning af svær neurovaskulær kontakt på symptomatiske side overvejes henvisning til

neurokirurgisk vurdering.

Nye behandlingsmetoder

Behandling med capsaicinplaster

Capsaicin er en selektiv transient receptor potential vanilloid 1 (TRPV1) -receptoragonist. Ved

applicering af plasteret aktiveres de TRPV1-udtrykkende kutane nociceptorer med stikkende

fornemmelse og rødme på grund af frigivelse af vasoaktive neuropeptider. Efter eksponeringen for

capsaicin desensibiliseres nociceptorerne, hvilket giver den smertelindrende effekt.

Behandlingen er indiceret ved perifer neuropatisk smerte, hvis behandling med orale analgetika har

insufficient effekt eller medfører uacceptable bivirkninger. Behandlingen anbefales af Dansk

Neurologisk Selskab samt af International Association for the Study of Pain (IASP).

Effekt kan ses fra første behandlingsuge. Behandlingen kan gentages hver 3. måned. Tilskud

forudsætter ansøgning om enkelttilskud til capsaicin plaster.

Behandling med lidocainplaster

Plasteret indeholder 5 % lidocain som er et lokalanalgetikum af amidtypen. Ved applicering af

plasteret blokeres reversibelt impulsledningen langs nervefibrene ved at hindre indstrømningen af

natriumioner gennem nervemembranen.

Behandlingen er indiceret hos patienter med perifer neuropatisk smerte i et afgrænset område, hvis

behandling med orale analgetika har insufficient effekt eller medfører uacceptable bivirkninger.

Behandlingen anbefales af Dansk Neurologisk Selskab samt af International Association for the

Study of Pain (IASP).

Plastret skal sidde i højst 12 timer, hvorefter der skal gå endnu 12 timer, før et nyt plaster må

påsættes. Efter oplæring vil patienterne ofte selv kunne applicere plasteret i hjemmet. Tilskud

forudsætter ansøgning om enkelttilskud til lidocain plaster.

Behandling med Botulinumtoksin

Botulinumtoksin har en specifik hæmmende effekt på impulsoverledningen i følenerver og kan

anvendes som smertelindring ved nervesmerter.

Målgruppe for behandling er patienter med neuropatisk smerte, som ikke kan behandles med andre

sekundære analgetika mod neuropatisk smerte. Behandlingen initieres ved neuropatiske tilstande,

hvor behandling med botox vurderes effektivt som f.eks. nervesmerter opstået som komplikation til

sukkersyge, nervesmerter efter helvedesild samt nervesmerter i ar og hud efter operationer.

Behandlingen kan anvendes, når behandling med tabletter og plastre (lidocain og capsaicin) har haft

insufficient effekt eller medført uacceptable bivirkninger. Behandlingen anbefales af Dansk

Neurologisk Selskab samt af International Association for the Study of Pain (IASP).

Botulinumtoksin gives subkutant i det smertefulde område. Behandlingen kan gentages med 3

måneders interval. Behandling af kronisk migræne med botulinumtoksin skal varetages af

speciallæge i neurologi. Behandlingen forudsætter, at Lægemiddelstyrelsen godkender, at

botulinumtoksin kan rekvireres af speciallæger i anæstesiologi.

Behandling med ultralyd-shockwave

Da evidensen for effekten af behandlingen er svag, vurderes det ikke relevant at tilbyde

behandlingen i anæstesiologisk speciallægepraksis.

Behandling med laser

Da evidensen for effekten af behandlingen er svag, vurderes det ikke relevant at tilbyde

behandlingen i anæstesiologisk speciallægepraksis.

Behandling med medicinsk cannabis

Da forekomsten af langtidsbivirkninger og risici er utilstrækkeligt undersøgt, bør cannabinoid

baseret medicin kun tilbydes selekterede patienter med behandlingsrefraktære kroniske non-maligne

eller maligne neuropatiske smerter. Den 1. januar 2018 trådte en forsøgsordning med medicinsk

cannabis i kraft i Danmark. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive cannabisprodukter, og

formålet med forsøgsordningen er at give patienterne mulighed for at afprøve behandling med

medicinsk cannabis.

Smerteskole

I anæstesiologisk speciallægepraksis tilbydes monofaglig smertebehandling. Det vurderes derfor

ikke relevant at tilbyde smerteskole. Hvis der er indikation for smerteskole henvises til eventuelle

kommunale tilbud eller tværfaglig smertebehandling.

Aktuel status og kapacitet

Der er 21 fuldtidspraktiserende og 11 deltidspraktiserende speciallæger i anæstesiologi på

landsplan. Halvdelen af speciallægerne praktiserer i Region Hovedstaden. De regionale forskelle

fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Kapaciteter i anæstesiologisk speciallægepraksis pr. 1. april 2018

Region

Fuldtid/Deltid

Antal kapaciteter

11,33

4,33

24,66

Antal ydernumre/

Praksis

Hovedstaden

9 Fuldtid/ 7 Deltid

Sjælland

1 Fuldtid/ 3 Deltid

Syddanmark

5 Fuldtid

Midtjylland

4 Fuldtid/ 1 Deltid

Nordjylland

2 Fuldtid

Total

Kilde: NOTUS regional, 1. april 2019

Tabel 2

Overblik over speciallægernes ydelsesmønster fordelt på smertebehandling,

anæstesiologisk bistand og speciallæger med funktion indenfor begge områder

Smertebehandling

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Total

Anæstesiologisk

bistand

Funktion indenfor

begge områder

Tabel 2 viser, at den overvejende del af speciallægerne i landet yder anæstesiologisk bistand.

Tabel 3

Produktion og forbrug 2018, Anæstesi, antal patienter

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Total (CPR-numre)

Kilde: Targit

Tabel 3 viser, at speciallæger i anæstesiologi overvejende yder anæstesiologisk bistand til øre-,

næse- og halslæger i egen region. Dog benytter øre-, næse- og halslæger i Region Sjælland i 50 %

af tilfældene anæstesiologisk bistand fra speciallæger i andre regioner primært Region

Hovedstaden. Det skal bemærkes, at speciallægernes frie valg af anæstesilæge kan medføre, at der

kan være ledig kapacitet til rådighed i en region, som ikke benyttes.

Produktion

10.829

2.384

8.032

9.683

3.601

34.382

Forbrug

8.344

4.744

7.634

9.740

3.943

34.382

Produktion ift. forbrug

130 %

50 %

105 %

99 %

91 %

100 %

Tabel 4

Produktion og forbrug 2018, Smertebehandling, antal patienter

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Total (CPR-numre)

Kilde: Targit

I Region Sjælland søger 62 % af patienterne en anæstesiolog i smertebehandling i andre regioner,

primært Region Hovedstaden. Region Midtjylland har en anden organisering, hvor

smertebehandling foregår på sygehus.

Tabel 5

Udviklingen i antal patienter i speciallægepraksis (anæstesiologisk bistand)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Total (CPR numre)*

2016

11.518

2.506

7.544

9.805

2.502

33.738

2017

12.183

2.429

8.192

9.924

2.623

35.169

2018

10.829

2.384

8.032

9.683

3.601

34.382

Produktion

7.341

409

837

2.557

11.131

Forbrug

6.258

1.083

1.031

180

2.601

11.131

Produktion ift. forbrug

117 %

38 %

81 %

98 %

100 %

Kilde: Targit. *Summen af antal patienter for de fem regioner kan forekomme at være højere end

antallet af unikke CPR nr., idet en patient kan være registreret med behandling i flere regioner.

Tabel 5 viser, at den samlede efterspørgsel på anæstesiologisk bistand er stabil, dog med regionale

variationer.

Tabel 6

Generel udvikling for anæstesiologisk bistand til øre-, næse- og halslæger i perioden 2016-

2018

Konsultationer

Anæstesiologisk bistand til øre-,

næse- og halslæger i alt

Kortvarig anæstesi med maske, op til

15 min.

Anæstesi med intubation eller

Larynxmaske i mindre end 30 min.

Anæstesi med intubation eller

Larynxmaske i 30-60 min.

Anæstesi med intubation eller

Larynxmaske i 61-120 min.

Anæstesi med intubation eller

Larynxmaske i mere end 120 min.

Kilde: Targit

Det fremgår af tabel 6, at arten og varigheden af indgrebene i anæstesiologisk speciallægepraksis

har ændret sig i tidsperioden. De hyppigste indgreb er stadig kortvarig anæstesi med maske, op til

15 minutter.

2016

37.327

26.365

7.682

2.563

664

2017

39.184

27.530

7.884

3.064

659

2018

38.124

26.605

8.032

2.877

572

Udvikling %

(2016

–

2018)

2,1 %

0,9 %

4,6 %

12,3 %

-13,9 %

-28,3 %

Tabel 7

Generel udvikling for smertebehandling i perioden 2016-2018

1. konsultationer*

Udvidet 1. konsultation,

smertebehandling

2. konsultationer

Senere konsultationer

Gns. ydelser/patient

Samlet bruttohonorar**

Bruttohonorar/patient

Tillægsydelser i alt

Gruppe II

Gruppe III

Kilde: Targit.

* Opgjort i antal ydelser

** Opgjort i kr.

2016

8.710

955

8.121

36.526

5,9

19.603.196

1.996

62.768

60.375

2.393

2017

8.636

1.626

8.416

40.014

6,1

21.765.082

2.005

67.549

65.148

2.401

2018

9.230

1.260

8.949

42.007

6,4

23.414.055

2.103

75.214

72.993

2.221

Gruppe II: Triggerpunktsblokade, ledningsblokade/nerveblokader, manipulationsbehandling,

akupunktur, transkutan nervestimulation, injektion i bursae, senenære strukturer og led

Gruppe III: Sympaticusblokader (cervikale), injektioner i epiduralrummet, paravertebral blokade

Tabel 7 viser en generel stigning i udgifterne forbundet med smertebehandling. Stigningen i

udgifter hænger sammen med, at der behandles flere patienter jf. udviklingen i antallet af 1.

konsultationer. Det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient er steget med 8 % fra 5,9 ydelser i 2016

til 6,4 ydelser i 2018. Der ses desuden et stigende antal tillægsydelser i speciallægepraksis inden for

gruppe II. I tabel 8 og 9 ses nærmere på udviklingen i antallet af de forskellige tillægsydelser.

Tabel 8

Udviklingen i antallet af tillægsydelser i perioden 2016 - 2018

Tillægsydelser

Gruppe II

Triggerpkt.blok.

Ledningsbl./nervebl.

Manipulationsbeh.

Akupunktur

Transcutan nervesti.

Inj. bursae,

Kilde: Targit

2016

2017

2018

Udvikling %

(2016

–

2018)

-18,2 %

15,6 %

117,7 %

18,2 %

34,8 %

-8,2 %

3.042

2.681

37.631

10.559

6.417

2.857

168

3.022

39.911

13.416

5.774

2.487

5.837

44.491

14.232

5.894

Tabel 9

Udviklingen i antallet af tillægsydelser i perioden 2016 - 2018

Tillægsydelser

Gruppe III

Sympaticusblo.(cer.)

Injekt. i epiduralr

Paravert. Blokade

Kilde: Targit

Tabel 10

Varighed af smertebehandlingsforløb i anæstesiologisk speciallægepraksis 2016 til 2018.

Antal dage

1 dag

2-14 dage

15-30 dage

31-180 dage

181-360 dage

361 dage og derover

Total (CPR-numre)

Antal patienter

3.144

2.118

2.743

2.567

9.410

3.803

23.785

Procentfordeling

13 %

11 %

40 %

16 %

100 %

2016

407

1.983

2017

323

2.072

2018

281

1.935

Det fremgår af tabel 10, at 22 % af patienterne har akutte smertebehandlingsforløb af op til 14 dages

varighed, 11 % af patienterne er i behandlingsforløb fra 30 dage og op til seks måneders varighed,

mens 56 % af patienterne har kroniske forløb af mere end seks måneders varighed.

Tabel 11

Antal konsultationer pr. patient i et smertebehandlingsforløb (2016 til 2018).

Antal

konsultationer

1-6

7-12

13-18

19-24

25-30

31-50

>51

Total (CPR-numre)

Antal patienter

15.915

4.323

1.539

746

416

537

309

23.785

Forløbsvarighed

(Gns. antal dage)

269

409

512

627

728

890

Procentfordeling

67 %

18 %

100 %

Tabel 11 viser, at 67 % af patienterne får mellem 1-6 konsultationer med behandlingsforløb på

gennemsnitligt ca. 2 måneder. 18 % af patienterne får mellem 7-12 konsultationer med

behandlingsforløb på gennemsnitligt 9 måneder, mens 6 % af patienterne får mellem 13-18

konsultationer og er i behandlingsforløb på gennemsnitligt lidt mere end et år. 1 % af patienterne får

mere end 51 konsultationer. Her er behandlingsforløbet gennemsnitligt knap 2�½ år.

Ventetider i anæstesiologisk speciallægepraksis (smertebehandling)

Speciallæger skal indberette ventetid til en ikke akut 1. konsultation via sundhed.dk.

Ventetidsindberetning er kun relevant for anæstesiologer, der varetager smertebehandling og ikke

for anæstesiologer, der varetager anæstesiologisk bistand hos praktiserende øre-, næse- og halslæger

og dermed ikke har egen klinik.

Pr. 1. februar 2019 venter 44 % af patienterne 0-1 uge, mens 39 % venter mellem 2-5 uger. 6 %

venter mellem 6-10 uger, mens 11 % venter mere end 11 uger. Speciallæger er ifølge

overenskomsten forpligtet til at opdatere ventetidsoplysningerne jævnligt, det vil sige mindst hver

anden måned. Ventetiderne er derfor et øjebliksbillede.

Tabel 12

Ventetid til smertebehandling på sygehus og private smerteklinikker, offentligt finansieret

Antal uger Offentlige smerteklinikker/centre

96 uger

Rigshospitalet

Antal uger

0 uger

Private smerteklinikker

Kysthospitalet Skodsborg

36 uger

Herlev og Gentofte Hospital,

Anæstesiologisk amb. (Hellerup)

Næstved, Region Sjællands

Sygehusvæsen

Region Sjællands Sygehusvæsen

Smerteklinik, Holbæk

Region Sjællands Sygehusvæsen,

Tværfagligt Smertecenter, Køge

Hospitalsenhed Midt Smerteklinik

Silkeborg

Aarhus Universitetshospital,

Neurologisk Overafd. F

Friklinikken Region Syddanmark,

Grindsted

2 uger

Den Private Smerteklinik

(Herlev)

Capio CFR A/S (Skørping)

18 uger

1 uge

5 uger

3 uger

Privathospitalet Mølholm,

afdeling (Højbjerg)

Aleris-Hamlet, Ringsted

22 uger

16 uger

57 uger

15 uger

3 uger

10 uger

Sygehus Lillebælt Smertecenter

(Middelfart)

Aalborg Universitetshospital,

Smertecenter

13 uger

Kilde: eSundhed jan/feb. 2019

Ifølge data fra Sundhedsdatastyrelsen varierer ventetiden til tværfaglig smerteklinik/center i

offentligt regi fra 5 uger på Friklinikken i Grindsted til 96 uger på Rigshospitalet. Der er i henhold

til sundhedsloven mulighed for at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg og vælge en privat

klinik godkendt af Sundhedsstyrelsen, som har aftale med Danske Regioner, når ventetiden til

udredning eller behandling overstiger 30 dage. Patienterne kan også gøre brug af det almindelige

frie sygehusvalg.

Aflastning af offentlige sygehuse

For at vurdere om speciallægepraksis vil kunne aflaste de offentlige sygehuse i forhold til

smertebehandling har arbejdsgruppen indhentet input fra 3 offentlige tværfaglige

smertecentre/klinikker i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Sjælland.

Erfaringerne fra de offentlige tværfaglige smertecentre/klinikker er, at de fleste patienter henvises

til sygehus med komplekse kroniske smertetilstande, som indebærer en bio-psyko-social

behandling. Det er vurderingen, at en mindre gruppe af de henviste patienter vil kunne klare sig

med monofaglig behandling.

Hvis patienter afvises fra de offentlige tværfaglige centre/klinikker er de hyppigste årsager

følgende:

Ikke-fyldestgørende henvisninger fra almen praksis,

Manglende udredning i relevant speciale (typisk ortopædkirurgi/reumatologi/neurologi),

Psykiatrisk sygdom (typisk svær depression) eller misbrug af alkohol eller medicin,

Sengeliggende patienter.

Antallet af afviste patienter ligger ifølge én af klinikkerne på ca. 10 %.

De tværfaglige smerteklinikker/centre ser p.t. ikke et aflastningspotentiale i forhold til patienter med

monofaglige smertetilstande.

Kapitel 4

–

Uddannelse

Uddannelse til speciallæge i anæstesiologi

De gældende krav for at opnå speciallægeanerkendelse i anæstesiologi findes i den til enhver tid

aktuelle målbeskrivelse for anæstesiologi.

I uddannelsen er inkluderet uddannelse indenfor alle 4 fagområder: anæstesi, smertebehandling,

intensiv terapi samt præhospitals- og traumebehandling. I speciallægepraksis varetages anæstesi og

smertebehandling.

Efter færdiggjort uddannelse som speciallæge i anæstesiologi arbejder man typisk med en eller flere

af de 4 fagområder inklusiv anæstesiologisk bistand indenfor flere kirurgiske specialer.

Med speciallægeuddannelsen som anæstesiolog uddannes man til at varetage anæstesi indenfor alle

specialer inkl. anæstesi til børn. Dette foregår fortløbende på specialiserede afsnit på de uddannende

sygehuse. Når man har opnået speciallægeanerkendelse, kan man varetage anæstesi på

hovedfunktionsniveau.

Speciallægeuddannelsen i anæstesiologi omfatter diagnostik og behandling af både akutte smerter,

kroniske ikke-maligne smerter og smerter som led i kræftsygdom. Anæstesiologer uddannes i

rationel farmakologisk behandling, andre metoder til smertebehandling (f.eks. med lokalbedøvelse),

behandling af kroniske smerter efter den bio-psyko-sociale model samt smertediagnostik og

analyse og udarbejdelse af rationel behandlingsplan.

Efteruddannelse

Det er væsentligt, at speciallægen løbende udbygger og vedligeholder kliniske færdigheder og

viden. Dette sker allerede på flere måder. Efteruddannelse og kompetencevedligeholdelse indgår i

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), hvor det er et krav, at klinikejeren lægger en plan for egen

faglig udvikling samt en plan for kompetenceudvikling af læger og ikke-lægeligt personale.

Den enkelte speciallæge har i henhold til overenskomsten mulighed for at søge refusion for 8 dages

efteruddannelse pr. år via Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. Derudover kan

speciallægen i perioden fra 01-04-2018 til 31-03-2022 deltage i yderligere 2 kompetencedage, der

er reserveret til kompetenceudvikling af speciallægerne i forbindelse med arbejdet med kvalitet

inden for en række områder, bl.a. datafangst, akkreditering og diagnosekodning.

Efteruddannelsen foregår som hovedregel i regi af inden- eller udenlandske videnskabelige

selskaber, Specialeorganisationen (DAO), Foreningen af Speciallæger eller Lægeforeningen.

Det bør tilstræbes at praktiserende speciallæger i anæstesiologi deltager i uddannelsestilbud på

sygehusene, ved kongresser, efteruddannelseskurser og årsmøder. Vilkårene for uddannelsestilbud

aftales lokalt.

Ultralyd

Speciallægeuddannelsen i anæstesiologi omfatter brug af ultralyd til anæstesiologisk relateret

diagnostik og behandling f.eks. FATE (Focus Assessed Transthoracic Echocardiography) til

undersøgelse af kardial funktion og muligt pleuraeksudat samt FAST (Focused Assessment with

Sonography for Trauma).

Brug af ultralyd til anlæggelse af nerveblokade forudsætter, at uddannelsen i dette er foregået som

en del af speciallægeuddannelsen eller ved efteruddannelse. Anlæggelse af nerveblokader blev en

del af speciallægeuddannelsen pr. 1.1. 2013. Dokumentationen for opfyldelse af uddannelseskravet

skal godkendes af DAO og efterfølgende sendes til regionen.

Brug af ultralyd til diagnostik og behandling i forbindelse med smertebehandling vil for nogle

anæstesiologer kræve efteruddannelse i muskel-skelet ultralydsdiagnostik og behandling.

Efteruddannelsen skal være godkendt af specialeorganisationen DAO. Kurser findes aktuelt hos

Dansk Ultralyds Diagnostisk Selskab (DUDS), men kan også findes i udlandet.

Akupunktur

For at udøve akupunktur, skal speciallægen have gennemført uddannelse i akupunktur godkendt af

DAO, enten gennem Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur, gennem Dansk Medicinsk

Selskab for akupunktur, eller lignende selskaber i udlandet. Speciallægens klinikpersonale arbejder

på speciallægens ansvar og efter speciallægens instruks og skal have gennemgået oplæring eller

uddannelse i akupunktur godkendt af DAO.

Manipulation

For at anvende manipulation i smertebehandling, skal speciallægen have gennemført uddannelse i

manipulation, godkendt af DAO, f.eks. gennem Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin

DSMM).

Kapitel 5

–

Kvalitet

Kvalitet og service i speciallægepraksis

Arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis er vigtigt for at sikre, at patienterne modtager

relevant og sikker udredning og behandling af høj kvalitet.

Kvalitetsarbejdet skal understøtte en kontinuerlig og hensigtsmæssig faglig udvikling i

speciallægepraksis. Det sker med henblik på at fastholde høj kvalitet i de enkelte ydelser og sikre, at

anvendelse af nye udrednings- og behandlingsmetoder samt ny teknologi løbende implementeres i

speciallægepraksis. Det indebærer, at der er fokus på de praktiserende speciallægers muligheder for

at tilegne sig nye kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. Hertil kommer, at der i

forbindelse med at implementere nye metoder og teknologi skal være en faglig afklaring af, om der

skal stilles særlige krav og i givet fald hvilke. Det vil være specifikt for hvert enkelt speciale.

Kvaliteten i speciallægepraksis skal ses i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen, og

kvalitetsarbejdet skal derfor afspejle de rammer og temaer, der arbejdes med i sundhedsvæsenet i

øvrigt.

Speciallæger i speciallægepraksis er i henhold til overenskomsten pr. 01-04-2015 akkrediteret efter

den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Formålet hermed er blandt andet, at speciallægepraksis

arbejder systematisk og udviklingsorienteret med metoder til egenkontrol og vurdering af behov for

kvalitetsforbedrende tiltag. Endvidere arbejdes med inddragelse af patienternes oplevelser ved brug

af patientrapporterede oplysninger (PRO). I samarbejde med eKVIS pågår et pilotprojekt om

patientrapporteret outcome for smertepatienter. I dette projekt indrapporterer patienterne løbende

data om bl.a. deres smertetilstand og effekten af behandlingen på smerteintensitet,

livskvalitetsparametre og tilfredshed med behandlingen. Projektet er i udviklingsfasen og forventes

startet i klinisk afprøvning forår 2019.

Kvalitetsarbejdet sætter fokus på, at udredning og behandling så vidt muligt skal bygge på evidens.

Derfor arbejder speciallægepraksis ud fra den til enhver tid eksisterende relevante evidens, og

praktiserende speciallæger er således forpligtet til at følge relevante nationale kliniske

retningslinjer, referenceprogrammer, faglige guidelines etc. Det indebærer, at praktiserende

speciallæger også skal rapportere til de en hver tid gældende nationale kliniske databaser.

Hvor der ikke er evidens, kan der skabes en fælles best practice (faglig konsensus) for

speciallægepraksis. Dette skabes eksempelvis via udvikling af kliniske indikatorer og faglig

monitorering, der medvirker til at skabe evidens for sygdomsområder og patientgrupper, som i

særlig grad er dominerende i speciallægepraksis inden for de enkelte specialer. I udarbejdelsen af de

kliniske indikatorer vil relevante videnskabelige selskaber, faglige organisationer og regionerne

medvirke i det omfang, de ønsker.

Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis understøttes på flere måder. Alle speciallægepraksis bliver

løbende vurderet. Der føres således tilsyn med speciallægepraksis i forbindelse med akkreditering

efter DDKM, og herudover fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med behandlingssteder på

sundhedsområdet. Det risikobaserede tilsyn kan foregå på to forskellige måder; planlagt eller

reaktivt. Der bliver gennemført planlagt risikobaseret tilsyn for anæstesiologer/ørelæger i

forbindelse med anæstesi i ørelægeklinikker i 2019, hvor temaet for Styrelsens tilsyn er diagnostik

og behandling og der er fokus på det kirurgiske område og den sårbare patient. De gennemføres på

basis af Sundhedslovens § 213.

Specialet anæstesiologi forestår at skulle gennemgå 2. runde af akkreditering i speciallægepraksis i

perioden april

–

september 2019.

DAO har fokus på at sikre høj kvalitet ved årligt at afholde kongres med aktuelle emner indenfor

både smertebehandling og anæstesi. Der gennemføres i den forbindelse løbende kurser i avanceret

genoplivning samt kurser i håndtering af uventet vanskelige luftveje og andre nødprocedurer, som

f.eks. akut tracheotomi og anlæggelse af intraossøs kanyle.

Kapitel 6 - Overenskomstmæssige forhold

I dette kapitel beskrives anvendelse af lokalaftaler i regionerne samt forslag til

overenskomstmæssige ændringer i forbindelse med moderniseringen af specialet anæstesiologi. Der

udestår stadig drøftelser, før kapitlet kan færdiggøres.

Lokalaftaler

Der er i regionerne ikke indgået lokalaftaler i henhold til overenskomstens § 64 og § 65.

Region Syddanmark har dog en generisk aftale gældende for alle specialer vedrørende

kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper

samt møder og konferencer. Region Syddanmark har også en generel aftale om praktiserende

speciallæger og klinikpersonales efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers

ophold i speciallægepraksis samt alment praktiserende læger og klinikpersonales ophold i

speciallægepraksis.

Ændring vedr. udvidet henvisning

Arbejdsgruppen skal i henhold til kommissoriet drøfte mulighederne for direkte henvisning fra

speciallæge i anæstesiologi til andre speciallæger eller øvrige praktiserende behandlere i

praksissektoren fx psykologer.

Ifølge § 4 i den nuværende overenskomst for anæstesiologi kan der ikke henvises direkte til andre

praksisspecialer. Ved behov henviser den praktiserende speciallæge i anæstesiologi i dag patienten

via egen læge til behandling hos fx speciallæge i reumatologi.

Arbejdsgruppen foreslår, at § 4 ændres til, at praktiserende speciallæger i anæstesiologi, som

varetager smertebehandling kan henvise direkte til speciallæge i reumatologi i forhold til udredning

af patienter for generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvor der kan være behov for en vurdering

hos speciallæge i reumatologi først. Direkte henvisning skal følges op af en tilbagemelding til den

oprindeligt henvisende læge.

Henvisning fra speciallæge i anæstesiologi som udfører smertebehandling til psykolog

I henhold til bekendtgørelse nr. 264 af 25/3 2018 om tilskud til psykologbehandling i

praksissektoren for særligt udsatte persongrupper kan der ikke ydes tilskud til psykologbehandling

til personer med smerter. Da smertepatienter ikke er omfattet af personkredsen, der kan ydes

offentligt tilskud til, vil henvisning fra speciallæge i anæstesiologi til psykolog således forudsætte

en ministeriel ændring af bekendtgørelsen på området.

Henvisning til fysioterapeut

Pr. 1. januar 2019 er det i den nye overenskomst for vederlagsfri fysioterapi, almen fysioterapi og

ridefysioterapi præciseret i § 5, stk. 1,

at ”Praktiserende læger og speciallæger, som har en patient

under behandling for en sygdom, som kræver fysioterapeutisk behandling, kan i tilknytning til

denne behandling

henvise til fysioterapi.”

Dette skrives ind i den specialespecifikke overenskomst for anæstesiologi.

Rekvisition af lægemidler

Arbejdsgruppen har afklaret, hvilke lægemidler der kan rekvireres samt påføre ATC-koder.

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i det arbejde, som er udført i samarbejde mellem FAPS og

lægemiddelkonsulenterne i Region Hovedstaden. Det fremgår heraf, at der kan rekvireres

markedsførte lægemidler. Magistrelle lægemidler og lægemidler uden markedstilladelse kan ikke

rekvireres. Undtaget herfra er ét af de muskelrelakserende præparater suxamethon, som rekvireres

til anæstesi. Suxamethon er på grund af den meget hurtigt indsættende og aftagende virkning første

valg, når der er behov for hurtig intubation og/eller kortvarig muskelafslappelse. Ydermere skal der

ikke bruges et ekstra præparat for at ophæve virkningen igen, hvilket er tilfældet med fx

rocuronium, som er andet valg i ovenstående situation.

Arbejdsgruppen foreslår, at rekvisitionslisten opdeles i, hvad der kan rekvireres til anæstesi, og

hvad der kan rekvireres til smertebehandling.

Det fremgår af nedenstående tabel hvilke lægemidler - oplistet med ATC-koder - der kan rekvireres

via regionen i forbindelse med henholdsvis anæstesiologisk bistand og smertebehandling. I forhold

til anæstesi til universel og lokalbedøvelse kan fx rekvireres anæstetika defineret ved ATC (N01A

og N01B). Alle lægemidler inden for de overordnede ATC-koder (N01A og N01B) kan rekvireres.

Rekvisition af lægemidler m.v. til anæstesi

Jf. overenskomst

Hyppigst anvendte lægemidler

ATC-kode

Anæstetika til universel og lokalbedøvelse (N01A og N01B)

Sevofluran

N01AB08

Fentanyl

N01AH01

Alfentanil

N01AH02

Sufentanil

N01AH03

Remifentanil

N01AH06

Propofol

N01AX10

Mepivacain

N01BB53

Ropivacain

N01BB09

Bupivacain

N01BB01

Lidocain

N01BB02

Bupivacain komb.

N01BB51

Lidocain komb.

N01BB52

Muskelrelakserende midler

M03A

Andre lægemidler, som kan rekvireres til brug i forbindelse med anæstesi

Adrenalin

C01CA24

Efedrin

C01CA26

Naloxon

V03AB15

Flumazenil

V03AB25

Atropin

A03BA01

Infusionsvæsker

- Nacl isot (isotonisk

saltvand

- Glucose 5% (isotonisk

glucose)

Rekvisition af medicinske gasser til brug ved anæstesi (

Oxygen (store flasker)

Nitrogendioxid (store flasker)

Atmosfærisk luft (store flasker)

B05BB01

B05BA03

Rekvisition af lægemidler til smertebehandling

Arbejdsgruppen har udover den nuværende rekvisitionsordning for speciallægepraksis aftalt, at

speciallæger i anæstesiologi skal kunne rekvirere capsaicin plaster og lidocain plaster samt

botulinumtoksin på regionens regning til patienter med neuropatiske smerter. Der aftales en

rekvisitionsordning for capsaicin og lidocain plastre, hvor speciallægen udarbejder en recept til

patienten, som henter plastret vederlagsfrit på apoteket og medbringer det til næste konsultation hos

speciallægen. Hvis patienten efter afprøvning har effekt af behandlingen med plaster, søger

speciallægen om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen med henblik på gentagelse af

behandlingen. Behandlingen er nærmere beskrevet i ydelsesbeskrivelserne i kapitel 8.

Lægemidler til brug ved smertebehandling

Capsaicin plaster

Kun som indledende behandling

én gang pr. behandlingsforløb

Lidocain plaster

Kun som indledende behandling

én gang pr. behandlingsforløb

Botulinumtoksin

Lokalbedøvelse

Adrenalin

Efedrin

Steorider til injektion

(H02AB

–

OBS kun injektion)

Betamethason

Methylprednisolon

Triamcinolona cetonid

N01BX04

N01BB02

M03AX01

NO1BB

CO1CA24

CO1CA26

H02AB01

H02AB04

H02AB08

Kapitel 7

–

Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger i henhold til kommissoriet

Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i kommissoriet drøftet og belyst en række faglige

problemstillinger inden for specialet anæstesiologi.

Arbejdsgruppen har foretaget en revision af ydelsesbeskrivelserne, som fremgår af kapitel 8.

Smertebehandling

Arbejdsgruppen har ikke fundet det meningsgivende at udarbejde egentlige forløbsbeskrivelser

forstået som beskrivelser af arbejdsfordelingen mellem almen praksis, speciallægepraksis og

sygehuse i forhold til specifikke patientgrupper. Dette da arbejdsdelingen i forhold til patienter med

smerter afhænger af den praktiserende læges erfaringer samt øvrige lokalt tilgængelige henvisnings-

og behandlingsmuligheder herunder mulighederne for henvisning til tværfaglig smertebehandling.

Desuden forudsætter

betegnelsen ”forløbsbeskrivelse”, at beskrivelsen skal

være regionalt

gældende. Arbejdsgruppen har i stedet udarbejdet beskrivelser af den faglige behandling for:

Aftrapning af opioider

Behandling med opioider ved kroniske smerter

Medicinsk behandling af neuropatiske smerter

Medicinsk behandling af nociceptive smerter

De faglige beskrivelser er udarbejdet på baggrund af nationale kliniske retningslinjer og

rekommandationer fra Sundhedsstyrelsen. Det er i de faglige fremstillinger beskrevet, at aftrapning

af opioider og behandling af patienter med kroniske smerter m.v. primært varetages af den alment

praktiserende læge. Derudover har almen praksis en rolle som tovholder for at sikre henvisning til

andre behandlingstilbud herunder speciallægepraksis, hvis det ikke har været muligt at gennemføre

aftrapningen/behandlingen i almen praksis. Patienter med komplekse, kroniske non-maligne smerter

henvises til et tværfagligt smertecenter, når der er indikation for det.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres nye behandlinger herunder en tillægsydelse for

ultralydsdiagnostik (”Diagnostisk ultralydsundersøgelse”) samt en

rammeydelse for

ultralydsvejledte nerveblokader i forbindelse med anæstesi.

Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der indføres nye behandlingsmodaliteter inden for

smertebehandling, herunder nye ydelser for behandling af smerter med capsaicinplaster og

lidocainplaster samt botulinumtoksin, hvis peroral behandling ikke har tilstrækkelig effekt eller

medfører uacceptable bivirkninger.

Arbejdsgruppen anbefaler, at disse præparater skal kunne rekvireres af speciallægen på regionens

regning til afprøvning på patienten for at vurdere effekten heraf, inden patienten selv køber

præparaterne via enkelttilskudsordningen.

Akupunktur

Arbejdsgruppen anerkender, at akupunktur kan afprøves i behandlingsforløb i speciallægepraksis.

de to ydelser ”2624 Akupunktur” og ”2625 TNS”

ofte anvendes samtidig foreslår

arbejdsgruppen at lægge ydelserne sammen. Ved at bevare

den selvstændige ydelse ”Akupunktur”

får parterne mulighed for at følge forbruget af ydelsen.

Anæstesiydelser

Arbejdsgruppen har ikke fundet det relevant at indføre en kompensation for situationer, hvor en

planlagt operation må aflyses, fx fordi patienten ikke har overholdt sin faste eller har pådraget sig

en infektion, der gør, at operationen må aflyses af patientsikkerhedsmæssige årsager.

Telefonkonsultation og e-mail konsultation med pårørende og samarbejdspartnere

Arbejdsgruppen har ikke fundet det relevant at udarbejde en særlig telefonkonsultation eller e-mail

konsultation til pårørende og samarbejdspartnere. Denne opgave er i stedet inkluderet i

konsultationsydelserne. Der findes i kataloget stadig mulighed for telefonkonsultation samt e-mail

konsultation med smertepatienter samt telefonisk rådgivning af speciallæge i almen medicin.

Telemedicin

Arbejdsgruppen anbefaler indførelse af en videokonsultation, der gør det lettere for patienter med

lang transportafstand at komme til speciallæge. Patienten skal forud herfor være set i praksis til en

1. konsultation.

Anæstesiologisk bistand til andre praktiserende speciallæger

Arbejdsgruppen har fundet det relevant at fremtidssikre ydelseskataloget for speciallægepraksis i

anæstesiologi således, at der åbnes for muligheden for, at praktiserende speciallæger i anæstesiologi

kan yde anæstesiologisk bistand til andre speciallæger ved en modernisering af de øvrige specialer,

fx kirurgi, oftalmologi, ortopædkirurgi og gynækologi. Arbejdsgruppen har indrettet

ydelseskataloget således, at ydelserne fremstår generiske i deres form og dermed kan appliceres i

kombination med operationsydelser i specialer, hvor anæstesibistand kunne tænkes at blive relevant

på sigt.

Ydelser, der udgår som følge af revision af ydelseskataloget

0112

–

Udvidet 1. konsultation, Smertebehandling

0120

–

2. Konsultation

2625

–

Transkutan nervestimulation (er nu indeholdt i ydelse

”2624 Akupunktur”)

2631

–

Sympaticusblokader (cervikale)

3020

–

Anæstesiologisk bistand til øjenlæger

5010

–

Anlæggelse af epiduralkateter

Revision af bilag vedr. oversigt over øre-, næse-og halsydelser hvortil der kan rekvireres

anæstesi

Arbejdsgruppen har på baggrund af øre-, næse- og halsmoderniseringen revideret bilaget i

anæstesiologernes overenskomst, således at det fremgår, hvilke øre-, næse- og halsydelser der kan

rekvireres anæstesi til jf. bilag 2.

Såfremt der som følge af øre-, næse- og halslægernes nye ydelseskatalog på et senere tidspunkt

viser sig behov for at kombinere flere operationsydelser med anæstesi, anbefaler arbejdsgruppen, at

det drøftes mellem overenskomstens parter.

Henvisning til speciallæge i reumatologi

Arbejdsgruppen har set på behovet for at kunne henvise direkte til andre speciallæger og foreslår, at

praktiserende speciallæger i anæstesiologi, som varetager smertebehandling, får mulighed for at

henvise direkte til speciallæge i reumatologi i forhold til udredning af patienter for generaliserede

smerter i bevægeapparatet, hvor der kan være behov for vurdering hos en speciallæge i reumatologi

forud for evt. behandling i anæstesiologisk speciallægepraksis.

Henvisning til øvrige behandlere

Arbejdsgruppen har endvidere drøftet muligheden for henvisning til andre behandlere og har

konstateret, at det med den nyligt indgåede overenskomst med fysioterapeuterne er blevet muligt for

speciallæger at henvise til disse.

Arbejdsgruppen har med henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet fået afklaret, at der ikke i

sundhedsloven er hjemmel til, at sygehuse og tværfaglige smerteklinikker kan henvise direkte til

speciallægepraksis med henblik på fortsat smertebehandling i stedet for, at henvisningen fra

sygehus til speciallægepraksis skal gå via egen læge (jf. bilag 3).

Til gengæld kan speciallæger, der yder smertebehandling, jf. overenskomstens § 28 stk. 1, henvise

direkte til tværfaglig smerteklinik (sygehusambulatorium).

Limitering

Arbejdsgruppen ikke fundet behov for at ændre den eksisterende limitering for patientforløb, idet

arbejdsgruppen finder det nyttigt med en vurdering foretaget af egen læge, inden det besluttes, om

patienten skal fortsætte i et forløb. Det findes derfor hensigtsmæssigt at bevare den nuværende

limitering på 6 konsultationer, jf. hovedoverenskomstens § 22, hvorefter egen læge er med til at

vurdere, om forløbet skal fortsætte, jf. hovedoverenskomstens § 23 stk. 2 (henvisning til fortsat

behandling).

Rekvisitioner

Arbejdsgruppen har afklaret ATC-koder for de lægemidler, som specialet i henhold til § 2 i

gældende overenskomst kan rekvirere (jf. bilag). Det er også blevet præciseret, at der kun kan

rekvireres markedsførte lægemidler, som man kan følge forbruget af. Magistrelle lægemidler og

lægemidler uden markedstilladelse kan generelt ikke rekvireres, dog med undtagelse af det

muskelrelakserende præparat suxamethon.

Arbejdsgruppen anbefaler, at botulinumtoksin kan rekvireres til smertebehandling. Endvidere

foreslår arbejdsgruppen, at speciallægen skal kunne rekvirere capsaicinplaster og lidocainplaster til

afprøvning.

Herudover anbefaler arbejdsgruppen, at muskelrelakserende midler og infusionsvæsker samt atropin

og atmosfærisk luft skal kunne rekvireres.

Aflastning af offentlige sygehuse

Arbejdsgruppen har med inddragelse af input fra tværfaglige klinikker/centre i tre regioner

afdækket, hvorvidt speciallægepraksis kan aflaste sygehusene i forhold til patienter optaget på

venteliste.

De tværfaglige smerteklinikker/centre ser p.t. ikke et aflastningspotentiale i forhold til patienter med

monofaglige smertetilstande. Arbejdsgruppen har derfor ikke fundet det relevant at oprette en

visitationsydelse med henblik på henvisning af patienter til behandling i speciallægepraksis.

En eventuel aftale om kroniske smertepatienter i monofagligt regi vil kunne aftales regionalt.

Kapitel 8 - Ydelsesbeskrivelser

§ 1 stk. 2

–

Konsultationsydelser

Ydelse 0110

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

1. Konsultation

Eksisterende.

Første konsultation i et monofagligt udrednings- og/eller behandlingsforløb

af patienter med akutte og/eller simple kroniske non-maligne smerter, samt

patienter med komplekse kroniske non-maligne smerter og maligne smerter

i tilfælde, hvor der ikke er indikation for behandling på henholdsvis

tværfagligt smertecenter eller palliativ enhed.

Optagelse af relevant sygehistorie,

Indhentelse af relevante sundhedsoplysninger (e-journal eller lignende).

Klinisk undersøgelse.

Smerteanalyse og diagnose.

Information og vejledning om behandlingsmuligheder samt udarbejdelse af

behandlingsplan.

Ordination af undersøgelser og behandlinger.

Receptudstedelse og ansøgning om enkelttilskud.

Relevant henvisning til fysioterapi, tværfaglig smertebehandling eller

neurostimulationsbehandling (bagstrengsstimulation).

Kontakt til samarbejdspartnere pr. telefon eller EDIFACT.

Dosisjustering eller seponering af aktuel medicinsk behandling for smerter.

Der vil ofte være en indledende medicinoptrapning med efterfølgende

dosisjustering afhængig af effekt og bivirkninger.

Ved aftrapning af opioider:

Indledende vurdering af, om patienten er egnet til aftrapning i

speciallægepraksis.

Der lægges en behandlingsplan for nedtrapning af opioid samt opstart af

abstinensforebyggende behandling.

Samtidig vurderes behov for og sikring af støtte under aftrapning.

FMK anvendes jf. gældende overenskomst § 38.

Særlige forhold

Undersøgelse/

behandling

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Behandlingsleje.

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

Ydelse 0130

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Senere konsultation

Eksisterende.

Senere konsultation i et monofagligt udrednings- og/eller behandlingsforløb

med akutte og/eller simple kroniske non-maligne smerter, samt patienter

med komplekse kroniske non-maligne smerter og maligne smerter i

tilfælde, hvor der ikke er indikation for behandling på henholdsvis

tværfagligt smertecenter eller palliativ enhed.

Vurdering af behandlingseffekt på smerteintensitet, aktivitetsniveau og

andre livskvalitetsparametre.

Dosisjustering eller seponering af aktuel medicinsk behandling for smerter

samt planlægning af det videre forløb.

Afprøvning af ny medicin. Hos patienter med blandede nociceptive og

neuropatiske smerter kan det være relevant med afprøvning af medicin for

begge smertetyper.

For hver type af medicin, der afprøves, vil der være en indledende

medicinoptrapning med efterfølgende dosisjustering afhængig af effekt og

bivirkninger.

Ved aftrapning af opioider sikres, at forudsætningerne for aftrapning fortsat

er opfyldt.

Behandlingsplan revurderes, herunder behov for opstart af

abstinensforebyggende behandling.

Receptudstedelse og ansøgning om enkelttilskud.

Kontakt til samarbejdspartnere pr. telefon eller EDIFACT.

FMK anvendes, jf. gældende overenskomst § 38.

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Behandlingsleje

Patientinformation

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

Ydelse 0105

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

E-mail konsultation

Eksisterende.

Patienter i et monofagligt udrednings- og/eller behandlingsforløb med

akutte smerter eller kroniske smerter, hvor der er tale om en velafgrænset

problemstilling, enkle konkrete forespørgsler af ikke hastende karakter samt

ønske om svar på laboratorieundersøgelser, som ikke kræver supplerende

information fra speciallægen.

Kortfattet rådgivning og vejledning af patient via e-mail, som skal

journalføres. F.eks. helt enkle spørgsmål fra patienten vedr.

medicinering/bivirkninger eller svar på normale blodprøver eller EKG.

Ydelsen kan ikke benyttes alene til receptfornyelse, tidsbestilling eller

ændring af planlagt tid.

Kræver sikker e-mail håndtering.

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

E-mail konsultation kan bruges i det omfang, at denne service kan kobles til

speciallægens ydelser og er relevant for disse jf. gældende overenskomst §

44.

De nærmere vilkår for e-mail kommunikation med patienten er beskrevet i

protokollat af 31-03-2011 om elektronisk kommunikation.

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Ydelse 0201

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Telefonkonsultation

Eksisterende.

Patienter som er i et monofagligt udrednings- og/eller behandlingsforløb

med akutte smerter eller kroniske smerter.

Kortfattet rådgivning og vejledning af patient. Konsultationen skal

journalføres.

Rådgivning og vurdering af behandlingseffekt, og eventuel justering af

medicindosering.

En planlagt telefonkonsultation er aftalt med patienten ved den foregående

konsultation i klinikken.

De ikke planlagte opkald er karakteriseret ved at patienten kontakter

klinikken med henblik på afklaring af et problem, som kræver handling

eller et svar fra speciallægen.

Ydelsen kan ikke benyttes til alene receptfornyelse, tidsbestilling eller

ændring af planlagt tid.

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Klinikpersonale kan i visse tilfælde efter oplæring fra speciallægen varetage

ydelsen. Eksempelvis oplysning om normale prøvesvar efter aftale med

speciallægen.

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant mundtlig information.

Ydelse 0205

Telefonisk rådgivning eller rådgivning pr. EDIFACT til speciallæge i

almen medicin

Eksisterende.

Speciallæge i almen medicin kontakter speciallægen i anæstesiologi med

henblik på faglig rådgivning.

Telefonisk rådgivning eller rådgivning pr. EDIFACT i forbindelse med

henvendelse fra speciallæge i almen medicin vedrørende en konkret patient.

Det er en forudsætning, at henvendelsen ikke resulterer i, at speciallægen i

almen medicin udsteder henvisning i umiddelbar tilknytning til det konkrete

sygdomstilfælde.

Krav om journalnotat, jf. overenskomstens § 45.

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Ydelse 2161

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Tillæg for rekvirering af tolkebistand

Eksisterende.

Ikke-dansktalende patienter, hvor konsultationen kræver en af regionen

godkendt sprogtolk til undersøgelsen.

Honoraret dækker alene bestilling af sprogtolk.

Kan anvendes sammen med ydelse 2261.

Klinikpersonale kan varetage ydelsen efter speciallægens instruks.

Ydelse 2261

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Tillæg til konsultationen med tolk

Eksisterende.

Ikke-dansktalende patienter, hvor konsultationen kræver en af regionen

godkendt sprogtolk til undersøgelsen.

Honoraret er en kompensation for ekstra tidsforbrug ved undersøgelsen.

Kan anvendes sammen med ydelse 2161.

Ydelse 2264

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Tillæg til konsultationen med døvetolk

Eksisterende.

Hørehæmmede, hvor konsultationen kræver tolk til undersøgelsen.

Honoraret er en kompensation for ekstra tidsforbrug ved undersøgelsen.

Døvetolken skal underskrive en erklæring som dokumentation for

deltagelse i konsultationen. Opbevaringspligt af dokumentet i 2 år jf. § 40,

stk. 8 inklusive note.

Kan ikke anvendes sammen med ydelse 2161 (rekvirering af tolk).

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Ydelse 2265

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Tillæg til anæstesi, hvor tolk benyttes

Eksisterende.

Ikke-dansktalende patienter, hvor det er nødvendigt med en af regionen

godkendt sprogtolk til anæstesi og opvågning.

Tolken bruges inden anæstesi til sikring af, at patienten har overholdt

fasteregler samt til uddybning af anamnese. Tolken er til stede under

indledning af anæstesi, indtil patienten sover og efterfølgende under

opvågning.

Ydelsen kan kun bruges i forbindelse med ydelser relateret til anæstesi. Der

ydes ikke honorar for rekvirering af tolk (ydelse 2161), idet dette ydes til

opererende læge.

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

§ 1 stk. 2

–

Tillægsydelser Gruppe II

Ydelse 2620

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Triggerpunktsblokade

Eksisterende.

Patienter med smerter fra et eller flere triggerpunkt(er). Typisk fra myoser

eller belastet væv. Blokaden/indsprøjtningen anvendes til smertediagnostik

og behandling, f.eks. nakke, skulderåg, lænderyg og balder.

Kan anvendes ved akutte og kroniske smerter.

Undersøgelse/

behandling

Indsprøjtning af lokalbedøvelsesmiddel med eller uden binyrebarkhormon

til hæmning af smerte eller med tilsætning af binyrebarkhormon i det

smerteudløsende punkt.

Der kan maximalt gives blokader i 4 punkter ved samme konsultation.

Behandlingen kan gentages op til 5 gange ved efterfølgende konsultationer.

Hvis der anvendes binyrebarkhormon må den indgivne mængde per

konsultation ikke overstige, hvad der svarer til 40 mg Depo-Medrol, og der

må gives op til 3 behandlinger i en serie. Ved anvendelse af

binyrebarkhormon skal der være 2-6 ugers interval mellem behandlingerne.

Behandlingsserien kan tidligst gentages 6 måneder efter seneste behandling

med indsprøjtning af binyrebarkhormon.

Særlige forhold

Ydelsen kan kun honoreres én gang pr. konsultation, uanset antallet af

indsprøjtninger (maksimalt fire).

Behandlingsleje.

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Sprøjte(r), kanyler, steril swap, lokalbedøvelsesmiddel, binyrebarkhormon

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

Ydelse 2622

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Blokader af perifere nerver.

Eksisterende.

Patienter i et udrednings- og/eller behandlingsforløb med akutte eller

kroniske smerter, hvor blokade vil kunne anvendes til diagnostik eller

behandling, for eksempel herpes zoster, brud på ribben, smerter svarende til

hudnerve på låret (meralgia paræstetica).

Nervens placering bestemmes med ultralyd. Der indsprøjtes

lokalanæstesimiddel omkring nerven. Ved positiv effekt på smerten

anvendes blokaden herefter til behandling med eller uden tilsætning af

binyrebarkhormon i en behandlingsserie, hvis der fortsat er indikation for

behandlingen.

Der monitoreres med pulsoxymetri.

Hvis der anvendes binyrebarkhormon må indgivet mængde per konsultation

ikke overstige, hvad der svarer til 40 mg Depo-Medrol. Der må gives op til

3 behandlinger i en serie med 2-6 ugers interval. Behandlingsserien kan

tidligst gentages 6 måneder efter seneste behandling med indsprøjtning af

binyrebarkhormon.

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Ydelsen kan kun honoreres én gang pr. konsultation.

Behandlingsleje. Ultralydsscanner. Pulsoxymeter

Relevant uddannelse i ultralydsvejledte blokader i forbindelse med

speciallægeuddannelsen eller i forbindelse med efteruddannelse.

Dokumentation skal godkendes af DAO og efterfølgende sendes til

regionen.

Klinikpersonale

Utensilier

Ultralydsgel, sprøjte, kanyle, utensilier til huddesinfektion,

lokalbedøvelsesmiddel og binyrebarkhormon.

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

Ydelse 2623

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Manipulationsbehandling

Eksisterende.

Patienter i et behandlingsforløb med akutte eller kroniske smerter.

Bruges til akut nakke- eller lændehold, muskelspændinger eller vedvarende

bevægeindskrænkning i halshvirvelsøjlen.

Kan bruges ved patienter med kroniske smerter med en akut forværring på

grund af muskelspændinger.

Undersøgelse/

behandling

Manuel påvirkning af led, f.eks. rygsøjlens facetled, lednære strukturer og

muskulatur. Der kan bruges forskellige teknikker: ledmobiliserende-,

muskelenergi- (MET), Counterstrain (CST) eller myofasciel release (MFR).

Behandlingsforløb max 6 gange, hvorefter behandlingen med manipulation

afsluttes, idet der ved fortsatte symptomer ikke er indikation for yderligere

manipulationsbehandling i speciallægepraksis.

Særlige forhold

Ydelsen kan kun honoreres én gang per konsultation, uanset antallet af

manipulationer.

Behandlingsleje.

For at anvende manipulationsbehandling skal speciallægen have gennemført

uddannelse i manipulation, godkendt af DAO. F.eks. kursus gennem Dansk

Selskab for Muskuloskeletal Medicin (DSMM). Efter godkendt

efteruddannelse skal dokumentation sendes til regionen.

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

Ydelse 2624

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Akupunktur

Eksisterende.

Patienter i et behandlingsforløb med akutte eller kroniske smerter, hvor der

er indikation for at vurdere effekten af behandling med akupunktur. Typisk

ved lidelser som slidgigt (arthrose), muskelspændingssmerter, migræne,

rygsmerter, senebetændelse (tendinit), slimsækirritation (bursit) eller

fantomsmerter.

Stimulation af nervebaner ved indstik af akupunkturnåle i klassiske

akupunkturpunkter, triggerpunkter og/eller øreakupunkturpunkter. Ved

indikation suppleres med transkutan nervestimulation (TNS) i klassiske

akupunkturpunkter eller triggerpunkter.

Første akupunkturbehandling udføres altid af speciallægen.

Nålesætning på brystkassen/ryg (thorax), hvor der kan være risiko for at

ramme lungen udføres af speciallægen.

Effekten af behandlingen vurderes af speciallægen. Ved manglende effekt

efter 3 behandlinger afsluttes akupunkturbehandlingen.

Ved effekt kan gives op til 6 akupunkturbehandlinger for en given lidelse,

og der kan kun honoreres en behandling om dagen.

Patienten afsluttes og egen læge informeres i epikrisen om at patienten kan

søge fortsat akupunkturbehandling hos anden godkendt behandler.

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Behandlingsleje.

For at udøve akupunktur, skal speciallægen - og ved uddelegering dennes

klinikpersonale - have gennemført uddannelse i akupunktur godkendt af

DAO. Uddannelsen kan speciallægen tage enten gennem Dansk Selskab for

Evidensbaseret Akupunktur, gennem Dansk Medicinsk Selskab for

Akupunktur eller lignende selskaber i udlandet. Efter godkendt

efteruddannelse skal dokumentation sendes til regionen.

Ydelsen kan ved senere konsultationer udføres af klinikpersonale efter

speciallægens instruks og efter uddannelse i akupunktur godkendt af DAO,

dog ikke ved nålesætning på brystkassen/ryg (thorax), hvor der kan være

risiko for at ramme lungen.

Sterile engangsnåle, sterile permanente nåle med utensilier til desinfektion.

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

Ydelse 2626

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Injektion i slimsække, senenære strukturer eller led

Eksisterende.

Patienter med akutte eller kroniske smerter forårsaget af for eksempel

slimsækbetændelse, senebetændelse, slidgigt i led, eller ”frossen skulder”.

Ultralydsvejledt indsprøjtning af lokalanæstesi eventuelt tilsat

binyrebarkhormon i smertende slimsække, sener og/eller i led.

Hvis der anvendes binyrebarkhormon må indgivet mængde per konsultation

ikke overstige hvad der svarer til 40 mg Depo-Medrol. Der må gives op til 3

behandlinger i en serie. Ved anvendelse af binyrebarkhormon skal der være

2-6 ugers interval mellem behandlingerne. Behandlingsserien kan tidligst

gentages 6 måneder efter seneste behandling med indsprøjtning af

binyrebarkhormon.

Særlige forhold

Ydelsen kan maksimalt honoreres 2 gange pr. konsultation ved forskellige

anatomiske lokationer, uanset antallet af injektioner.

Behandlingsleje. Ultralydsscanner.

Gennemført kursus i muskuloskeletal ultralyd med indhold svarende til

Dansk Ultralyds Diagnostisk Selskabs 3 dages kursus og godkendt af DAO.

Efter godkendt efteruddannelse skal dokumentation sendes til regionen.

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Ultralydsgel, sprøjte, kanyle, utensilier til huddesinfektion,

lokalbedøvelsesmiddel og binyrebarkhormon.

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

§ 1 stk. 2

–

Tillægsydelser Gruppe III

Ydelse 2635

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Injektion i hulrum ved rygsøjlen (epiduralrummet)

Eksisterende.

Patienter med akutte eller kroniske smerter som for eksempel lavt siddende

lændesmerter med udstråling, akut helvedesild, brud på ryghvirvel eller ved

sammenfald af ryghvirvel ved knogleskørhed (osteoporose).

Der injiceres lokalanæstesimiddel eventuelt kombineret med

binyrebarkhormon i epiduralrummet.

Patienten observeres i klinikken med måling af blodtryk og pulsoxymetri

før og efter anlæggelsen af lokalanæstesi.

Hvis der anvendes binyrebarkhormon må indgivet mængde per konsultation

ikke overstige hvad der svarer til 40 mg Depo-Medrol. Der må gives op til 3

behandlinger i en serie. Ved anvendelse af binyrebarkhormon skal der være

2-6 ugers interval mellem behandlingerne. Behandlingsserien kan tidligst

gentages 6 måneder efter seneste behandling med indsprøjtning af

binyrebarkhormon.

Særlige forhold

Må kun anlægges i lændedelen eller ved korsbenet (lumbalt/sacralt).

Ydelsen kan honoreres 1 gang pr. konsultation.

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Sprøjte og isotonisk, sterilt saltvand til identifikation af epiduralrummet,

sprøjte til injektion af lægemiddel, kanyler, utensilier til desinfektion, udstyr

og utensilier til håndtering af komplikationer, lokalbedøvelsesmiddel,

binyrebarkhormon.

Behandlingsleje. Blodtryksapparat. Pulsoxymeter

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

Ydelse 2637

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Blokade ved siden af rygsøjlen (Paravertebral blokade)

Eksisterende.

Anvendes til patienter med akutte eller kroniske smerter. Kan anvendes ved

ensidige smertetilstande fra nakke til lænderyg.

Ultralydsvejledt indsprøjtning af lokalanæstesimiddel evt. kombineret med

binyrebarkhormon i det paravertebrale rum.

Patienten observeres i klinikken med måling af blodtryk og pulsoxymetri

før og efter anlæggelsen af lokalanæstesi.

Hvis der anvendes binyrebarkhormon må indgivet mængde per konsultation

ikke overstige hvad der svarer til 40 mg Depo-Medrol. Der må gives op til 3

behandlinger i en serie. Ved anvendelse af binyrebarkhormon skal der være

2-6 ugers interval mellem behandlingerne. Behandlingsserien kan tidligst

gentages 6 måneder efter seneste behandling med indsprøjtning af

binyrebarkhormon.

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Ydelsen kan honoreres 1 gang pr. konsultation.

Behandlingsleje. Ultralydsscanner. Blodtryksapparat. Pulsoximeter

Gennemført kursus i muskuloskeletal ultralyd med indhold svarende til

Dansk Ultralyds Diagnostisk Selskabs 3 dages kursus og godkendt af DAO.

Efter godkendt efteruddannelse skal dokumentation sendes til regionen.

Klinikpersonale

Utensilier

Sprøjte, kanyle, utensilier til huddesinfektion, udstyr og utensilier til

håndtering af komplikationer, lokalbedøvelsesmiddel og binyrebarkhormon.

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

§ 1 stk. 3

–

Særydelser

Ydelse 3021

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Kortvarig anæstesi med maske eller sedation i mindre end 15 min.

Eksisterende.

Patienter, der skal have foretaget undersøgelse og/eller behandling, hvortil

der rekvireres anæstesi eller sedation.

Undersøgelsen og/eller behandlingen defineres i

Speciallægeoverenskomsten for de specialer, som anæstesiologerne yder

anæstesiologisk bistand til.

Undersøgelse/

behandling

Anæstesi/sedation til kortvarige undersøgelser og/eller behandlinger.

Patienten identificeres ved navn og personnummer, herefter optages

relevant anamnese, og det kontrolleres, at faste er overholdt. Der foretages

evt. klinisk undersøgelse.

Anæstesien udføres med indånding af anæstesigas igennem maske. Sedation

udføres ved indgift af intravenøs medicin, som virker sløvende og/eller

smertestillende. Sedationen kan også udføres ved indånding af lattergas-

iltblanding igennem maske. Klinisk observation og pulsoxymetri udføres

under anæstesien/sedationen.

Varighed af anæstesi eller sedation er mindre end 15 minutter.

Særlige forhold

Apparatur

Anæstesiapparat, monitoreringsapparatur, intubationsudstyr,

nødprocedureudstyr.

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Klinikpersonale kan efter speciallægens instruks observere patienten i den

sidste del af opvågningsfasen.

Maske, tungeholder, iltkateter, tube/larynxmaske utensilier til intravenøs

adgang og -indgift, medicin til anæstesi og akutte tilstande.

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant skriftlig og/eller mundtlig information.

Ydelse 3022

Anæstesi med intubation eller larynxmaske eller sedation i mindre end

30 min.

Eksisterende.

Patienter, der skal have foretaget undersøgelse og/eller behandling, hvortil

der rekvireres anæstesi eller sedation.

Undersøgelsen og/eller behandlingen defineres i

Speciallægeoverenskomsten for de specialer, som anæstesiologerne yder

anæstesiologisk bistand til. Ved intubation eller brug af larynxmaske skal

patienten være fyldt 2 år.

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Undersøgelse/

behandling

Patienten identificeres ved navn og personnummer, herefter laves relevant

anamnese, og det kontrolleres, at faste er overholdt. Der foretages relevant

klinisk undersøgelse.

Anæstesien udføres ved indånding af anæstesigas eller intravenøs

sovemedicin, eventuelt intubation eller anlæggelse af larynxmaske med

eller uden muskelafslappende medicin. Sedation udføres ved indgift af

intravenøs medicin, som virker sløvende og/eller smertestillende.

Sedationen kan også udføres ved indånding af lattergas-iltblanding igennem

maske. Overvågning med klinisk observation, pulsoxymetri og kapnografi

(ved intubation/larynxmaske) samt evt. EKG og blodtryksmåling under

anæstesien/sedationen.

Varighed af anæstesi eller sedation mindre end 30 minutter.

Særlige forhold

Apparatur

Anæstesiapparat, monitoreringsapparatur, intubationsudstyr,

nødprocedureudstyr.

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Klinikpersonale kan efter speciallægens instruks observere patienten i den

sidste del af opvågningsfasen.

Maske, tungeholder, iltkateter, tube/larynxmaske, utensilier til intravenøs

adgang og -indgift, medicin til anæstesi og akutte tilstande.

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant skriftlig og/eller mundtlig information.

Ydelse 3023

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Anæstesi med intubation eller larynxmaske eller sedation i 30-60 min.

Eksisterende.

Patienter, der skal have foretaget undersøgelse og/eller behandling, hvortil

der rekvireres anæstesi eller sedation.

Undersøgelsen og/eller behandlingen defineres i

Speciallægeoverenskomsten for de specialer, som anæstesiologerne yder

anæstesiologisk bistand til.

Ved intubation eller brug af larynxmaske skal patienten være fyldt 2 år.

Undersøgelse/

behandling

Patienten identificeres ved navn og personnummer, herefter laves relevant

anamnese, og det kontrolleres, at faste er overholdt. Der foretages relevant

klinisk undersøgelse.

Anæstesien udføres ved indånding af anæstesigas eller intravenøs

sovemedicin, eventuelt intubation eller anlæggelse af larynxmaske med

eller uden muskelafslappende medicin. Sedation udføres ved indgift af

intravenøs medicin, som virker sløvende og/eller smertestillende.

Overvågning med klinisk observation, pulsoxymetri og kapnografi (ved

intubation/larynxmaske) samt EKG og blodtryksmåling under

anæstesien/sedationen.

Varighed af anæstesi eller sedation 30-60 minutter.

Særlige forhold

Apparatur

Anæstesiapparat, monitoreringsapparatur, intubationsudstyr,

nødprocedureudstyr.

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Klinikpersonale kan efter speciallægens instruks observere patienten i den

sidste del af opvågningsfasen.

Maske, tungeholder, iltkateter, tube/larynxmaske, utensilier til intravenøs

adgang og -indgift, medicin til anæstesi og akutte tilstande.

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant skriftlig og/eller mundtlig information.

Ydelse 3024

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Anæstesi med intubation eller larynxmaske eller sedation i 60-120 min.

Eksisterende.

Patienter, der skal have foretaget undersøgelse og/eller behandling, hvortil

der rekvireres anæstesi eller sedation.

Undersøgelsen og/eller behandlingen defineres i

Speciallægeoverenskomsten for de specialer, som anæstesiologerne yder

anæstesiologisk bistand til.

Ved intubation eller brug af larynxmaske skal patienten være fyldt 2 år.

Undersøgelse/

behandling

Patienten identificeres ved navn og personnummer, herefter laves relevant

anamnese, og det kontrolleres, at faste er overholdt. Der foretages relevant

klinisk undersøgelse.

Anæstesi udføres ved indånding af anæstesigas eller intravenøs

sovemedicin, intubation eller anlæggelse af larynxmaske med eller uden

muskelafslappende medicin. Sedation udføres ved indgift af intravenøs

medicin, som virker sløvende og/eller smertestillende.

Overvågning med klinisk observation, pulsoxymetri og kapnografi (ved

intubation/larynxmaske) samt EKG og blodtryksmåling under

anæstesien/sedationen.

Varighed af anæstesi eller sedation 60-120 minutter.

Særlige forhold

Apparatur

Anæstesiapparat, monitoreringsapparatur, intubationsudstyr,

nødprocedureudstyr.

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Klinikpersonale kan efter speciallægens instruks observere patienten i den

sidste del af opvågningsfasen.

Maske, tungeholder, iltkateter, tube/larynxmaske, utensilier til intravenøs

adgang og -indgift, medicin til anæstesi og akutte tilstande.

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant skriftlig og/eller mundtlig information.

Ydelse 3025

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Anæstesi med intubation eller larynxmaske i mere end 120 min.

Eksisterende.

Patienter, der skal have foretaget undersøgelse og/eller behandling, hvortil

der rekvireres anæstesi

Undersøgelsen og/eller behandlingen defineres i

Speciallægeoverenskomsten for de specialer, som anæstesiologerne yder

anæstesiologisk bistand til.

Ved intubation eller brug af larynxmaske skal patienten være fyldt 2 år.

Undersøgelse/

behandling

Patienten identificeres ved navn og personnummer, herefter laves relevant

anamnese, og det kontrolleres, at faste er overholdt. Der foretages relevant

klinisk undersøgelse.

Anæstesi udføres ved indånding af anæstesigas eller intravenøs

sovemedicin, intubation eller anlæggelse af larynxmaske med eller uden

muskelafslappende medicin. Overvågning med klinisk observation,

pulsoxymetri og kapnografisamt EKG og blodtryksmåling under

anæstesien.

Varighed af anæstesi mere end 120 minutter.

Særlige forhold

Apparatur

Anæstesiapparat, monitoreringsapparatur, intubationsudstyr,

nødprocedureudstyr.

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Klinikpersonale kan efter speciallægens instruks observere patienten i den

sidste del af opvågningsfasen.

Maske, tungeholder, tube/larynxmaske, utensilier til intravenøs adgang og -

indgift, medicin til anæstesi og akutte tilstande.

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant skriftlig og/eller mundtlig information.

Nye ydelser

§1 stk. 2

–

Konsultationsydelser

Ydelse 0108

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Videokonsultation

Ny konsultationsydelse.

Patienter med kroniske smerter, som er i et udrednings- og/eller

behandlingsforløb, hvor der er tale om en velafgrænset problemstilling,

hvor det på grund af lang transportafstand vurderes hensigtsmæssigt med

videokonsultation.

Kan ikke erstatte 1. konsultation

Kan heller ikke benyttes til patienter, hvor der ifølge gældende

lovgivning er fremmødekrav i klinikken.

Sundhedsstyrelsen har med henvisning til afsnit 2.2.2. om ordination og

receptfornyelse i ”Vejledning om ordination

af afhængighedsskabende

lægemidler” udtalt, at udgangspunktet er, at der ved hver receptfornyelse

skal foretages en revurdering af indikationen for behandlingen ved

personligt fremmøde eller hjemmebesøg og ikke ved telefon- eller

internet/email-konsultation. Det er Sundhedsstyrelsens umiddelbare

vurdering, at videokonsultation er omfattet af ordet internetkonsultation,

hvorfor videokonsultationer som udgangspunkt ikke er mulige i de i

afsnit 2.2.2 beskrevne situationer.

I helt særlige tilfælde, hvor der er stærke faglige grunde for, at

receptfornyelse for et afhængighedsskabende lægemiddel må ske før end

en fysisk vurdering er mulig, kan der eventuelt ske receptfornyelse på

baggrund af en videokonsultation. Begrundelsen for disse meget

begrænsede undtagelsestilfælde skal altid journalføres.

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Medicinsk behandling.

Videokonsultationen erstatter en senere konsultation (0130)

Skal efterfølge en 1. konsultation

Sikker audiovisuel forbindelse.

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant mundtlig og/eller skriftlig information.

§1 stk. 2

–

Tillægsydelser

Ydelse 2639

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Behandling med capsaicin plaster

Ny tillægsydelse.

Patienter med perifer neuropatisk smerte i et afgrænset område.

Behandlingen er indiceret ved perifer neuropatisk smerte, hvis behandling

med perorale analgetika eller lidocain plaster ikke har sufficient effekt eller

medfører uacceptable bivirkninger.

Plasteret klippes til efter en skabelon, som er udformet på forhånd ved

optegning af det smertefulde område, så det passer til behandlingsområdet.

Det tilpassede plaster appliceres svarende til de mest smertefulde område på

intakt, tør hud. Plastret skal sidde i 30 minutter på fødder og 60 minutter

ved anden lokalisation. Behandlingen kan gentages hver 3. måned, så længe

der er behov for behandling.

Før påsætning af plastret, skal hudområdet være tørt og forinden afvasket

med vand og sæbe.

Hårvækst fjernes med saks - barbering skal undgås.

Efter behandlingen påsmøres området med den medfølgende rensegel, der

efter mindst 1 minut fjernes, hvorefter hudområdet vaskes med vand og

sæbe.

Capsaicin må ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder.

Særlige forhold

Ydelsen kan honoreres 1 gang pr. konsultation.

Der aftales til afprøvning af capsaicin plaster en rekvisitionsordning, hvor

speciallægen udarbejder en recept til patienten, som henter plastret

vederlagsfrit på apoteket og medbringer det til konsultationen hos

speciallægen.

Hvis der er effekt af behandlingen, søges om enkelttilskud til patienten.

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Speciallægen vurderer resultatet af foregående behandling og kan herefter

instruere klinikpersonale, som kan varetagepåsætning og aftagning af

plasteret

Behandlingsleje.

Undersøgelse/

behandling

Utensilier

Saks, skabelonpapir, lidocain creme, capsaicin plaster, nitrilhandsker,

ansigtsmaske og beskyttelsesbriller. Plaster kan rekvireres til afprøvning 1

gang i behandlingsforløbet.

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant skriftlig og/eller mundtlig information.

Ydelse 2638

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Behandling med lidocain plaster

Ny tillægsydelse.

Patienter med perifer neuropatisk smerte i et afgrænset område.

Behandlingen er indiceret ved perifer neuropatisk smerte, hvis behandling

med perorale analgetika ikke har sufficient effekt eller medfører

uacceptable bivirkninger.

Plastret klippes til, så det passer til behandlingsområdet. Plastret påsættes

det berørte område 1 gang dagligt. Plastret skal sidde i højst 12 timer,

hvorefter der skal gå endnu 12 timer, før et nyt plaster må påsættes.

Der må højst anvendes 3 plastre på samme tid. Hvis producentens

anbefalinger ændres, kan antallet ændres.

Efterfølgende vil patienterne ofte kunne applicere plasteret selv i hjemmet.

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Ydelsen kan honoreres 1 gang pr. konsultation.

Der aftales til afprøvning af lidocain plaster en rekvisitionsordning, hvor

speciallægen udarbejder en recept til patienten, som henter plastret

vederlagsfrit på apoteket og medbringer det til konsultationen hos

speciallægen.

Hvis der er effekt af behandlingen, søges om enkelttilskud til patienten.

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Behandlingsleje.

Dele af ydelsen kan efter speciallægens instruks varetages af

klinikpersonale.

Skabelonpapir, saks, lidocain plaster. Plaster kan rekvireres til afprøvning 1

gang i behandlingsforløbet.

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant skriftlig og/eller mundtlig information.

Ydelse 2640

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Botulinumtoksin behandling af neuropatisk smerte

Ny tillægsydelse.

Patienter med neuropatisk smerte, som ikke kan behandles med andre

sekundære analgetika mod neuropatisk smerte. Behandlingen initieres ved

neuropatiske tilstande hvor behandling med botox vurderes effektivt.

Behandlingen er tredjevalgsbehandling efter peroral behandling og

behandling med plastre (lidocain og capsaicin).

Undersøgelse/

behandling

Botulinumtoksin gives intramuskulært i det smertefulde område. Afhængigt

af indikationen kan injektion også gives som indsprøjtning under huden

(subkcutant) i det smertefulde område.

Behandlingen kan gentages med minimum 3 måneders interval.

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Klinikpersonale

Utensilier

Ydelsen kan honoreres 1 gang pr. konsultation.

Behandlingsleje.

Botulinumtoksin, sprøjte, optrækskanyle, injektionskanyle, spritswab,

handsker. Botulinumtoksin kan rekvireres til hele behandlingsforløbet.

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant skriftlig og/eller mundtlig information.

Ydelse 2641

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Diagnostisk ultralydsundersøgelse

Ny tillægsydelse.

Patienter med akutte eller kroniske smerter, hvor anamnese og klinisk

undersøgelse peger på, at smerterne kan være udløst af betændelsestilstande

og/eller skader i muskler, sener og ledbånd, slimsække, øget mængde

ledvæske eller subluksation i facetled (ryg).

Ultralydsundersøgelse foretages med patienten siddende eller liggende på

undersøgelsesleje.

Kan kombineres med ydelserne 2626 Injektion i slimsække, senenære

strukturer eller led og 2637 paravertebral blokade.

Ydelsen kan kun honoreres 1 gang pr. patientforløb.

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Apparatur

Uddannelsesbehov

Ultralydsapparat med prober til overfladiske og dybe undersøgelser.

Gennemført kursus i muskuloskeletal ultralyd med indhold svarende til

Dansk Ultralyds Diagnostisk Selskabs 3 dages kursus og godkendt af DAO.

Efter godkendt efteruddannelse skal dokumentation sendes til regionen,

hvorefter speciallægen kan tage ydelsen i brug.

Klinikpersonale

Utensilier

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant mundtlig information.

Ultralydsgel.

§ 1 stk. 4

–

Rammeydelser

Ydelse 5000

Ny/eksisterende

Målgruppe/

Indikation

Ultralydsvejledt nerveblokade i forbindelse med anæstesi

Ny rammeydelse.

Ultralydsvejledt nerveblokade med lokalanæstesimiddel, der udføres som

supplement til anden anæstesiologisk bistand. Blokaden virker også som

smertebehandling efter operationen.

Bruges ved indgreb på arme eller ben.

Undersøgelse/

behandling

Særlige forhold

Ultralydsvejledt anlæggelse af nerveblokade i ekstremiteter.

Patienten er monitoreret svarende til anæstesi.

Ydelsen forudsætter anvendelse af anden anæstesiydelse samme dag.

Ydelsen kan honoreres 1 gang pr. konsultation.

Apparatur

Uddannelsesbehov

Ultralydsscanner.

Relevant uddannelse i ultralydsvejledte blokader i forbindelse med

speciallægeuddannelsen eller i forbindelse med efteruddannelse.

Dokumentationen skal godkendes af DAO og efterfølgende sendes til

regionen.

Klinikpersonale

Utensilier

Ultralydsgel, specialkanyle, sprøjte, lokalbedøvelse og anden medicin til

indgift, spritswab.

Kvalitetssikring

Patientinformation

Relevant skriftlig og/eller mundtlig information.

Ydelser, der udgår som følge af revision af ydelseskataloget

0112

–

Udvidet 1. konsultation, smertebehandling

0120

–

2. Konsultation

2625

–

Transkutan nervestimulation

(er nu indeholdt i ydelse ”2624 Akupunktur”)

2631

–

Sympaticusblokader (cervikale)

3020

–

Anæstesiologisk bistand til øjenlæger

5010

–

Anlæggelse af epiduralkateter

Bilag 1

–

Deltagere i arbejdsgruppen

Fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn:

Centerchef Kirsten Jørgensen, Danske Regioner

Seniorkonsulent, Helle Nørtoft Laursen, Danske Regioner

Fuldmægtig, Pia Lund Lunøe, Danske Regioner

Ledende overlæge Anja Ulrike Mitchell, Bornholms Hospital

Chefkonsulent Bodil Vestergaard Nielsen, Region Sjælland

Specialkonsulent Helle Bruun, Region Syddanmark

Chefkonsulent Anna Marie Rahbeck Schmidt, Det regionale moderniseringssekretariat

Specialkonsulent Martin Hesselholt Lang, Det regionale moderniseringssekretariat

Fra Foreningen af Speciallæger:

Jeppe Launbjerg, medlem af

FAPS’

bestyrelse

Niels Henrik Nielsen, medlem af

FAPS’

bestyrelse

Praktiserende speciallæge i anæstesiologi, Annette Freudendal-Pedersen

Praktiserende speciallæge i anæstesiologi, Grazyna Ewa Perko

Praktiserende speciallæge i anæstesiologi, Ebbe Rønholm

Praktiserende speciallæge i anæstesiologi, Carl Johan Erichsen (faglig ressourceperson)

Christina Lumby Rasmussen, Chefkonsulent

FAS’

sekretariat

Christian Vestergaard Dietz, Konsulent

FAS’

sekretariat

Bilag 2

–

Anæstesi til ørelægeindgreb

Gruppering af diverse ørelægeindgreb hvortil der alene kan rekvireres anæstesiydelserne

3021-3025

Indgreb

A. Ører

Fjernelse af polypdannelse på tromme-

hinde eller fra mellemøre

Anlæggelse af trommehindedræn

(Tubulation

af trommehinde)

Gennemskæring af trommehinden

(paracentese)

Trommehindeoperation

(Myringoplastik med kunstigt transplantat

Trommehindeoperation

(Myringoplastik) med frit transplantat

Trommehindeoperation

(Myringoplastik) med frit transplantat bilat.

Trommehindeoperation (Tympanoplastik

type 1) med fremklapning af trommehinden

Trommehindeoperation (Tympanoplastik

type 1) med fremklapning af trommehinden

bilat.

Fjernelse af fremmedlegeme

Fjernelse af fremmedlegeme bilat.

Operation for stritøre

Operation for stritøre bilat.

Mellemøreoperation med rekonstruktion af

øreknoglekæden (Tympanoplastik type 2

eller 3)

B. Næse

Endoskopisk undersøgelse af begge

næsehuler før og efter afhævning af

slimhinder (nasal endoskopi/posterior

rhinoskopi med detumescering)

Ætsning eller brænding af kar i

næseslimhinden ved næseblødning

(Kaustisk eller diatermisk behandling af

epistaxis)

Operativ fjernelse af næsepolypper

(polypektomi)

Operativ fjernelse af næsepolypper

(polypektomi) bilat.

Ydelsesnummer

Ørelægehjælp

3006 +/- 3106

3009 +/- 3109

Ydelsesnummer

Anæstesiologi

3021

3022 +/- 3122

3023 +/- 3123

3024

3024 + 3124

3025

3025 + 3125

3021

3023

3024

3025

3053

3053 + 3153

5001

5001 + 5101

5016

3022

3023

3024

3025

2013

3021

3002 +/- 3102

3022

3004

3004 + 3104

3022

3023

Indgreb

Fjernelse af polypper

(adenoide vegetationer) i næsesvælget

(adenotomi)

Sinoskopi med eller uden biopsi

Behandling af isoleret næsefraktur

Reduktion af forstørret næsemusling

(conchotomia)

Reduktion af forstørret næsemusling

(conchotomia) bilat.

Punktur eller tubulation af kæbehule

Behandling af næseblødning eller sår i

næsehulen med næsetamponade

Operation af skæv næseskillevæg

(Septumplastik)

Funktionel endoskopisk bihulekirurgi med

åbning til kæbehule

Funktionel endoskopisk bihulekirurgi med

åbning til kæbehule, bilat.

Funktionel endoskopisk bihulekirurgi med

Ethmoidektomi

Funktionel endoskopisk bihulekirurgi med

Ethmoidektomi, bilat.

Fjernelse af fremmedlegeme

C. Mund og svælg

Operation af spytkirtlens udførselsgang

Total fjernelse af halsmandler

(Tonsillektomi)

Delvis fjernelse af halsmandler

(Tonsillotomi)

Operation af for stramt tunge- eller læbe-

bånd

Fjernelse af godartet svulst (tumor) i strube

eller svælg

Fjernelse af fremmedlegeme

Fjernelse af fremmedlegeme i strube eller

spiserør

Fjernelse af drøbelen (Uvulektomi)

Ydelsesnummer

Ørelægehjælp

3005

Ydelsesnummer

Anæstesiologi

3022

3008 +/- 3108

3011

3027

3027 + 3127

3028 +/- 3128

3029 +/- 3129

3030

3033

3033 + 3133

3058

3058 + 3158

3053 +/- 3153

3022

3023

3022

3023

3024

3023

3024

3022

3010

3015

3057

3037

3039

3053

3056

3022

3023

3022

3024

3022

3024

3023

D. Ansigt og hals

Fjernelse af svulst fra hud med efterfølgende 3044

kirurgisk rekonstruktion (plastik)

E. Kombinationer: Operationer, hvor

forskellige indgreb forekommer samtidig

3024

Ydelsesnummer

Ørelægehjælp

Fjernelse af polypper (adenoide

3005 +/-

vegetationer) i næsesvælget (adenotomi) +/- 3009 +/- 3109 +/-

Anlæggelse af trommehindedræn

3037

(Tubulation af trommehinde) +/- Operation

af for stramt tunge- eller læbebånd

Total eller delvis fjernelse af halsmandler 3015/3057 +/- 3005

(Tonsillektomi/tonsillotomi) +/- Fjernelse af +/- 3009 +/- 3109

polypper (adenoide vegetationer) i

+/- 3037

næsesvælget (adenotomi) +/- Anlæggelse af

trommehindedræn (Tubulation

af trommehinde) +/- Operation af for stramt

tunge- eller læbebånd

Operation af skæv næseskillevæg (Septum- 3030 + 3027

plastik) +/- Reduktion af forstørrret

næsemusling conchotomia)

Operation af skæv næseskillevæg (Septum- 3030 + 3033

plastik) +/- Funktionel endoskopisk

bihulekirurgi med åbning til kæbehule

Operation af skæv næseskillevæg (Septum- 3030 + 3058

plastik) +/- Funktionel endoskopisk

bihulekirurgi med ethmoidektomi

Operation af skæv næseskillevæg (Septum- 3030 + 3033 +/-

plastik) +/- Funktionel endoskopisk

3133 + 3058 +/-

bihulekirurgi med åbning til kæbehule/

3158

Funktionel endoskopisk bihulekirurgi med

ethmoidektomi

Operation af skæv næseskillevæg (Septum- 3030 + 3033 +/-

plastik) +/- Funktionel endoskopisk

3133 og 3027 +/-

bihulekirurgi med åbning til kæbehule +/- 3127 og evt. 3058

Reduktion af forstørret næsemusling

+/- 3158

(conchotomia) +/- Funktionel endoskopisk

bihulekirurgi med ethmoidektomi

Funktionel endoskopisk bihulekirurgi med 3033 + 3027

åbning til kæbehule +/- Reduktion af

forstørrret næsemusling (conchotomia)

Funktionel endoskopisk bihulekirurgi med 3033 +/- 3133 +

åbning til kæbehule +/- Reduktion af

3027 +/- 3127

forstørrret næsemusling (conchotomia),

bilat.

Total eller delvis fjernelse af halsmandler 3015/3057 + 3056

(Tonsillektomi/tonsillotomi) +/- Fjernelse af

drøblen (Uvulektomi)

Indgreb

Ydelsesnummer

Anæstesiologi

3022

3023

3024

3025

3024

3025

3024

Indgreb

Ydelsesnummer

Ørelægehjælp

Ydelsesnummer

Anæstesiologi

Øre-næse-halslægeydelser, hvor muligheden

for anæstesi ikke direkte er beskrevet i

ørelægernes ydelsesbeskrivelser, men hvor

ydelser kan udføres i generel anæstesi på

baggrund af en lægefaglig vurdering

Fjernelse af sting (suturfjernelse)

3050

Behandling af øregangseksem eller

3051

betændelse i øregangshuden med øregangs-

bandage (Mechebehandling i øregang)

Oprensning af øregang efter mellemøre-

3052

operation med tildannelse af ikke-

selvrensende hulrum (Radikalkavitet)

Oprensning af øregang efter mellemøre-

3052 + 3152

operation med tildannelse af ikke-

selvrensende hulrum (Radikalkavitet), bilat.

Punktur/incision af byld, cyste eller

3034

hæmatom i øre-, næse og halsområdet

Biopsi

3035

Fjernelse af svulst fra hud eller slimhinde 3036

med efterfølgende suturering

Celleprøve med finnål

2103

(finnålsaspirationsbiopsi (FNAB))

3021

3022

3023

3022

3021

Bilag 3

–

Svar fra Sundhedsstyrelsen

Kære Anna Marie,

Som aftalt, hermed svar på jeres henvendelse.

Som det fremgår af afsnit 2.2.2. om ordination og receptfornyelse i vejledning om ordination af

afhængighedsskabende lægemidler er udgangspunktet, at der ved hver receptfornyelse skal

foretages en revurdering af indikationen for behandlingen ved personligt fremmøde eller

hjemmebesøg og ikke ved telefon- eller internet/email-konsultation. Det er Sundhedsstyrelsens

umiddelbare vurdering, at videokonsultation er omfattet af ordet internetkonsultation, hvorfor

videokonsultationer som udgangspunkt ikke er mulige i de i afsnit 2.2.2 beskrevne situationer.

I helt særlige tilfælde, hvor der er stærke faglige grunde for at receptfornyelse for et

afhængighedsskabende lægemiddel må ske før end en fysisk vurdering er mulig, kan der eventuelt

ske receptfornyelse på baggrund af en videokonsultation. Begrundelsen for disse meget begrænsede

undtagelsestilfælde skal altid journalføres.

Vh. Christina

____________________

Christina Debes Helm

Fuldmægtig

Cand.jur.

T (dir.) +45 72 22 76 42

[email protected]

Sundhedsstyrelsen

Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab

T +45 72 22 74 00

[email protected]

Bilag 4

–

Svar fra Sundheds- og Ældreministeriet