Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJUKL
Sagsnr.: 1911317
Dok. nr.: 1090366
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 374 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 374:
”Hvilken
kontrol fører Sundhedsstyrelsen med behandling med antipsykotiske
lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Styrelsen
for Patientsikkerhed, hvortil jeg kan henholde mig:
”Styrelsen
for Patientsikkerhed fører som en del af styrelsens tilsyn blandt andet til-
syn med lægers ordinationer af antipsykotiske lægemidler.
Styrelsens tilsyn med ordinationer kan bygge på en indberetning eller bekymrings-
henvendelse, som giver anledning til at iværksætte en tilsynssag vedrørende en sund-
hedsperson eller et behandlingssteds anvendelse af antipsykotiske lægemidler.
Styrelsen overvåger derudover gennem styrelsens ordinationsovervågningsprogram
lægers (og tandlægers) ordinationer af blandt andet antipsykotiske lægemidler. Op-
lysningerne stammer fra apotekernes ekspeditionsdata, og styrelsen foretager kvart-
altsvise screeninger.
Hvis oplysningerne rejser bekymring for patientsikkerheden, vil styrelsen oplyse sa-
gen yderligere på relevant vis, fx med indhentelse af journalmateriale, udtalelser fra
lægen eller ledelse og en vurdering fra en sagkyndig.
Hvis sagsoplysningen afdækker, at der på et behandlingssted er fare for patientsikker-
heden, kan styrelsen give påbud, hvori der opstilles sundhedsmæssige krav til be-
handlingsstedet. Styrelsen kan også om nødvendigt stille krav om midlertidigt helt el-
ler delvist at indstille virksomheden.
Hvis en læge ordinerer uforsvarligt, kan styrelsen iværksætte en faglig sanktion, her-
under kan styrelsen påbyde lægen af følge Sundhedsstyrelsens vejledning om be-
handling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidel-
ser, eller indskrænke lægens ordinationsret således, at lægen ikke længere kan ordi-
nere antipsykotiske lægemidler.”
Jeg kan tilføje, at Styrelsen for Patientsikkerheds aktiviteter på tilsynsområdet supple-
res af Sundhedsstyrelsens igangværende samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen om