SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om Statens Institut for Folkesundheds vurdering af, hvor stor en reduktion der vil være af børns forbrug af cigaretter, hvis man hæver prisen på en pakke cigaretter til 55 kr., til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-02-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMRAL

Sagsnr.: 1911246

Dok. nr.: 1101011

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. december 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 362 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed endeligt

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 362:

”I

SUU alm. del

–

svar på spm. 1201, 2017-18, konkluderede Statens Institut for Folke-

sundhed, at hvis man hævede prisen til 60 kr., så ville man reducere børns forbrug af

cigaretter med 75 pct. Vil ministeren indhente Statens Institut for Folkesundheds vur-

dering af, hvor stor en reduktion der vil være af børns forbrug af cigaretter, hvis man

hæver prisen på en pakke cigaretter til 55 kr., hvis man tager samme forudsætninger,

som der blev gjort i svaret på spørgsmål 1201, 2017-18?

”

Svar:

Til brug for min besvarelse har mit ministerium indhentet Statens Institut for Folke-

sundheds vurdering. Statens Institut for Folkesundhed har oplyst følgende:

”Besvarelsen

omhandler et scenarie, hvor prisen på en pakke cigaretter i Danmark

stiger til 55 kr. Anvendes tilsvarende gennemsnitlige pris på en pakke cigaretter på 40

kr. som i svaret på SUU alm. del spm. 1201 (2017-18), vil dette svare til prisstigning på

37,5 pct. Indeværende svar anvender de samme forudsætninger, som blev gjort i sva-

ret på spørgsmål 1201 (2017-18). Disse er beskrevet nærmere nedenfor.

Det præciseres, at nedenstående beregning gælder for unge i aldersgruppen 16-24

år. Da forskning har vist, at betydningen af en prisstigning på tobaksforbrug varierer

afhængigt af aldersgruppe, anvendes i besvarelsen en segmentspecifik priselasticitet

for unge på -1,5, hvilket er den samme som i besvarelsen af spørgsmål 1201 (2017-

18). SUU alm del 1201 er baseret på antagelsen om, at den fulde effekt vil tilskrives

den andel i befolkningen, der ryger. Siden udarbejdelse af dette svar er der foretaget

en mere omfattende vurdering af aldersspecifikke priselasticiteter. Nedenstående ud-

regninger er således baseret på antagelsen om, at der lægges ca. en tredjedel af ef-

fekten på prævalensen og ca. to tredjedele af effekten på forbruget (1).

Ifølge den Nationale Sundhedsprofil 2017 ryger 28,5 pct. af danske unge (16-24 år),

hvilket svarer til ca. 167.856

danske unge (2). Her indgår både lejlighedsvise og dag-

lige rygere, og der er ikke skelnet mellem specifikke tobaksprodukter. Det skal be-

mærkes, at både lejlighedsvise og daglige rygere indgår i denne andel. Derudover har

det i besvarelsen ikke været muligt at skelne mellem det anvendte tobaksprodukt

(cigaretter, cerutter, cigarer og/eller pibe). Fra andre danske opgørelser er det imid-

lertid fundet, at langt størstedelen af danske rygere anvender cigaretter (3), hvorfor

Danmarks Statistik viser, at der i 2017 var 588.970 unge i aldersgruppen 16-24 år. Dette sva-

rer til 167.856 unge rygere mellem 16-24 år.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om Statens Institut for Folkesundheds vurdering af, hvor stor en reduktion der vil være af børns forbrug af cigaretter, hvis man hæver prisen på en pakke cigaretter til 55 kr., til sundheds- og ældreministeren

det anses som rimeligt at lave beregningen uden yderligere skelnen på tobakspro-

dukt.

Jævnfør ovennævnte anvendes en priselasticitet blandt unge på -1,5 (1). Når en pris-

elasticitet på -1,5 anvendes, vil en prisstigning på tobak på 37,5 pct. medføre et fald i

forbruget på 56,3 pct. Jævnfør litteraturen lægges ca. en tredjedel (-0,56) af effekten

til prævalensen (andelen af rygere) og ca. to tredjedele (-0,94) til forbruget. Dvs. at 21

pct. vil være relateret til et fald i prævalensen (andelen af rygere), og de andre 35,3

pct. til et fald i forbrug blandt de, der fortsat ryger (antal cigaretter, der ryges). Hvis

dette antages at gælde blandt unge i Danmark, vil det betyde, at 35.250 af de unge

forventes enten at stoppe med at ryge eller slet ikke begynde at ryge.

I tråd med beregningerne fra 1201 (2017-18), har det ikke været muligt at beregne,

hvor stor en andel af de unge, der ryger, som vil reducere deres forbrug, og hvor

mange der vil fastholde deres forbrug uændret. Det er ikke muligt at vide, hvorvidt

det er hele den resterende ryge-population, som reducerer deres forbrug en smule

eller om det udelukkende er en mindre andel af de unge rygerne, der nedsætter for-

bruget markant. Der er i beregningen ikke taget højde for substitution, dvs. at der

ikke er taget højde for, hvis de unge flytter deres forbrug til et andet tobaksprodukt.

Det bør igen fremhæves, at der er tale om beregninger, som ikke kan betragtes som

egentlige forudbestemmelser, men snarere beregninger, der giver et billede af, hvad

der kunne ske, når prisen på tobak stiger med 37,5%.

Antagelser

Estimatet for priselasticiteten tager ikke højde for følgende jf. besvarelsen på SUU

alm. del spørgsmål 1201 (2017-18):



Forskelligheder i rygegruppens demografiske og socioøkonomiske sammen-

sætning på tværs af de studier, som estimatet bygger på.



Forskellige udgangspunkter for prisen på tobak på tværs af studier. Det må

forventes, at priselasticiteten er lavere ved en stigning fra 100 kr. til 150 kr.

sammenlignet med eksempelvis en stigning fra 40 kr. til 60 kr. De bagvedlig-

gende studiers prisudgangspunkt (herunder anvendte prisstigninger) kan så-

ledes variere fra det danske udgangspunkt med deraf følgende variation i

priselasticiteten.



Der er ikke systematisk taget højde for betydningen af grænsehandel, illegal

handel eller substitution (skift i forbrug til et billigere cigaretmærke eller til

et andet tobaksprodukt, fx rulletobak) på tværs af studierne. Hvis en del af

den indenlandske efterspørgsel erstattes af grænsehandel, illegal handel el-

ler substitution ved indførsel af en prisstigning på cigaretter, kan dette føre

til en overestimering af prisfølsomheden (4).



Forskellige studiedesigns og data anvendt. Størrelsesordenen af priselastici-

teten vil afhænge af om de pågældende studier udgøres af makroundersø-

gelser indeholdende data på aggregeret niveau eller observationelle individ-

baserede undersøgelser, hvor individers rygeadfærd er observeret og målt

over tid (5, 6).



Eventuelle øvrige tiltag på tobaksområdet indført i perioden, som ligeledes

kan have betydning for tobaksforbruget. Her kan det således være vanskeligt

at adskille effekterne af de gennemførte tiltag.



Der antages desuden en lineær priselasticitet, dvs. at den marginale ændring

i forbruget er den samme uanset ved, hvilket prisniveau effekten af en pris-

ændring undersøges. Der tages således ikke højde for ikke-lineære forbrugs-

kurver/-mønstre, herunder aftagende effekt.

Side 2

Referencer

1. Nikaj S, Chaloupka FJ. The Effect of Prices on Cigarette Use Among Youths in the

Global Youth Tobacco Survey. Nicotine Tobacco Res. 2014;16(Suppl_1):S16S23.

2. Jensen H, Davidsen M, Ekholm O, Christensen A, for Sundhedsstyrelsen. Dansker-

nes Sundhed

–

Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen;

2018.

3. The Danish Health Authority., The Danish Cancer Society., The Danish Heart Foun-

dation., The Danish Lung Foundation. Surveillance of smoking habits in the Danish

population [In Danish: Monitorering af danskernes rygevaner 2017]. 2018.

4. Bloze G, Rizvanovic A, Malchow-Møller N, Bech M. Increased tobacco tax. Influ-

ences on tobacco consumption, border trade and the state tax revenue. [In Danish:

Forhøjet tobaksafgift. Påvirkning af tobaksforbrug, grænsehandel samt statens af-

giftsprovenu]. Copenhagen: Vidensråd for Forebyggelse; 2012.

5. Søgaard J. Hvad ved vi om forholdet mellem pris og forbrug af tobak? Er det sand-

synligt, at øget pris kan reducere forbruget? Er der væsentlige sociale aspekter af

pris/forbrug sammenhængen? Høring om tobaksvarer og tilsætningsstoffer. Køben-

havn; 2006.

6. Gallet CA, List JA. Cigarette demand: a meta-analysis of elasticities. Health Econ.

2003;12(10):821-35.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Maria Ramskov Larsen

Side 3