Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-12-2019
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1911097
Dok. nr.: 1060824
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 360 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 360:
”I forlæ gelse af artikle ”Slut for i år: Medle
er får stoppet de vederlagsfri fysio-
terapi” på Da sk Ha dicaps
Forbunds web 10/12-19, vil spørgeren gerne vide
a. om kommunerne blot kan stoppe den vederlagsfri fysioterapi, fordi budgetterne
til indsatsen er overskredet?
b. om overenskomsten med fysioterapeuterne forhindrer, at kommuner kan priori-
tere at betale regningen for den fortsatte behandling for borgere, som har brug
for den?
c. om ministeren kan oplyse, hvor borgere alternativt kan få nødvendig behandling,
når behandlingen ophører som ovenfor beskrevet?
d. om ministeren har gjort sig overvejelser om konsekvenserne af overenskomstafta-
ler med private aktører, som definerer behandlingsbehov inden for en snæver
økonomisk ramme, i stedet for en rammeaftale, der omfatter nødvendig behand-
ling?”
Svar:
Patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal selvføl-
gelig have adgang til behandling. I medfør af sundhedsloven skal kommunerne såle-
des tilbyde
–
og afholde udgifterne til
–
vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efter
lægehenvisning. Og kommunerne kan
–
hvilket samtidig er svar på underspørgsmål b
og c
–
selv tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning i
medfør af sundhedslovens § 140 a.
Kommunerne kan her etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved
indgåelse af aftaler med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.
Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er således en patientrettighed i sund-
hedslovens forstand, og patienter har her som udgangspunkt også frit valg mellem til-
bud i praksissektoren og de tilbud, som kommunalbestyrelsen selv har etableret.
Herudover kan jeg i forhold til undeerspørgsmål a oplyse, at patienter i medfør af
overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi kun kan henvises til fysioterapi af prakti-
serende læger og speciallæger. Det er således ikke kommunerne, som henviser pati-
enterne, og det fremgår også af den nævnte artikel, at kommunerne heller ikke har
stoppet behandlingen.
Derimod har Danske Fysioterapeuter
–
efter det oplyste i artiklen
–
bedt fysiotera-
peuterne om at holde udgifterne nede resten af året og næste år. Jeg formoder, at