Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-01-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 1911059
Dok. nr.: 1065002
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 350 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 350:
”Vil
ministeren tage initiativer, så læger, der vil udskrive Thyreoid, ikke skal søge om
magistrel dispensation hos Lægemiddelstyrelsen hver gang?”
Svar:
Der er to måder, hvorpå læger kan udskrive Thyroid. Den ene er at ordinere magi-
strelt fremstillede lægemidler med Thyroid, som derefter fremstilles på danske apo-
teker. Magistrel fremstilling af lægemidler med Thyroid skal ske på grundlag af en til-
ladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Den anden måde er, at lægen ansøger Lægemiddel-
styrelsen om udleveringstilladelse, så lægemidler med Thyroid kan udleveres til en
konkret patient i begrænset mængde.
Når lægen i begge tilfælde skal indhente tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen, skyldes
det, at Thyroid ikke er godkendt og markedsført som lægemiddel i Danmark. Thyroid
kan derfor kun ordineres i særlige tilfælde, hvor en læge vurderer, at de relevante
markedsførte lægemidler er utilstrækkelige i behandlingen af en konkret patient. De
samme regler gælder for andre typer af medicin, der ikke er godkendt og markedsført
som lægemidler i Danmark. Det har jeg ikke umiddelbart tænkt mig at ændre på.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm