Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
19. december 2019
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 341 (alm.
del) af 10. december 2019
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvad det vil koste at bygge 10 nye pladser på
Sikringen i Slagelse?
Svar
Med Aftale om finansloven for 2020 har regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet prioriteret 600 mio. kr. årligt fra 2020 og
frem til en styrkelse af indsatsen i psykiatrien.
Herunder er der prioriteret en ramme på 510 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til en
generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien.
Rammen kan bl.a. anvendes til oprettelse af flere sengepladser, en styrket akutind-
sats samt en øget kapacitet på Sikringen. Aftaleparterne er i forlængelse heraf
enige om, at kapaciteten på Sikringen skal øges med 10 pladser og etableres hur-
tigst muligt. Den konkrete udmøntning af midlerne fastlægges efter dialog med
Danske Regioner, så det sikres, at prioriteringerne følger behovet.
Danske Regioner har oplyst, at det vil koste ca. 100 mio. kr. i anlægsmidler at
etablere 10 nye pladser på Sikringen, samt at udgiften til den årlige drift af 10 nye
pladser på Sikringen vil udgøre ca. 36 mio. kr.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk