Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2144851_0001.png
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
4. februar 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Patrick Kofod Holm
Sagsnr.: 2019-0032/37-0046
Dok.:
1376866
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 337 (Alm. del), som Folketin-
gets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 10. de-
cember 2019.
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om, hvor mange patienter på Sikringen i Slagelse der er indstillet til udskrivning af Sikringens læger, men som fortsat opholder sig på Sikringen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 337 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange patienter på Sikringen i
Slagelse der er indstillet til udskrivning af Sikringens læger,
men som fortsat opholder sig på Sikringen?”
Svar:
På Sikringsafdelingen er der anbragt patienter i henhold til dom eller på
grundlag af farlighedsdekret.
Efter psykiatrilovens § 40, stk. 1, kan justitsministeren i ganske særlige til-
fælde, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, be-
stemme, at en person, der er sindssyg, og som vedvarende udsætter andres
liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare, skal anbringes i Sik-
ringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. I medfør
af bestemmelsen er det Justitsministeriet, der på baggrund af en udtalelse
fra Retslægerådet samt politiet og anklagemyndigheden træffer afgørelse
om udstedelse af farlighedsdekret.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sund-
heds- og Ældreministeriet om en udtalelse. Sundheds- og Ældreministeriet
har oplyst, at ministeriet til brug for udtalelsen har anmodet Region Sjælland
om et bidrag. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund oplyst
følgende:
”Der
er p.t. to patienter, der er indstillet til udskrivning, som
fortsat opholder sig på Sikringen. Det er to patienter, der begge
er dømt til anbringelse på Sikringen. De har ikke et farligheds-
dekret. Der er i øjeblikket ingen patienter, der er indlagt i hen-
hold til farlighedsdekret, som er udskrivningsparate.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet an-
modet Rigsadvokaten om en udtalelse vedrørende de to konkrete sager, der
er omtalt i udtalelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet. Justitsministeriet
kan på denne baggrund supplerende oplyse, at statsadvokaturen i den ene af
de nævnte sager ved afgørelse af 27. marts 2019 har besluttet, at der ikke fra
statsadvokaturens side vil blive taget skridt til ændring eller ophævelse af
foranstaltningen. I den anden sag afventer statsadvokaturen Retslægerådets
endelige udtalelse i sagen, hvorefter sagen vil blive indbragt for retten, så-
fremt Retslægerådets endelige anbefaling er opretholdelse af foranstaltnin-
gen.
2