Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
20. december 2019
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 326 (Alm.
del) af 9. december 2019
Spørgsmål
Vil ministeren forklare forskellen på beregningerne af virkningen af forhøjelsen af
tobaksafgiften, så en pakke cigaretter kommer til at koste 60 kr., målt ved Gini-ko-
efficienten i svar på B 3, spm. 2, og Finansministeriets faktaark af 5/12-19: Virk-
ning af FL 20 på lighed og indkomstforskelle?
Svar
I svaret på SUU B3 spm. 2 af 21. november 2019 fremgår det, at den ækvivalente
virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af en forhøjelse af
cigaretafgiften svarende til en gennemsnitlig pris på 60 kr. pr. pakke i 2020 med
nogen usikkerhed skønnes at udgøre ca. 0,2 pct.-point (afrundet fra ca. 0,15 pct.-
point).
Af tabel 2 i Finansministeriets faktaark
”Virkning af FL20 på lighed og indkomst-
forskelle”
fremgår det, at den del af forhøjelsen af tobaksafgiften, der er indfaset i
2020, har en ækvivalent virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficien-
ten på ca. 0,11 pct.-point. Virkningen er delt op på:
Den forhøjelse af tobaksafgiften i 2020, der følger af regeringens finanslovsfor-
slag,
som øger cigaretprisen fra 41 kr. til 46 kr. pr. pakke, svarende til en ækvi-
valent virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,04
pct.-point.
Den forhøjelse af tobaksafgiften i 2020, som følger af finanslovsaftalen, som
øger cigaretprisen fra 46 kr. til 55 kr. pr. pakke, svarende til en ækvivalent virk-
ning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,07 pct.-point.
Det fremgår af faktaarket, at tobaksafgiften øges yderligere med 5 kr. i 2022, sva-
rende til 60 kr. pr. pakke. Den samlede ækvivalente virkning på indkomstforskel-
lene målt ved Gini-koefficienten på ca. 0,16 pct.-point af afgiftsændringerne frem
mod 2022 omfatter således et bidrag fra cigaretafgifterne på ca. 0,15 pct.-point.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk