Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2131218_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-01-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLLL
Sagsnr.: 1910958
Dok. nr.: 1056434
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 06.12.2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 320 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 320:
”Hvor
mange flere sygeplejersker vil blive ansat i kommunerne på baggrund af rege-
ringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2020, herunder fordelt på om-
råder (plejehjem, ældrepleje m.m.)?”
Svar:
Regeringen og KL indgik i september 2019 aftale om kommunernes økonomi for
2020. Aftalen skal bidrage til at styrke kvaliteten i velfærdsydelserne og frigøre yderli-
gere ressourcer til borgernær service. Aftalen indeholder et løft på 2,2 mia. kr. i for-
hold til udgangspunktet for 2020.
Regeringen og KL er enige om, at aftalen om kommunernes økonomi for 2020 dækker
den demografiske udvikling og derudover giver mulighed for at udvikle kernevelfær-
den og ansætte flere velfærdsmedarbejdere. Regeringen og KL er ligeledes enige om,
at kommunerne skal styrke det nære sundhedsvæsen, så uhensigtsmæssige indlæg-
gelser undgås, og der samtidig sikres større sammenhæng i sundhedsvæsenet ved
bl.a. at styrke forebyggelse.
Det er imidlertid op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan de aftalte mål op-
nås inden for den aftalte økonomiramme, samt hvor mange sygeplejersker, de ønsker
at ansætte og på hvilke områder. Jeg kan derfor ikke svare på i hvilket omfang, der vil
blive ansat flere sygeplejersker i kommunerne. For så vidt angår den historiske udvik-
ling i antal sygeplejersker i kommunerne henvises til svar på SUU alm. del spørgsmål
321.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Lillie Laursen