Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-01-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLLL
Sagsnr.: 1910958
Dok. nr.: 1056292
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 06.12.2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 318 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 318:
”Ministeren
oplyste under samrådet 3/12-19 om ansættelse af 1.000 flere sygeplejer-
sker, at sygeplejersker kan udføre flere opgaver selvstændigt, som i dag udføres efter
delegation fra en læge. Vil ministeren uddybende oplyse, hvilke opgaver det drejer
sig om”
Svar:
For nogle grupper af autoriserede sundhedspersoner er det i autorisationsloven fast-
sat, at en del af den pågældende professions virksomhedsområde er et forbeholdt
virksomhedsområde. Det vil sige, at denne nærmere definerede form for virksomhed
ikke selvstændigt må udøves af personer uden den pågældende autorisation. Autori-
serede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan imidlertid delegere til
andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp).
I henhold til autorisationsloven er det bl.a. forbeholdt læger at foretage blodprøver
og vaccinationer, måle blodsukker, sy sår og anvende receptpligtige lægemidler
1
. Sy-
geplejersker, der i deres daglige arbejde løser disse opgaver, gør det således som
medhjælp for en læge.
Det er vigtigt for regeringen at sikre den bedst mulige udnyttelse af de stærke sund-
hedsfaglige kompetencer, som sygeplejerskerne har. Regeringen ønsker derfor ikke,
at sygeplejersker skal være afskåret fra selvstændigt at udføre opgaver, som de vur-
deres at have rette faglige kompetencer til at udføre på egen hånd. På den baggrund
undersøger regeringen, om sygeplejersker i fremtiden skal kunne varetage flere op-
gaver selvstændigt, men det er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, hvilke konkrete
opgaver der vil være tale om.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Lerager Andersen
1
Det bemærkes, at andre faggrupper end læger kan have del i det beskrevne virksomhedsom-
råde.