Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMDI
Koordineret med: SPOLD
Sagsnr.: 1909819
Dok. nr.: 1042817
Dato: 02-12-2019
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Sundheds- og Ældreudvalget den 5. december kl. 15.00
–
16.00]
Talepapir samråd N, O og P
Samrådsspørgsmål N
Ministeren bedes redegøre for, hvordan han vil sikre lighed i
sundhed, når man får tilbudt forskellig behandling, alt efter
hvor man bor, eller hvilken læge man møder
Samrådsspørgsmål O
Ministeren bedes redegøre for ministerens holdning til
lokale medicinråd, som man ser på Rigshospitalet, hvor det
er økonomien som bestemmer om man får en behandling
Samrådsspørgsmål P
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt alderen spiller en
rolle i om man fortsætter medicinsk behandling
***
[Indledning]
Tak for samrådsspørgsmålene. Og for indkaldelsen.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
Jeg er blevet stillet tre samrådsspørgsmål om forskelle i de
behandlingstilbud, man som patient kan få i sundhedsvæsnet.
Jeg er fuldkommen enig med samrådsspørgeren - det er helt
centralt at få det afdækket. Jeg antager, at baggrunden for
spørgsmålene er to konkrete sager om kræftpatienters
behandlingsforløb i sygehusvæsnet, som er afdækket i
pressen
Som det fremgik af artikler i pressen, da sagerne kom frem,
så anmodede jeg dengang Danske Regioner om en
redegørelse for behandlingsforløbene. Redegørelsen er
kommet, og den er sendt til udvalget, da vi fik den, mandag
den 2. december.
Mere generelt vil jeg gerne kvittere for disse spørgsmål, for
de berører en af de allervigtigste udfordringer, vores
sundhedsvæsen står overfor, nemlig ulighed i sundhed.
Udgangspunktet for det danske sundhedsvæsen er, at vi alle
har let og lige adgang til sundhedsydelser
–
de fleste af dem
gratis. Det vil sige, at det går ikke efter økonomi eller, og det
tror jeg er vigtigt også, social status, som også spørgeren er
inde på, men efter behov.
Jeg må også være ærlig og sige, at vores sundhedsvæsen i
dag er alt for meget på de ressourcestærkes præmisser. De
patienter, der har overskud til at følge op
–
eller har
pårørende med det overskud
–
har ofte nemmere ved at
navigere i et sundhedssystem, som er komplekst med mange
aktører.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
Og det er et alvorligt problem. For det skal ikke være sociale
forhold eller hvor man bor, der er afgørende for kvaliteten
eller sammenhængen i den behandling, man får i det danske
sundhedsvæsen.
***
[Bekæmpelse af ulighed i sundhed]
Vi har i Danmark en række værktøjer til at sikre, at
patienterne får den behandling, de har brug for.
Der er kræftpakker, der er landsdækkende kliniske
retningslinjer, patientrettigheder og Medicinrådet. Det er i
dag med til at sørge for, at patienterne i det danske
sundhedsvæsen kan få en ensartet behandling af høj kvalitet,
og at patienterne så vidt muligt undgår unødvendig ventetid.
Derudover ved jeg, at Danske Regioner vil introducere et
behandlingsråd til næste år, hvilket kan bidrage til yderligere
ensartet behandling i sundhedsvæsnet.
Det, synes jeg, er positivt, at regionerne på tværs af partier
og geografi har grebet bolden, og det betyder også noget for
regeringen, når vi skal se på det behandlingsråd, der er
beskrevet i vores forståelsespapir. Så må vi til den tid se,
hvordan vi kan supplere det, som regionerne arbejder med.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
Men vi kan stadig gøre mere.
Bekæmpelse af ulighed i sundhed vil derfor være indbygget i
stort set alle de initiativer, regeringen kommer til at
igangsætte på sundhedsområdet, og det kan man se allerede
nu med finanslov, kommuneaftaler og regionsaftale.
***
[Forskelle i behandlingstilbud]
Når vi bliver svækkede som følge af sygdom eller alderdom,
skal alle have mulighed for at få samme gode behandling.
Dét er en grundpille i et tillidsbaseret velfærdssamfund som
det danske.
Men der findes ikke to patienter
–
eller to behandlingsforløb
–
som er fuldkommen helt identiske. Der kan opstå
situationer, hvor den gode behandling kan være forskellig alt
efter, hvilken patient der bliver behandlet.
Der kan også opstå situationer, hvor det blandt lægerne er
svært at vurdere, hvilken behandling der kan have den bedste
effekt.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
Når en patient kommer tilstrækkeligt langt i et
behandlingsforløb, og eksempelvis har haft 2, 3 eller 4
tilbagefald af f.eks. en kræftsygdom og samtidig har en krop,
der er svækket af alvorlig sygdom og hårde
behandlingsforløb, så er situationen den, at der ofte ikke
foreligger kliniske retningslinjer og behandlingsvejledninger.
Sådan som det eksempelvis er tilfældet med nogle af de
sager, der har været i medierne.
I disse sager kan den behandlende læge ikke basere sine
beslutninger på vejledninger fra Medicinrådet eller på eksakt
viden fra den lægevidenskabelige litteratur om, hvad der
virker bedst. Derfor er vi overladt til et samlet lægefagligt
skøn, som fører til, at man laver en behandlingsbeslutning,
naturligvis i samråd med patienten.
Ifølge Sundhedsstyrelsen, så bygger behandlingsbeslutninger
blandt andet på en sundhedsfaglig vurdering af patienten.
Det omfatter blandt andet sygdommens udbredelse og
karakter, den forventede effekt af behandlingen overfor
mulige bivirkninger eller komplikationer og selvfølgelig
også patientens fysiske tilstand.
Og det er ifølge Sundhedsstyrelsen vigtigt, at lægen tager
patientens sundhedstilstand med i vurderingen. Behandling
af kræftsygdom kan i mange tilfælde være utroligt hårdt for
patienten. Kemoterapi
–
som kan indgå i behandling for
knoglemarvskræft
–
kan resultere i hjertesvigt, alvorlig skade
på rask væv og organsvigt.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
Danske Regioner oplyser i deres redegørelse, at i situationer,
hvor lægerne kun har lidt eller ingen viden om, hvilken
behandling der vil have den størst mulige virkning, så vil
beslutningen afhænge af det lægefaglige skøn. Og det vil
derfor være svært at undgå, at enkeltpatienter vil opleve
forskelle fra læge til læge, og fra sygehus til sygehus.
Fordi som sagt der findes ikke to patienter eller to læger, der
er ens.
Og forskelle i behandling kan samtidig være en
nødvendighed for, at en patient kan få den bedst mulige
behandling
–
herunder en behandling, som den konkrete
patient kan holde til og får bedst mulig gavn af.
Danske Regioner har oplyst, at indførslen af
lægekonferencer netop er et forsøg på at reducere forskelle i
behandlingstilbud, ved at flere læger drøfter patienter og
behandlingsmuligheder på tværs.
***
[Alder og forskelle i behandlingstilbud]
Så bliver jeg spurgt til alderens betydning for den
behandling, man som patient kan få. Alderens indflydelse på
sundheden varierer naturligvis, som vi ved, fra person til
person. Det kan afhænge af alt fra gener til livsstil, til held
og uheld. Men vi ved jo også, at alle med alderen bliver mere
sårbare for sygdom.
Aldring har også den effekt, at leverens og nyrernes evne til
at omsætte medicin med årene bliver nedsat.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
2122171_0007.png
Ifølge Sundhedsstyrelsen bør en patients alder derfor altid
tages i betragtning i den samlede vurdering af patienten
forud for behandlingen.
Så derfor indgår alder også i flere af Sundhedsstyrelsens
faglige visitationsretningslinjer, ligesom landsdækkende
kliniske retningslinjer i flere tilfælde anvender alder som
pejlemærke for, hvornår lægen skal være ekstra opmærksom
på, om patienten kan klare behandlingen.
Alder kan altså være en markør for, at lægerne skal være
særligt opmærksomme på, hvilken sundhedstilstand, en
patient har.
Når det er sagt, så er det også vigtigt at holde sig for øje, at
det er ikke patientens alder i sig selv, der skal være
afgørende for, om en given behandling kan gives til
patienten. Det er meget meget vigtigt at understrege.
***
[Holdning til lokale
”medicinråd”]
Jeg er også blevet spurgt til min holdning til lokale
”medicinråd”,
som det bliver kaldt. Jeg vil gerne lægge ud
med at slå fast, at Danske Regioner har oplyst mig, at der
ikke findes lokale medicinråd.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
Som I kan se i redegørelsen, som blev oversendt i mandags,
så skriver Danske Regioner, at der på Rigshospitalet findes
en lokal medicinkonference på hæmatologisk afdeling.
Danske Regioners Medicinråd, som vi alle kender,
udarbejder anbefalinger om ibrugtagning af nye lægemidler
og udarbejder
generelle
behandlingsvejledninger.
Medicinrådets anbefalinger dækker ofte en afgrænset
patientgruppe, og anbefalingen gælder generelt, det vil sige
for hele patientgruppen.
Danske Regioner har oplyst, at der på den lokale
medicinkonference på Rigshospitalets hæmatologiske
afdeling deltager 8 speciallæger, herunder også klinikchefen.
På konferencen bliver der truffet beslutninger om de
enkelte
patienter. Beslutninger træffes under hensyntagen til den
enkelte patients situation, og træffes i fællesskab af
eksperterne og den behandlingsansvarlige læge.
Den lokale medicinkonference har således individet i
centrum, og laver, i modsætning til Medicinrådet, ikke
generelle anbefalinger for, hvordan patienterne skal
behandles på afdelingen.
Det kan man ellers let foranlediges til at tro, hvis
medicinkonferencen kaldes et ”lokalt medicinråd”.
Og jeg
synes faktisk, det vil være ærgerligt, hvis der med de
historier, der har været, bliver plantet en utryghed hos meget
syge patienter og pårørende om, at hospitalerne ikke skulle
tilbyde dem den bedste behandling, for f.eks. at spare penge.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
For det er god klinisk praksis, at hospitaler ved komplicerede
patienter og behandlinger afholder fælles speciallæge-
konferencer. Det sikrer et helhedsperspektiv
på, hvad der er godt og mest sikkert for patienten.
Jeg er derfor heller ikke enig med den grundlæggende
præmis i spørgsmålet om, at det skulle være økonomien, som
bestemmer om en patient får en behandling eller ej.
Det er altid udgangspunktet, at den enkelte patient skal have
den behandling, der passer bedst til patientens situation, men
det betyder ikke nødvendigvis, at patienten skal have den
nyeste eller dyreste behandling naturligvis.
Den beslutning er nu engang op til lægerne, som er de
faglige eksperter ude på hospitalerne, og de tager den
beslutning i samråd med patienterne.
Helt grundlæggende mener jeg, at det giver god mening, at
eksperterne lokalt sætter sig sammen og diskuterer, hvilken
behandling den enkelte patient skal have, når der ikke
foreligger en vejledning fra Medicinrådet, eller der er
evidens for om behandlingen virker.
Men hvis der findes evidens for, at en ny behandling har en
betydelig effekt på en sygdom, skal denne viden selvfølgelig
deles og anvendes. Det er soleklart.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
Det er en af grundene til, at vi i Danmark har stærke faglige
selskaber, der følger med i den nyeste viden på deres faglige
område og er med til at sikre at ny viden og evidens
indarbejdes i de landsdækkende kliniske retningslinjer. På
lægemiddelområdet har vi med Medicinrådet en solid
procedure med gennemgang af evidensen forud for en
eventuel anbefaling om national ibrugtagning af det nye
lægemiddel.
***
[Afrunding]
Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at det er positivt, at
behandlingsløb kan forløbe forskelligt. For der skal tages
udgangspunkt i den enkelte patient.
Derfor er det vigtigt at lægerne ude i regionerne fortsætter
med at afholde lægekonferencer og drøfter, hvilken
behandling der er bedst for den enkelte patient i de
komplicerede sager. Det er sådanne lægekonferencer, der er
god klinisk praksis, for der findes ikke to patienter der er
ens.
Dette ændrer dog ikke på, at let og lige adgang er et
grundvilkår og skal være et grundvilkår i det danske
sundhedsvæsen.
Desværre er der dette grundvilkår til trods stadig forskelle
både i behandling, adgang til sundhedstilbud og
middellevetid. Det mener jeg ikke, at vi kan være bekendt.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/12-19 om ulighed i det danske sundhedsvæsen, til sundheds-og ældreministeren
Derfor er det på tide, at vi nu for alvor begynder at tænke
bekæmpelsen af ulighed i sundhed ind i fundamentet for vort
sundhedsvæsen og sørger for, at den sundhedspolitik, vi
fører, har øjne fast rettet mod at sikre, at udviklingen i
sundhedsvæsen løfter
alle
grupper i samfundet.
Tak for ordet.
Side 11