SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/12-19 om indfrielse af Socialdemokratiets løfte om ansættelse af 1.000 flere sygeplejersker, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPSIS

Koordineret med:

Sagsnr.: 1910053

Dok. nr.: 1049223

Dato: 04-12-2019

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundheds- og ældreudvalget, Christiansborg den. 3. december kl. 14.30]

Samråd om flere sygeplejersker

Samrådsspørgsmål: ”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan

regeringen, udover de i finanslovsforslaget afsatte midler, vil

indfri Socialdemokratiets løfte om at ansætte 1.000 flere

sygeplejersker på den korte bane, herunder konkretisere

virkemidler”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V),

Liselott Blixt (DF) og Per Larsen (KF).

[INDLEDNING]

Ja, tak for spørgsmålet.

Det er rigtigt, som spørgeren siger - det er jo endnu mere

aktuelt, end man måske vidste, da man stillede spørgsmålet -

al den stund, at nu er det en realitet, nu har vi

finanslovsaftalen, så pengene er afsat. Og så kan vi gå i gang

med den anden del af arbejdet, og det vil jeg koncentrere mig

om her i min tale.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/12-19 om indfrielse af Socialdemokratiets løfte om ansættelse af 1.000 flere sygeplejersker, til sundheds- og ældreministeren

Fordi omdrejningspunktet er - og det er også det, jeg hører

fra alle de andre partier - hvordan vi får flere sygeplejersker

på vores sygehuse. Hvordan vi sikrer, at presset på vores

personale lettes.

Jeg mener, det er helt tydeligt, når jeg følger den

sundhedspolitiske debat, at der overalt er en dyb respekt for

vores sygeplejersker

–

og også mange andre, også vores

social- og sundhedsmedarbejdere

–

de yder en fantastisk

indsats hver dag. På vores sygehuse, i plejesektoren, i almen

praksis og andre dele af sektoren. Vi kan være meget stolte

af de medarbejdere, og de kan være stolte af deres arbejde.

Det er også sådan

–

og det kan man bare tage ud på en

afdeling for at opdage

–

der er for mange sygeplejersker, der

oplever, at de løber alt for hurtigt. De fortjener bedre. De

fortjener flere kollegaer.

Samtidig må man jo sige, at det først og sidst er patienterne,

som har krav på at føle sig i trygge hænder, og møde et

personale, der har den tid, der skal til.

Og jeg tror på, at de to ting hænger uløseligt sammen.

Side 2

Og der er virkelig noget at rette op på. Det er ikke kun en

følelse, eller noget man kan fornemme. Ser man på de tørre

tal, så kan man se, at alene det sidste år ml. 2. kvartal 2018

og 2. kvartal 2019, under den tidligere regering, er der blevet

ca. 300 færre sygeplejersker på sygehusene. Så det gik altså

den stik modsatte vej

–

mens der kom flere patienter, blev

der færre sygeplejersker.

Så hvordan vender vi den dårlige udvikling? Det kræver to

ting: Det kræver flere penge, for der er ingen, der arbejder

gratis, så der skal sættes penge af til løn. Og så det kræver

det, at vi skaffer nogle flere sygeplejersker.

Vi afsætter pengene med denne finanslov. Og vi ser samtidig

på, hvordan vi kan få flere sygeplejersker i en task force.

Task forcen vender jeg tilbage til.

***

Lad mig lægge ud med pengene, med de økonomiske

rammer.

Der er noget i omtalen af vores løfte om de 1.000

sygeplejersker, som undrer mig. Og det går faktisk igen i

præmissen for samrådsspørgsmålet i dag.

Side 3

Man kan få indtryk af, at regionernes økonomiske rammer

ikke har nogen større betydning for antallet af sygeplejersker

på landets sygehuse. Altså at pengene er lige meget.

Men det er jo ikke realiteten. Vi ved, at antallet af

medarbejdere hænger uløseligt sammen med de økonomiske

rammer. Sådan er det alle steder i samfundet, og selvfølgelig

også hvad angår regionerne.

Ser man på faldet i antallet af sygeplejersker i løbet af det

seneste år fra 2. kvartal 2018 til 2. kvartal 2019, så er det

størst i Region Sjælland, hvor økonomien også var presset

sidste år.

Selvfølgelig skal regionerne sikre en god økonomistyring og

overholde de økonomiske rammer, som aftales med staten og

den til en hver tid siddende regering.

Det var under den tidligere regering, og det viser jo bare, at

de økonomske rammer har betydning.

Og derfor var første skridt, efter vi overtog

regeringsansvaret, at lave en økonomiaftale med regionerne,

der løftede sundhedsområdet med knap 1�½ mia. kr. i 2020.

Det er et markant større løft end i de seneste fire års

økonomiaftaler med Dansk Regioner.

Og næste skridt er, at vi med finanslovsaftalen sikrer én til

én-finansiering af 1.000 flere sygeplejersker.

Side 4

Konkret er der tale om et løft på 300 mio. kr. i 2020 og 600

mio. kr. årligt fra 2021, så der fra 2021 kan ansættes 1.000

flere sygeplejersker.

Og vi har i øvrigt også med finanslovsaftalen sikret 600 mio.

kr. til psykiatrien.

***

Når jeg gør et stort nummer ud af, at regeringen har sikret de

økonomiske rammer, så er det, fordi det betyder noget, det er

hele fundamentet.

Det er ikke for at sige, at opgaven dermed er løst. For det

ved jeg godt, at den ikke er.

Det skyldes jo, at der ikke er 1.000 ledige sygeplejersker, vi

umiddelbart kan ansætte på landets sygehuse.

Ledigheden for sygeplejersker er under 1 pct., og der var 20

pct. forgæves rekrutteringer i juni 2019.

Så spørgsmålet er, hvordan kommer vi i mål med 1.000

ekstra sygeplejersker i 2021?

Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Det skal kunne lade sig

gøre. Det kræver en stor indsats, og den vil jeg koncentrere

resten af min besvarelse omkring.

Side 5

Regeringen har

–

som I ved

–

nedsat en task force for social-

og sundhedsmedarbejdere. Task forcen skal bl.a. arbejde

med, hvordan vi får flere sygeplejersker.

De veje som task forcen kan kigge på er flere uddannede, et

mindsket frafald på uddannelserne, bedre fastholdelse og

flere sygeplejersker op i tid.

Med hensyn til antal uddannede er der heldigvis rigtig

mange, som gerne vil være sygeplejerske. Ansøgningerne

stiger år for år. I 2009 var der godt 3.000, der startede på

sygeplejerskeuddannelsen, mens der i 2018 var knap 3.800.

Det svarer til en stigning på knap 25 pct. på et årti. Så der er

altså en stor lyst til at blive sygeplejerske, hvilket er enormt

positivt.

Der er også flere, som bliver færdiguddannet som

sygeplejerske.

I 2009 var der godt 2.200, der blev færdiguddannet som

sygeplejerske, mens der i 2018 var ca. 2.600. Det er en

stigning på knap 400 ekstra nyuddannede sygeplejersker om

året.

Samlet set tyder det på, at der med flere uddannede vil blive

flere sygeplejersker i fremtiden.

Side 6

Og dermed også, at man har mulighed for at ansætte flere,

hvis man har pengene.

Så selvom ledigheden blandt sygeplejersker er meget lav og

selvom der er mange forgæves rekrutteringer lige nu, så vil

der være flere nye sygeplejersker at ansætte på sygehusene i

de kommende år.

***

Regeringens næste skridt er at lave en forpligtende aftale

med Danske Regioner

–

for de har naturligvis en væsentlig

rolle som arbejdsgivere, når det gælder om at lette presset på

vores personale.

Det er vigtigt, at regionerne tager opgaven på sig. Det er nu

engang i regionerne

–

på sygehusene

–

at man finder nye

løsninger, at man ansætter de flere sygeplejersker, giver

mulighed for at flere kan gå op i tid, sikrer en god

vagtplanlægning og så videre. Det er jo en del af deres

arbejdsgiveransvar.

Finansministeren og jeg vil snart mødes med Danske

Regioners formandskab for at få en aftale på plads, så vi kan

få midlerne ud til sygehusene.

Jeg har selv været i dialog med de relevante parter, og

Side 7

det er mit klare indtryk, at der er stor velvilje og interesse fra

alle parter til at finde løsninger på, hvordan vi får flere

social- og sundhedsmedarbejdere i ældreplejen og i det

offentlige sundhedsvæsen.

Det blev bekræftet med dette års økonomiaftale med KL og

Danske Regioner.

Dengang blev vi enige om at etablere en fælles task force om

flere social- og sundhedsmedarbejdere. Task forcen skal

bredt se på, hvordan vi bl.a. sikrer flere sygeplejersker og

mere social- og sundhedspersonale.

***

Og hvilke konkrete virkemidler ser vi så på? I task forcen ses

blandt andet på veje til, at flere får mulighed for at gå op i

tid.

Hvis ca. 25 procent af alle deltidsansatte sygeplejersker på

offentlige sygehuse går på fuld tid, vil det svare til ca. 1.000

ekstra fuldtidsbeskæftigede.

Målet er selvfølgelig ikke at tvinge sygeplejersker til at gå på

fuld tid. Der kan være mange hensyn

–

ikke mindst

familielivet

–

som gør, at nogen sygeplejersker vælger at

være på deltid.

Side 8

En undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd har foretaget,

viser, at der er sygeplejersker, der gerne vil gå op i tid, hvis

de får muligheden.

Så der er helt bestemt et potentiale her. Muligheder for at

tilbyde fuld tid til dem, der vil.

Et andet element er at mindske frafaldet på

sygeplejerskeuddannelsen.

Jeg kan også forstå, at der kan være et problem med at

fastholde nyuddannede sygeplejersker på sygehusene.

Det kan

–

helt forståeligt

–

være en stor omvæltning at

komme ud i sit første job som sygeplejerske og stå med det

store ansvar selv.

Jeg har selv været på besøg på en medicinsk afdeling i

Glostrup, hvor de nyuddannede blandt andet får en erfaren

sygeplejerske tilknyttet som mentor i de første måneder.

Sådan nogle ting er med til at fastholde personalet.

Og jeg ved

–

blandt andet fra min dialog med Dansk

Sygeplejeråd

–

at man på flere afdelinger rundt omkring i

landet arbejder meget målrettet med at understøtte, at

nyuddannede får en god start. Og hvis de ikke gør det, så

risikerer vi, at mange nyuddannede skifter job mange gange

allerede det første år eller efter det første år ender med at

Side 9

droppe ud af faget. Det er derfor virkelig afgørende, at sikre

en god start. Horsens er et andet godt eksempel, der har gode

erfaringer med det.

Og så ved vi, at der er et antal sygeplejersker, som ikke

længere arbejder inden for faget, og som måske kunne have

lyst til at vende tilbage.

Sideløbende med arbejdet i task forcen ser vi også på, om

sygeplejersker kan varetage flere opgaver selvstændigt. Der

vil være tale om opgaver, som de i dag udfører på delegation

fra en læge, men som de fagligt forsvarligt kan udføre på

egen hånd.

Det kan frigive tid til kerneopgaven, når sygeplejersken ikke

skal vente på lægen

–

og kan samtidig være med til at gøre

faget endnu mere fagligt spændende og attraktivt.

Der er en lang række potentialer der skal ses på. Og jeg

mener, det er helt afgørende, at alle interessenterne på

området bidrager til, at vi når i mål.

Derfor er det vores plan i regeringen at invitere til en politisk

status på rekrutteringsudfordringer og arbejdet i task forcen,

med Danske Regioner, KL og relevante interessenter på

området.

***

Side 10

Det her er en bunden opgave for os. Vi skal i mål med bedre

arbejdsvilkår, mere tid til medarbejderne til glæde for

patienterne.

Vi skal have brudt den negative spiral i vores

sundhedsvæsen.

Pengene er nu afsat til de 1.000 sygeplejersker, så

økonomien er på plads.

Sammen med KL og DR har vi endvidere igangsat en task

force, der kan understøtte personaledagsordenen, herunder

målet om flere sygeplejersker.

Jeg oplever samtidig, at alle gerne vil bidrage til at løse den

her udfordring

–

så jeg tror oprigtigt også på, at målet nås.

Tak for ordet.

Side 11