Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2129918_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-12-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKFB
Sagsnr.: 1910693
Dok. nr.: 1058289
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 303 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 303:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan regeringen konkret vil sikre mere lighed i
sundhed blandt ældre, som ministeren tilkendegav den 28. november 2019 i sin tale
hos
”Altinget”.
Ministeren bedes redegøre for, hvilke konkrete initiativer regeringen
vil tage og hvornår disse er implementeret?”
Svar:
Det er rigtig positivt, at vi bliver flere ældre i de kommende år, og at mange har et
godt liv, selvom de er godt oppe i årene. Men vi må ikke glemme, at der samtidig
også forventes at komme flere svækkede ældre. Flere der for eksempel lever med
kroniske sygdomme. Samtidig låser ulighed blandt ældre stadig alt for mange fast til
et liv med sygdom, med færre leveår og med ringere mulighed for et godt liv i forhold
til andre.
Det er en topprioritet for regeringen at bekæmpe ulighed i sundhed. Det gælder også
den ulighed, vi ser blandt ældre. Det er ikke fair, at borgere med kort eller ingen ud-
dannelse og lav indkomst lever markant kortere og med mere sygdom end borgere
med en længerevarende uddannelse og høj indkomst. For eksempel lever mænd i
den laveste indkomstkvartil i gennemsnit 9,5 år kortere end mænd i den højeste ind-
komstkvartil.
For at kunne gøre noget ved uligheden, er vi blandt andet nødt til at sikre, at ram-
merne er i orden. Med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2020,
finanslovsaftalen for 2020 og aftalen om social, sundheds- og arbejdsmarkedsreser-
ven sørger vi for, at pengene følger med, så vi holder hånden under kernevelfærden,
samtidig med at vi styrker indsatsen over for de svageste ældre.
Men vi er samtidig nødt til at vide, hvor udfordringerne er. Derfor er vi blevet enige
med Danske Regioner og KL om, at vi fra 2020 i højere grad vil inddrage ulighed i de
nationale mål for sundhedsvæsenet.
Regeringen og jeg vil også fremadrettet gøre, hvad vi kan for at sikre, at alle ældre,
der har behov for hjælp, kan føle sig sikre på, at hjælpen altid er der
uanset bag-
grund og netværk. Det vil vi gøre bredt set, og det vil også indgå både i de sundheds-
politiske prioriteringer og i vores vedvarende fokus på at bekæmpe ulighed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kirstine Friis Børsting