Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2128216_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-12-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPPER
Sagsnr.: 1910730
Dok. nr.: 1058223
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 299 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 299:
”Vil
ministeren i forsættelse af forrige spørgsmål redegøre for baggrunden for, at sa-
gebehandlingstider og sagspukler har udviklet sig, som de har, de seneste år? Mini-
steren bedes herunder oplyse
- hvilken indvirkning handlingsplanen fra 2016 har haft,
- i hvilket omfang udviklingen skyldes udflytningen ved Bedre Balance 1 i 2015 og
Bedre Balance II i 2018,
- andre grunde for ophobning af sagerne,
- hvilke typer sager, som har fyldt i sagspuklerne de respektive år.”
Svar:
Handlingsplanen fra 2016 byggede på to overordnede målsætninger i relation til be-
handlingen af klage- og erstatningsankesager:
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klage- og erstatningsankesager
skulle nedbringes til hhv. 9 og 6 måneder.
Ophobede sager indkommet før 1. januar 2016 skulle afvikles inden begyn-
delsen af 2. kvartal 2018.
./.
Disse mål blev nået, jf. også mit svar på SUU alm. del spm. 298.
Målene i handlingsplanen
fsva. sagsbehandlingstiderne
blev nået til trods for, at
Styrelsen for Patientsikkerhed samtidig skulle etablere et klagecenter med 100 med-
arbejdere i Aarhus i perioden 2016-2017 som led i Bedre Balance I. Udflytningen fik
dog den konsekvens, at styrelsen ikke nåede sit måltal for afvikling af klagesager i
2017, hvorfor der fra 2017 til 2018 atter blev ophobet klagesager indkommet efter 1.
januar 2016.
Med Bedre Balance II i 2018, valgte kun 7 ud af ca. 120 udflyttede medarbejdere at
flytte med Styrelsen for Patientklager til Aarhus
svarende til et medarbejder- og
kompetencetab på ca. 94 pct. Styrelsen har derfor oplevet et massivt produktionstab.
At konsekvenserne ved medarbejdertabet er store, skyldes det dobbelte forhold:
at de tilbageværende medarbejdere skal bruge en væsentlig del af deres
ressourcer på oplæring, hvilket reducerer den tid, hvor de reelt kan produ-
cere sager,
at de nyansatte i en periode på minimum 6 måneder ikke selv kan produ-
cere egne sager, men derimod løbende skal sparre og have en erfaren med-
arbejder til at læse med på sagen.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om baggrunden for, at sagebehandlingstider og sagspukler har udviklet sig, som de har, de seneste år, til sundheds- og ældreministeren
Konsekvenserne i relation til sagsbehandlingstider og ophobning af sager er meget
klare:
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
klagesager
indkommet efter 1.
januar 2016 steg fra 8,5 måneder i 2017 til 12,8 måneder i 2018
og ligger
aktuelt på 14,4 måneder i 2019.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
erstatningsankesager
steg kun
svagt fra 2017 til 2018, men ventes aktuelt at ligge på ca. 7 måneder i 2019,
hvilket er over målsætningen på 6 måneder.
Bunken af verserende
klagesager
steg fra 4.872 sager ultimo 2017 til 6.406
sager ultimo 2018.
Bunken af verserende
erstatningsankesager
steg fra 962 sager ultimo 2017
til 1.662 sager ultimo 2018.
For klagesagernes vedkommende skal bemærkes, at antallet af oprettede sager i peri-
oden 2017-2019 desuden har udvist en stigende tendens, hvilket er en medvirkende
faktor til den øgede ophobning af sager.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Peter Esgerd Rohde
Side 2