Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2118490_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-12-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPPER
Sagsnr.: 1909821
Dok. nr.: 1046646
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 295 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne af Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 295:
”Hvilke
konkrete ændringer er foretaget i handlingsplanen for Styrelsen for Patient-
klager det seneste halve år, og som ligger til grund for forsinkelsen af handlingspla-
nen?”
Svar:
Som jeg redegjorde for på samråd G d. 26. november 2019, begyndte arbejdet med
at estimere de faktiske meromkostninger forbundet med udflytningen af Styrelsen
for Patientklager i efteråret 2018.
Beregningerne er siden løbende blevet tilpasset efterhånden som der blev opnået
kendskab til en række af de elementer, der påvirker skønnet for meromkostningerne:
Hvor mange siger op? Hvordan ser rekrutteringsgrundlaget ud? Hvor hurtigt kan de
nye læres op? Hvilken produktivitet kan de nyansatte levere? Der var tale om en lø-
bende konsolidering gennem foråret 2019.
Kort før sommerferien i 2019 stod det klart for styrelsen, at der var lavet en fejl i de-
res økonomimodel. Fejlen bestod i, at en større mængde sager (ca. 1.400 klagesager)
var blevet indregnet to gange på indtægtssiden
både i visitationsprocessen og i den
afsluttende proces. Fejlen betød, at indtægtssiden i beregningerne var fejlbehæftet
(der regnedes med for mange indtægter).
Foranlediget af fejlen blev model og beregninger herefter gennemgået på ny, og et
nyt estimat for meromkostningerne forbundet med handlingsplanen lå klar i efteråret
2019.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Peter Esgerd Rohde