Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2146145_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2020
Strafferetskontoret
Rebekka Have Enevold-
sen
2019-0030-3220
1332679
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 416 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om ministeren er indstillet på, at se på regelsættet og lovgivning i forhold til ældre demente, som har været igennem en retssag fordi de har udøvet vold mod f.eks. ansatte på plejehjem, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 416 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil justitsministeren kommentere artiklen ”Dement mand hi-
ves ind på anklagebænken: En uklædelig retssag” Fyens Stifts-
tidende den 27. november 2019, og forholde sig til, om det efter
ministeren opfattelse kan være meningen, at man trækker en de-
ment, ældre mand i retten for en episode, som den pågældende
ikke kan huske? Vil ministeren supplerende kommentere på, om
regeringen agter at ændre lovgivningen, således at plejeperso-
nale ikke skal trække demente eller sindslidende igennem rets-
systemet for at få erstatning for et overgreb?”
Svar:
1.
Jeg har stor forståelse for, at det kan stille en plejer i et svært dilemma,
hvis vedkommende føler sig nødsaget til at politianmelde en person, som
plejeren til daglig drager omsorg for.
Jeg er også grundlæggende enig i, at demente eller sindslidende personer
ikke skal trækkes igennem retssystemet alene for, at den plejer, der har væ-
ret udsat for vold, kan få erstatning. I dag dispenserer Erstatningsnævnet
imidlertid allerede i vidt omfang fra kravet om politianmeldelse i sager, hvor
plejepersonale mv. udsættes for vold eller lignende i forbindelse med arbej-
det, når den manglende anmeldelse er begrundet i generelle pædagogiske el-
ler behandlingsmæssige hensyn. Der gælder således ikke et absolut krav om
politianmeldelse for at kunne opnå erstatning, men det er selvfølgelig vig-
tigt, at plejerne er bekendt med dette inden, de indgiver en anmeldelse til
politiet.
Det kan herudover oplyses, at regeringen har nedsat en tværministeriel ar-
bejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet, der skal afdække ansattes mu-
lighed for erstatning, når de udsættes for vold mv. på arbejdet. Spørgsmålet
om erstatning forventes behandlet i arbejdsgruppen, som forventes at af-
slutte sit arbejde i foråret 2020.
2.
Uagtet at det altså i disse sager i vidt omfang er muligt at dispensere fra
kravet om politianmeldelse i forhold til spørgsmålet om erstatning, så er der
ingen tvivl om, at det bedste ville være, hvis vi kunne undgå sådanne ulyk-
kelige sager, hvor plejepersonale udsættes for vold. Det er derfor vigtigt, at
vi sætter ind med forebyggelse.
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om ministeren er indstillet på, at se på regelsættet og lovgivning i forhold til ældre demente, som har været igennem en retssag fordi de har udøvet vold mod f.eks. ansatte på plejehjem, til justitsministeren
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Sund-
heds- og Ældreministeriet om forebyggende indsatser i forhold til bl.a. vold
i ældreplejen. Sundheds- og ældreministeren har oplyst følgende:
”Det er vigtigt at slå fast, at når mennesker med demens bliver
udadreagerende, er det ofte et symptom på, at der er noget galt.
Vi skal derfor gøre, hvad vi kan for at få fat i roden til proble-
met og sikre, at mennesker med demens får den støtte, pleje og
omsorg, som de har brug for.
Den udadreagerende adfærd, som kan komme til udtryk verbalt
i form af råb og trusler eller fysisk, hvor en person optræder vol-
deligt, uroligt eller ved grænseløs adfærd, kan have både fysi-
ske og psykiske konsekvenser for personen med demens og ple-
jepersonalet. Adfærd, der kan medføre utryghed og manglende
trivsel for beboerne og personalet på et plejehjem. Da tryghed
og trivsel er bærende elementer i ældreplejen, er der løbende fo-
kus på såvel de problematikker som udadreagerende adfærd hos
mennesker med demens kan medføre, som hvad udadreagerende
adfærd er udtryk for.
Sundhedsstyrelsen har i 2019 udmøntet en handlingsplan for
forebyggelse og håndtering af udadreagerende adfærd i æl-
dreplejen, hvis initiativer har som formål, at sætte retning for og
styrke de indsatser som kan påvirke arbejdsmiljø og trivsel i æl-
dreplejen i en positiv retning.
Ligeledes har regeringen med aftalen om udmøntning af reser-
ven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-
kedsområder fra efteråret 2019 prioriteret 244 mio. kr. til en op-
følgning på den nationale demenshandlingsplan. Her er der bl.a.
afsat midler til praksisnært kompetenceløft, at flere kommuner
kan få glæde af demensrejseholdene samt flere, bedre og mere
fleksible aflastningstilbud. Initiativer der bl.a. kan være med til
at mindske udadreagerende adfærd fra mennesker med demens.
Samtidig har regeringen med økonomiaftalen for 2020 løftet
kommunernes økonomi med 1,7 mia. kr. sammenlignet med året
før. Dette svarer til mere end de sidste fire års kommuneaftaler
tilsammen. Med økonomiaftalerne har vi dermed prioriteret vel-
færden og skabt et råderum til at håndtere både den demografi-
ske udvikling og samtidig styrke kernevelfærden. Der er vigtigt
med tid til omsorg. Jeg er derfor glad for, at vi med årets øko-
nomiaftaler har taget et skridt i den rigtige retning og har lagt en
bund under velfærden.”
3.
Anklagemyndigheden har i dag mulighed for at meddele tiltalefrafald i
visse sager, hvor demente personer begår vold mod plejepersonalet. Det vil
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om ministeren er indstillet på, at se på regelsættet og lovgivning i forhold til ældre demente, som har været igennem en retssag fordi de har udøvet vold mod f.eks. ansatte på plejehjem, til justitsministeren
f.eks. kunne ske, hvis der er tale om meget begrænset vold, og der ikke er
sket betydelig skade på forurettede.
I de mere alvorlige sager, hvor der ikke sker tiltalefrafald, er jeg enig i, at
det er vigtigt at finde den rette balance mellem på den ene side offerets ret
til at få sin sag behandlet i retssystemet og på den anden side hensynet til
den demente.
Jeg vil derfor være åben for at overveje og drøfte gode forslag, herunder på
baggrund af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe om erstatning.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at statsadvokaterne pt. arbejder på en
redegørelse om praksis for tiltalefrafald, som forventes at foreligge i første
halvår af 2020.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 5. november 2019
af spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 288 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg.
4