SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om ministeren er indstillet på, at se på regelsættet og lovgivning i forhold til ældre demente, som har været igennem en retssag fordi de har udøvet vold mod f.eks. ansatte på plejehjem, til justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. februar 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2019-0030-3220

1332679

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 416 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om ministeren er indstillet på, at se på regelsættet og lovgivning i forhold til ældre demente, som har været igennem en retssag fordi de har udøvet vold mod f.eks. ansatte på plejehjem, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 416 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil justitsministeren kommentere artiklen ”Dement mand hi-

ves ind på anklagebænken: En uklædelig retssag” Fyens Stifts-

tidende den 27. november 2019, og forholde sig til, om det efter

ministeren opfattelse kan være meningen, at man trækker en de-

ment, ældre mand i retten for en episode, som den pågældende

ikke kan huske? Vil ministeren supplerende kommentere på, om

regeringen agter at ændre lovgivningen, således at plejeperso-

nale ikke skal trække demente eller sindslidende igennem rets-

systemet for at få erstatning for et overgreb?”

Svar:

Jeg har stor forståelse for, at det kan stille en plejer i et svært dilemma,

hvis vedkommende føler sig nødsaget til at politianmelde en person, som

plejeren til daglig drager omsorg for.

Jeg er også grundlæggende enig i, at demente eller sindslidende personer

ikke skal trækkes igennem retssystemet alene for, at den plejer, der har væ-

ret udsat for vold, kan få erstatning. I dag dispenserer Erstatningsnævnet

imidlertid allerede i vidt omfang fra kravet om politianmeldelse i sager, hvor

plejepersonale mv. udsættes for vold eller lignende i forbindelse med arbej-

det, når den manglende anmeldelse er begrundet i generelle pædagogiske el-

ler behandlingsmæssige hensyn. Der gælder således ikke et absolut krav om

politianmeldelse for at kunne opnå erstatning, men det er selvfølgelig vig-

tigt, at plejerne er bekendt med dette inden, de indgiver en anmeldelse til

politiet.

Det kan herudover oplyses, at regeringen har nedsat en tværministeriel ar-

bejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet, der skal afdække ansattes mu-

lighed for erstatning, når de udsættes for vold mv. på arbejdet. Spørgsmålet

om erstatning forventes behandlet i arbejdsgruppen, som forventes at af-

slutte sit arbejde i foråret 2020.

Uagtet at det altså i disse sager i vidt omfang er muligt at dispensere fra

kravet om politianmeldelse i forhold til spørgsmålet om erstatning, så er der

ingen tvivl om, at det bedste ville være, hvis vi kunne undgå sådanne ulyk-

kelige sager, hvor plejepersonale udsættes for vold. Det er derfor vigtigt, at

vi sætter ind med forebyggelse.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Sund-

heds- og Ældreministeriet om forebyggende indsatser i forhold til bl.a. vold

i ældreplejen. Sundheds- og ældreministeren har oplyst følgende:

”Det er vigtigt at slå fast, at når mennesker med demens bliver

udadreagerende, er det ofte et symptom på, at der er noget galt.

Vi skal derfor gøre, hvad vi kan for at få fat i roden til proble-

met og sikre, at mennesker med demens får den støtte, pleje og

omsorg, som de har brug for.

Den udadreagerende adfærd, som kan komme til udtryk verbalt

i form af råb og trusler eller fysisk, hvor en person optræder vol-

deligt, uroligt eller ved grænseløs adfærd, kan have både fysi-

ske og psykiske konsekvenser for personen med demens og ple-

jepersonalet. Adfærd, der kan medføre utryghed og manglende

trivsel for beboerne og personalet på et plejehjem. Da tryghed

og trivsel er bærende elementer i ældreplejen, er der løbende fo-

kus på såvel de problematikker som udadreagerende adfærd hos

mennesker med demens kan medføre, som hvad udadreagerende

adfærd er udtryk for.

Sundhedsstyrelsen har i 2019 udmøntet en handlingsplan for

forebyggelse og håndtering af udadreagerende adfærd i æl-

dreplejen, hvis initiativer har som formål, at sætte retning for og

styrke de indsatser som kan påvirke arbejdsmiljø og trivsel i æl-

dreplejen i en positiv retning.

Ligeledes har regeringen med aftalen om udmøntning af reser-

ven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-

kedsområder fra efteråret 2019 prioriteret 244 mio. kr. til en op-

følgning på den nationale demenshandlingsplan. Her er der bl.a.

afsat midler til praksisnært kompetenceløft, at flere kommuner

kan få glæde af demensrejseholdene samt flere, bedre og mere

fleksible aflastningstilbud. Initiativer der bl.a. kan være med til

at mindske udadreagerende adfærd fra mennesker med demens.

Samtidig har regeringen med økonomiaftalen for 2020 løftet

kommunernes økonomi med 1,7 mia. kr. sammenlignet med året

før. Dette svarer til mere end de sidste fire års kommuneaftaler

tilsammen. Med økonomiaftalerne har vi dermed prioriteret vel-

færden og skabt et råderum til at håndtere både den demografi-

ske udvikling og samtidig styrke kernevelfærden. Der er vigtigt

med tid til omsorg. Jeg er derfor glad for, at vi med årets øko-

nomiaftaler har taget et skridt i den rigtige retning og har lagt en

bund under velfærden.”

Anklagemyndigheden har i dag mulighed for at meddele tiltalefrafald i

visse sager, hvor demente personer begår vold mod plejepersonalet. Det vil

f.eks. kunne ske, hvis der er tale om meget begrænset vold, og der ikke er

sket betydelig skade på forurettede.

I de mere alvorlige sager, hvor der ikke sker tiltalefrafald, er jeg enig i, at

det er vigtigt at finde den rette balance mellem på den ene side offerets ret

til at få sin sag behandlet i retssystemet og på den anden side hensynet til

den demente.

Jeg vil derfor være åben for at overveje og drøfte gode forslag, herunder på

baggrund af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe om erstatning.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at statsadvokaterne pt. arbejder på en

redegørelse om praksis for tiltalefrafald, som forventes at foreligge i første

halvår af 2020.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 5. november 2019

af spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og den samtidige

besvarelse af spørgsmål nr. 288 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og

Ældreudvalg.