Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-01-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1910439
Dok. nr.: 1075382
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 277 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 277:
”Mener
ministeren, at alderskriteriet på 70 år for mammografiscreening fortsat er
rigtigt bl.a. set i lyset af, at vi lever
længere?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som bl.a. oplyser følgende:
”Su dhedsstyrelse følger løbe de ed i de yeste evide s i de for brystkræft-
screenings-området og har i øjeblikket igangsat en evidensgennemgang af screening
for brystkræft, med udgangspunkt i det eksisterende brystkræftscreeningsprogram,
hvor kvinder i alderen 50-69 år tilbydes screening hvert andet år. Der indgår således
ikke en vurdering af evt. udvidelse af screeningsalderen i det pågående arbejde.
Sundhedsstyrelsen har i tidligere bidrag, som svar på dette spørgsmål, refereret til
WHOs position paper on mammography screening fra 2014, hvori det anbefales at til-
byde kvinder i aldersgruppen 50-69 år screening for brystkræft hvert andet år, hvor-
imod kvinder i aldersgruppen 70-74 år ikke bør tilbydes rutinemæssige tilbud.
Siden da, er der fremkommet ny evidens. Både det amerikanske US Preventive Ser-
vices Task Force (USPSTF) og europæiske European Commission Initiative on Breast
Cancer (ECIBC) har efterfølgende udsendt guidelines, som bl.a. undersøger spørgsmå-
let om screeningsalder.
US Preventive Services Task Force (USPSTF) er en uafhængig ekspertorganisation, der
rådgiver og understøttes af den føderale regering. USPSTF har senest opdateret sine
anbefalinger for screening for brystkræft i januar 2016. USPSTF foreslår, ud fra sin evi-
densgennemgang, at det kan overvejes, at kvinder i aldersgruppen 50-74 år screenes
rutinemæssigt for brystkræft hvert andet år. USPSTF konkluderer, at gevinsten er
størst ved at screene kvinder i aldersgruppen 60-69 år og fremhæver samtidig, at der
for kvinder i aldersgruppen 70-74 år ikke foreligger stærk evidens (vidensgrundlag),
og at konklusionen for denne aldersgruppe primært er underbygget af statistisk mo-
dellering.
European Commission Initiative on Breast Cancer (ECIBC) har i sin guideline vedr.
screening og diagnostik af brystkræft fra 2016, ligeledes en betinget anbefaling om-
kring brystkræftscreeningstilbud til kvinder i aldersgruppen 70-74 år hvert tredje år,
baseret på hvad de vurderer er et moderat vidensgrundlag, hvorimod kvinder i alde-
ren 50-69 år anbefales screenet hvert andet år.