Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-12-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTAL
Sagsnr.: 1910514
Dok. nr.: 1059035
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 276 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 276:
”Hvad
kan ministeren oplyse om udviklingen i sagsbehandlingstider for behandling af
ansøgninger om at få data fra de nationale sundhedsregistre til forskningsprojekter?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at Sundhedsdatastyrelsen er dataansvarlig for de nati-
onale sundhedsregistre, som indeholder sundhedsdata om danskernes helbred og
kontakter med sundhedsvæsenet. De omfatter bl.a. Landspatientregisteret og Can-
cerregisteret.
Hvis en forsker ønsker adgang til data fra de nationale sundhedsregistre til et forsk-
ningsprojekt, skal forskeren fremsende en ansøgning til Sundhedsdatastyrelsen, som
bl.a. vurderer, om forskningsprojektet er af væsentlig samfundsmæssig betydning,
om behandlingen af de ønskede data er nødvendig for at gennemføre projektet, samt
om de ønskede data står i et rimeligt forhold til projektets formål.
Af hensyn til databeskyttelse får forskere som udgangspunkt adgang til data via for-
skermaskiner hos enten Sundhedsdatastyrelsen eller Danmarks Statistik (hvis for-
skere skal koble data fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik). En forsker-
maskine er et sikkert analysemiljø, hvor data er pseudonymiseret, og forskere må kun
udtrække analyseresultater på aggregeret niveau, dvs. ikke om enkeltindivider.
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sund-
hedsdatastyrelsen. Sagsbehandlingstiderne i Danmarks Statistiks Forskningsservice er
ikke medtaget.
Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at sagsbehandlingstiden i Sundhedsdatastyrelsens
Forskerservice var på 27,8 arbejdsdage i gennemsnit i 2017, på 30,9 arbejdsdage i
gennemsnit i 2018 og på 38,9 arbejdsdage i gennemsnit i 2019 (til og med novem-
ber). Den nærmere udvikling i sagsbehandlingstider i 2018 og 2019 fremgår af figur 1
nedenfor.
Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice har et servicemål for sagsbehandlingstider på
30 arbejdsdage i gennemsnit. Den stigende tendens i sagsbehandlingstiderne igen-
nem 2018 og 2019 har flere årsager, og Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at styrel-
sen har iværksat en række tiltag for at imødegå dette.