Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2136034_0001.png
Danske Regioner har i mail d. 25. november bedt Dansk Center for Organdonation om, i det
omfang det er muligt, at bidrage til besvarelsen af:
Spørgsmål 254
Hvad har de enkelte regioner gjort for at få flere organdonorer?
Spørgsmål 255
Hvilke tiltag har de forskellige regioner gjort for at få flere nyretransplanteret?
Dansk Center for Organdonation (DCO) er det nationale videnscenter for organdonation fra
afdøde. Centret har siden etableringen i 2008 samarbejdet med landets hospitaler om en styrket
indsats på området for organdonation. DCO's hospitalsrettede indsats omhandler ikke donation af
nyrer fra levende donorer.
I det følgende redegøres for de nationale tiltag vedr. donation fra afdøde, som hospitalerne
gennemfører i et tæt samarbejde med DCO og dækker således både spørgsmål 254 og 255.
Den styrkede indsats har ført til en stigning i antallet af afdøde donorer fra 65 i 2008 til100 i 2018
og en stigning i antallet af transplantationer med nyrer fra afdøde donorer fra 141 i 2009 til 165 i
2018.
Tabel: Antal afdøde donorer i Danmark i perioden 2008-2018
1
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke tiltag regionerne har gjort for at få flere nyretransplanteret, til sundheds- og ældreministeren
2136034_0002.png
Tabel: Antal transplanterede danske patienter med nyre fra afdøde donorer i Danmark og
udlandet samt levende donorer i Danmark i perioden 2009 - 2018
Indsatsen på hospitalerne havde fra DCO's start i 2008 fokus på intensivafdelingernes
parathed
til at håndtere organdonationsforløb,
så alle der vil og kan donere deres organer, når de dør på
et hospital, får mulighed for det.
National Guideline for Organdonation
DCO har sammen med hospitalerne afdækket best practice for organdonation og på den
baggrund udviklet en national guideline for organdonation til brug i intensivafdelingerne. Dette
redskab sikrer, at best pratice kan følges gennem hele donationsprocessen fra identifikation af
potentielle donorer til omsorg for de pårørende.
Faglig støtte i alle donationsforløb på intensivafdelingerne
Endvidere har DCO etableret en udrykningsfunktion, så der i alle donationsforløb tilkaldes en
særligt uddannet neurointensivsygeplejerske, som yder faglig støtte til afdelingens personale
gennem donationsforløbet.
Pårørendeindsats
DCO har i samarbejde med intensivafdelingerne udviklet en særlig indsats overfor pårørende til
organdonorer. Indsatsen har fokus på, hvordan man støtter og kommunikerer med pårørende til
organdonorer - både mens de opholder sig på hospitalet og i efterfølgende, når de har afsluttet
forløbet på hospitalet.
Donationsansvarlige nøglepersoner og undervisning af personalet
Alle intensivafdelinger har udpeget én læge og én sygeplejerske som donationsansvarlige
nøglepersoner. Disse nøglepersoner er organiseret i et netværk under DCO. Nøglepersonerne
arbejder alle efter samme nationale funktionsbeskrivelse og følger den løbende uddannelse, som
tilrettelægges af DCO. Nøglepersonerne er med til at sikre en robust organisation omkring
organdonation i afdelingen, og at det personale, som er involveret i procedurerne, er uddannet til
det gennem deltagelse i DCO's basis- og specialistkurser.
2
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke tiltag regionerne har gjort for at få flere nyretransplanteret, til sundheds- og ældreministeren
2136034_0003.png
Monitorering af donorpotentialet og årsager til frafald af potentielle donorer
Hospitalernes donorpotentiale i intensivafdelingerne monitoreres i den kliniske kvalitetsdatabase –
Organdonationsdatabasen. DCO driver databasen og har tilknyttet en styregruppe, hvor også
regionerne er repræsenteret, dog undtaget Region Hovedstaden. DCO offentliggør hvert år i juni
en årsrapport fra databasen, og har, indtil nu, udsendt kvartalsrapporter til de enkelte hospitaler
med henblik på tæt opfølgning i intensivafdelingerne. DCO følger årligt op på denne monitorering
på møder på hospitalerne, hvor ledelser og donationsansvarlige nøglepersoner fra
intensivafdelingen samt repræsentanter fra neurologisk afdeling og akutmodtagelsen deltager.
Visitering af patienter med dødelige skader i hjernen til intensivafdelingen
Udover fokus på indsatsen på intensivafdelingerne har DCO siden 2015 også haft fokus på et
samarbejde med hospitalernes neurologiske afdelinger og akutmodtagelser med henblik på at
fastholde og øge opmærksomheden på organdonation i disse afdelinger og uddanne det
personale, som kan blive involveret i organdonation. Sigtet med denne indsats er at understøtte
anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen i 2015 til regionerne (vedhæftet) om at sikre arbejdsgange og
kapacitet til, at patienter med dødelige skader i hjernen og lavt bevidsthedsniveau bliver visiteret til
intensivafdelingen til afklaring af behandlingsniveau og eventuel organdonation. Aalborg
Universitetshospital og Odense Universitetshospital fik hurtigt i forlængelse heraf implementeret
fælles retningslinjer på hospitalet for arbejdsgangene. Aarhus Universitetshospital og
Rigshospitalet er i gang med lignende tiltag.
Fokuspunkter for kvalitetsudvikling på området for donation fra afdøde
DCO' styregruppe vedtog i 2016, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2015 skulle være
fokuspunkter i det fortsatte kvalitetsudviklings arbejde
på området. Styregruppen har siden da på
det årlige styregruppemøde fulgt udviklingen tæt. DCO, Sundhedsstyrelsen og
hospitalsdirektørerne på universitetshospitalerne med neurokirurgiske og neurointensive
afdelinger har herudover afholdt separate møder med fokus på bl.a. at udvikle og følge op på
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. monitorering af donorpotentialet på hele hospitalet.
_________________________________________________________________________
Dansk Center for Organdonation 6. december 2019
3
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke tiltag regionerne har gjort for at få flere nyretransplanteret, til sundheds- og ældreministeren
2136034_0004.png
Til:
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
25. september 2015
Vedr. den præ- og intrahospitale visitation og behandling af bevidstløse
patienter ift. potentielle organdonorer
Hovedparten af Folketingets partier vedtog i 2014 National Handlingsplan
for Organdonation, som skal sikre mulighed for organtransplantation til
mennesker med behov for et nyt organ.
Som et led i handlingsplanen har Dansk Center for Organdonation afdækket,
om der er et uudnyttet donorpotentiale udenfor de intensive afdelinger, her-
under blandt bevidstløse patienter behandlet præhospitalt af akutlægebil.
Udgangspunktet har bl.a. været at afdække årsager der kan forklare den la-
vere donorrate i Danmark sammenlignet med f.eks. Norge, samt komme
med anbefalinger til indsatser der kan forbedre donorpotentialet.
Med udgangspunkt i en undersøgelse af samtlige bevidstløse patienter, der i
en 2-års periode blev indbragt til Aalborg Universitetshospital med akutlæ-
gebil, er der gennemført en analyse af forhold, der har betydning for patien-
tens primære behandling og behandlingens konsekvens for mulighederne for
organdonation.
Resultaterne fremgår af rapporten ”Organdonorpotentialet præhospitalt og
på et dansk universitetshospital” som vedlægges.
Undersøgelsen viser at et antal patienter med dødelig hjernelæsion ikke er
blevet intuberet, og derved er mistet som potentielle donorer. Rapporten vi-
ser endvidere et stort frafald af potentielle donorer i det videre behandlings-
forløb på universitetshospitalet, primært fordi mange potentielle donorer dør
udenfor intensivafdeling. I undersøgelsesperioden drejede det sig om i alt 38
patienter ud af 85, hvoraf 25 ikke på noget tidspunkt var indlagt på intensiv-
afdeling.
Den hidtidige indsats ift. organdonation i Danmark har været fokuseret på
de intensive afdelinger, hvorfor disse 25 patienter falder udenfor det bered-
skab, der er etableret. Det påpeger et behov for en oplysningsindsats, der er
rettet imod de personalegrupper, der møder patienterne i den initiale fase,
for at sikre at alle relevante patienter indlægges på intensivafdeling og respi-
ratorbehandles.
Sagsnr. 4-1010-89/1/
Reference BJK
T 72227821
E syb
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke tiltag regionerne har gjort for at få flere nyretransplanteret, til sundheds- og ældreministeren
2136034_0005.png
Rapportens konklusioner har været drøftet i styregruppen for Dansk Center
for Organdonation, hvor der var bred tilslutning til en forstærket indsats på
området.
På baggrund af rapporten og denne drøftelse vil Sundhedsstyrelsen anbefale
regionerne følgende tiltag:
at de præhospitale organisationer sikrer fokus på intubation af patienter
med mulig cerebral skade og et bevidsthedsniveau under 9 på Glasgow
Coma Scale, hvor hensyn til afstand til hospital, intensivkapacitet m.v.
ikke får afgørende indflydelse på beslutning om intubation på skadeste-
det
at visitationen i akutmodtagelser og intrahospitalt prioriterer indlæggel-
se af disse patienter på intensivafdeling, og at hospitalerne har fokus på
at skabe kapacitet på intensivafdelingerne til behandling af potentielle
organdonorer
at regionerne overvejer muligheder for prospektiv dataopsamling vedr.
præ- og intrahospitale forløb for bevidstløse patienter, med udgangs-
punkt i eksisterende præhospitale journalsystemer
at det sikres at hospitalerne følger ”Best Practice for Organdonation” og
initiativer beskrevet i ”National Handlingsplan for Organdonation”, så-
ledes at mulighederne for organdonation skal være undersøgt inden ku-
rativ behandling ophører og at samtaler med pårørende varetage af sær-
ligt kvalificeret personale
at regionerne overvejer forsøgsordninger med en ”hospitalsnøgleper-
son”, der kan bistå intensivafdelingerne i donordetektion, pårørende-
samtaler og andre dele af donationsprocessen.
Sundhedsstyrelsen har bedt Dansk Center for Organdonation om at følge
udviklingen nationalt. Centret kan bistå regionerne på området og indgår
gerne i et fælles arbejde om at sikre en koordineret indsats. Vi skal samtidig
bede regionerne om en tilbagemelding vedr. indsatser ud fra ovenstående
indsatser senest 1. september 2016 mhp. drøftelse på næste møde i styre-
gruppen for Dansk Center for Organdonation.
Med venlig hilsen,
Søren Brostrøm
Enhedschef
Sygehuse og Beredskab
Side 2
5