Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-12-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPJBM
Sagsnr.: 1910544
Dok. nr.: 1046255
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 249 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 249:
”Ministeren
bedes bekræfte, at alle midler afsat for 2019 fra puljen til læge- og sund-
hedshuse er udmøntet til formålet samt bekræfte, at midlerne afsat af den tidligere
regering for henholdsvis 2020 og 2021 - vil blive udmøntet til formålet i starten af
disse to år?”
Svar:
Der er i regeringens oplæg til en finanslov for 2020 afsat 212,5 mio. kr. i 2020 til etab-
lering af læge- og sundhedshuse. Derudover er der en opsparing på 205,5 mio. kr. til
formålet. Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete udmøntningsmodel.
Jeg kan bekræfte, at de midler der er afsat pulje til læge- og sundhedshuse i år 2019,
er udmøntet til formålet. Midlerne blev udmøntet i maj 2019. Her modtog 39 projek-
ter tilskud fra pulje til læge- og sundhedshuse i hele Danmark, hvoraf 17 har fået fuldt
tilskud, og 22 projekter har fået tilskud på en andel af det ansøgte beløb. Der var af-
sat 209,5 mio. kr., mens der blev ansøgt for 932,5 mio. kr.
Jeg kan desuden fortælle, at der i forbindelse med puljen til læge- og sundhedshuse i
2018 blev tildelt midler til 30 læge- og sundhedshuse i hele Danmark. Fire modtog
fuldt tilskud, og 26 modtog et tilskud på en andel af det ansøgte beløb. Der var afsat
207,7 mio. kr., mens der blev ansøgt for 784,9 mio. kr.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Bangsbo Myrup