Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2122708_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-12-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPLCHR
Sagsnr.: 1910063
Dok. nr.: 1051018
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 235 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 235:
”Vil
ministeren i fortsættelse af forrige spørgsmål oplyse, om regionerne efter 2008
har truffet beslutninger om at lukke eller opretholde sygehuse eller sygehusafdelin-
ger, som ændrer det i 2008 planlagte og forventede
og i givet fald hvilke
og vil mi-
nisteren oplyse, om dette i så fald indebærer, at forudsætningerne for effektivise-
ringskravene har ændret sig?”
Svar:
Et helt centralt element i den nye sygehusstruktur er etablering af 21 akutsygehuse
med fælles akutmodtagelser, der modtager akutte patienter døgnet rundt. Etablerin-
gen af disse akutsygehuse baserer sig på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en styr-
ket akutstruktur fra 2007.
Det er de enkelte regioner, der har ansvaret for den regionale sygehusplanlægning,
og der sker løbende tilpasninger i de enkelte regioners sygehusplaner baseret på regi-
onernes aktuelle vurdering af behov, herunder ved at de omlægger funktioner på sy-
gehuse og sygehusafdelinger. Den grundlæggende sygehusstruktur med placering af i
alt 21 fælles akutmodtagelser i Danmark er imidlertid uændret, ligesom forudsætnin-
gerne for effektiviseringskravene til de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier er
uændrede. Det bemærkes, at ekspertpanelet (det såkaldte Erik-Juhl-udvalg) ikke for-
udsatte en bestemt afdelingsstruktur el. lign. De forventede gevinster er til knyttet til
de konkrete forbedringer, der kan opnås med nye bygninger, ny organisering og etab-
lering af eksempelvis fælles akutmodtagelser, dels den udvikling i teknologi, behand-
lingsformer m.m., der forventes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.
./.
For en uddybning af, hvilke sygehuse der er lukket siden 2007, kan jeg henvise til den
daværende regerings svar på SUU alm. del spørgsmål 734 (2018-19, 1. samling). Des-
uden kan jeg henvise til svar på SUU alm. del spm. 6 (2018-19, 2. samling) for en ud-
dybning af regionernes planer for lukning af sygehuse.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Line Cecilie Høj Rosenkrands