SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om uddybende redegørelse for, hvad der var afgørende for effektiviseringskravet på 8 pct. for kvalitetsfondsbyggerierne, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 150

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 08-11-2019

Enhed: DAICY

Sagsbeh.: DEPLCHR

Sagsnr.: 1909370

Dok. nr.: 1019883

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 150 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 150:

”Hvilke

effektiviseringsmuligheder meldte de enkelte regioner ind i Erik Juhl-udval-

gets første screeningsrapport, og hvad er differencen til effektiviseringskravene i de

endelige aftaler om kvalitetsfondsbyggerierne? Hvad er baggrunden for denne diffe-

rence?”

Svar:

Af tabel 1 nedenfor fremgår de effektiviseringsmuligheder, hver enkelt region meldte

ind i forbindelse med regeringens ekspertpanels første screeningsrapport.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den første screeningsrapport og dermed op-

summeringen i tabel 1 nedenfor illustrerer hver regions meget foreløbige vurdering

af samlet effektiviseringspotentiale for alle regionens sygehuse. Der er derfor ikke op-

stillet en difference, da der ikke meningsfuldt kan sammenlignes mellem effektivise-

ringspotentialerne på samtlige sygehuse og de aftale effektiviseringspotentialer på

nye kvalitetsfondsbyggerier.

Af tabel 2 nedenfor fremgår de effektiviseringspotentialer, som de enkelte projekter

meldte ind i forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn, og de effektiviserings-

krav, som regeringen fastsatte på baggrund af ekspertpanelets anbefalinger, og som

fremgår af regeringens endelige tilsagn til de enkelte projekter.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mens tabel 1 illustrerer hver regions meget

foreløbige vurdering af samlet effektiviseringspotentiale for alle regionens sygehuse,

er oplysningerne fra regionerne i tabel 2 udtryk for en afgrænset vurdering af effekti-

viseringspotentialet i den drift, der forventes på de nye sygehuse.

./.

Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for

det enkelte byggeri (fx om der var tale om en tilbygning til et eksisterende hospital

eller nybyggeri, om der var tale om somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der var

mulighed for at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpa-

nelet en konkret vurdering af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af

regionernes egne potentialevurderinger,

jf. også svar på SUU alm. del spm. 114 vedr.

beregningsgrundlaget for effektiviseringskravene.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om uddybende redegørelse for, hvad der var afgørende for effektiviseringskravet på 8 pct. for kvalitetsfondsbyggerierne, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 1

Regionernes indmeldte effektiviseringsmuligheder,

jf. ekspertpanelets første screeningsrapport

Region

Vurdering af potentialer for produktivitetsforbedringer og driftsrationaliseringer

Region

På driftssiden har regionen i det oprindelige udkast til sygehusplan opgjort forventede driftsøkonomiske besparelser som følge

Nordjylland

af planen på mellem 89,5 mio. kr. og 95 mio. kr. årligt, baseret på et samlet investeringsniveau på 0,7-1,5 mia. kr. og uden

samlingen af Aalborg Nord og Syd. Det svarer til 1,3 pct. af det samlede sygehusbudget for regionen på knap 7 mia. kr. Regionen

oplyser, at der ikke på nuværende tidspunkt er opgjort konkrete vurderinger af de mulige driftsgevinster af den nye

investeringsplan, idet man afventer Danske Regioners redegørelse om emnet.

Region

Midtjylland

På driftssiden har regionen oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt er opgjort konkrete vurderinger af de mulige

driftsgevinster. Det skønnes dog, at der fra 2018 kan opnås en besparelse på 53 mio. kr. årligt som følge af reduktion af antal

vagtlag blandt lægerne og en besparelse i tilsvarende størrelsesorden blandt plejepersonalet. Tidligere har regionen ved

præsentationen af forslaget til hospitalsplan angivet en forventet driftsbesparelse på 118 mio. kr. i 2009 stigende til 171 mio. kr.

årligt, når hospitalsplanen er gennemført. Et niveau på 171 mio. kr. vil svare til omkring 1,3 pct. af det samlede sygehusbudget

for Region Midtjylland på ca. 13,4 mia. kr.

På driftssiden har regionen oplyst, at man på nuværende tidspunkt skønner, at regionen som følge af færre døgnberedskaber vil

kunne opnå en besparelse på 50 mio. kr. årligt fra 2013 og frem. Hertil kommer en besparelse på bygningsdrift (bl.a.

varmeforbrug) på 70 mio. kr. årligt fra 2020 samt effektiviseringer som følge af bedre logistik på ca. 25 mio. kr. årligt. Et samlet

niveau på 145 mio. kr. vil svare til omkring 1 pct. af det samlede sygehusbudget for Region Syddanmark på ca. 14 mia. kr.

Region Sjælland har ikke på nuværende tidspunkt gjort sig konkrete overvejelser om effektiviseringsgevinster ved fuld

implementering. Regionen bemærker, at der i behovsfremskrivningen indgår forudsætninger om effektiviseringer. Det samlede

sygehusbudget for Region Sjælland udgør ca. 10 mia. kr.

Gennemførelsen af hospitalsplanen forventes at medføre rationaliseringsmuligheder på 250-300 mio. kr. per år for Region

Hovedstaden. Her er tale om varige besparelser, når alle delelementerne i planen er gennemført. Som hovedelementer i dette

estimat indgår, at der kan ske en reduktion i antallet af afdelingsledelser ved samling af funktioner på færre enheder. Endvidere

forudsættes det, at der ved sammenlægning af funktioner og ændringer i akutforpligtelserne vil kunne ske en reduktion i

antallet af vagtlag. Det forudsættes samtidig, at der kan opnås stor-driftsfordele, og at der vil være driftsbesparelser ved

nedlæggelsen af funktioner på hele matrikler. Rationaliseringsmuligheder på 250-300 mio. kr. per år svarer til omkring 1,2-1,5

pct. af det samlede sygehusbudget for Region Hovedstaden på ca. 20 mia. kr.

Region Hovedstaden oplyser, at regionen indtil videre har gennemført varige omlægninger, der i alt giver en årlig besparelse på

over 60 mio. kr. Heraf vedrører 27 mio. kr. samlingen af kirurgi og akut ortopædkirurgi for planområde Nord på Hillerød

Hospital.

Kilde: Regeringens ekspertpanel november 2008: Regionernes investerings- og sygehusplaner

–

screening og vurdering.

Region

Syddanmark

Region

Sjælland

Region

Hovedstaden

Side 2

Tabel 2: Effektiviseringskrav i hhv. ansøgning om endeligt tilsagn og endeligt tilsagn

Projekt

Ansøgning om endeligt tilsagn

Nyt Hospital

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg skønner, at det er muligt, at

Bispebjerg

høste en effektiviserings gevinst på op til 6 pct. i forbindelse med det

planlagte kvalitetsfondsbyggeri.

Det Nye

Rigshospitalets Kvalitetsfonds Byggeprojekt forventes samlet set at

Rigshospital

kunne reducere driftsudgifterne for de funktioner der flytter dertil

med 5 pct.

Nyt Hospital

Den samlede effektiviseringsgevinst vurderes at ligge mellem 144,5 til

Nordsjælland

156,5 mio. kr. (11-pl), hvilket svarer til 7-8 pct. af driftsbudgettet for

de matrikler og funktioner, der fusionerer i Nyt Hospital Nordsjælland.

Nyt Hospital

Det vurderes, at der kan opnås en samlet effektivisering på 62,25 mio.

Herlev

kr. Dette beløb udgør 6 pct. af budgettet for de afdelinger, der flytter

til nybyggeriet.

Nyt Hospital

Hvidovre vurderer, at der er et samlet effektiviseringspotentiale i ny-

Hvidovre

og ombygning på 57,7 mio. kr.

Effektiviseringsgevinsten beregnes på det samlede PC Sct. Hans i 2011.

Retspsykiatri

Den samlede drift af de 180 sengepladser udgør 340 mio. kr. og med

Sct. Hans

en beregnet effektivisering på 19,2 mio. kr. modsvarer det en effekti-

viseringsgevinst på 5-6 pct.

Regions-

Det endelige samlede procentmæssige mål for produktivitetsforbed-

hospitalet

ring kan være vanskeligt at fastsætte. Med nybygning samt ombyg-

Viborg

ning og renovering af eksisterende arealer til bedre standarder vurde-

res det at være muligt fortsat at realisere en samlet produktivitetsfor-

bedring på 4-5 pct. årligt for hospitalet.

Det Nye

Som anført i ansøgningen om foreløbigt tilsagn, er det indlejret i pro-

Hospital i Vest jektet, at der kan realiseres en effektiviseringsgevinst på 8 pct. af

(Gødstrup)

driftsbudgettet

Universitets-

5,64-6 pct. (155-165 mio. kr af driftsbudget på 2.759 mio. kr. (13-pl))

hospital Køge

Nyt

Universitets-

hospital i

Odense

Sygehus

Sønderjylland,

Aabenraa

Nyt Aalborg

Universitets-

hospital

Kolding

Sygehus

Nyt Psykiatri-

sygehus

Slagelse

7 pct. af

OUH’s regnskab for 2009.

Endeligt tilsagn

7 pct. af driftsregnskabet for de to hospitaler, der

fusioneres til Nyt Hospital Bispebjerg svarende til 145

mio. kr. årligt (11-pl).

Mindst 5 pct. af driftsbudgettet for de funktioner, der

samles i nybyggeri, eller cirka 4 pct. af den samlede

investering svarende til 67 mio. kr. (10-pl).

8 pct. af driftsregnskabet for de tre hospitaler, der

fusioneres til Nyt Hospital Nordsjælland, svarende til 157

mio. kr. (11-pl).

4 pct. af driftsbudgettet for Herlev Hospital, svarende til

112 mio. kr. (11-pl).

5 pct. af investeringen for Nyt Hvidovre Hospital sva-

rende til 75 mio. kr. årligt (11-pl).

5,5 pct. af driftsbudgettet for 2011 for Sct. Hans Hospital

svarende til 19 mio. kr. (11-pl)

6 pct. af de nuværende driftsudgifter for

Regionshospitalet Viborg svarende til 92 mio. kr. (10-pl)

8 pct. af driftsbudgettet for det nuværende HEV svarende

til 159 mio. kr. årligt (11-pl),

7 pct. af driftsregnskabet for de hospitalsfunktioner, der

fusioneres og samlet udgør det Nye Universitetssygehus

Køge, svarende til 193 mio. kr. årligt (13-pl)

8 pct. af de nuværende driftsudgifter i henhold til det

seneste endelige regnskab for nuværende OUH, hvilket

svarer til 348 mio. kr. (10-pl).

7 pct. af driftsbudgettet for de funktioner/matrikler, der

samles i nybyggeriet, svarnede til 103 mio. kr. (10-pl).

6 pct. af driftsbudgettet for de funktioner/matrikler, der

samles i nybyggeriet svarende til 160 mio. kr. (11-pl).

6 pct. af de nuværende driftsudgifter for de eksisterende

sygehuse i Kolding og Frederica (76 mio. kr. (10-pl)).

4 pct. af driftsbudgettet for de funktioner/matrikler, der

samles i nybyggeriet (12 mio. kr. (10-pl)).

6,1 pct. af sygehusets driftsbudget.

Det Nye

Universitets-

hospital i

Aarhus

Slagelse

Sygehus FAM

5 pct. i forhold til driftsbudgettet for den del af sygehuset, der får

plads i nybyggeriet, dvs. ekskl. de aktiviteter, der bliver i Medicinerhu-

set og Onkologibygningen.

Den samlede effektiviseringsgevinst bliver på 3,56 pct. af sygehusets

driftsbudget (46,3 mio. kr.) og 5,15 pct. i forhold til investeringen.

En vurdering af de fremtidige effektiviseringsmæssige forhold kan på

nuværende tidspunkt ikke angives entydigt, men følges tæt gennem

hele projektet med det mål at opnå den maksimale synergieffekt og

effektivisering ved den geografiske sammenlægning af

driftsenhederne.

Udgangspunktet med hensyn til effektiviseringsgevinster i DNU er, at

der kan forventes en 4-5 pct. produktivitetsstigning i hospitalsdriften i

forlængelse af ibrugtagelse af nybyggeriet, dog med et potentiale på

op til 8 pct. afhængig af den anlægsøkonomiske ramme til

effektiviseringsinitiativer og -teknologier mm.

Intet effektiviseringskrav.

8 pct. af de nuværende driftsudgifter for de matrikler,

der skal indgå i det nye universitetshospital i Aarhus,

svarende til 456 mio. kr. (10-pl)

Intet effektiviseringskrav.

Anm.: Hvor PL ikke er angivet i regionernes potentialevurderinger, antages det at være årets priser på ansøgningstidspunktet.

Kilde: Projekternes ansøgning om endeligt tilsagn og regeringens endelige tilsagn.

Side 3

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Line Cecilie Høj Rosenkrands

Side 4

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 150

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 08-11-2019

Enhed: DAICY

Sagsbeh.: DEPMNH

Sagsnr.: 1909370

Dok. nr.: 1021323

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 114 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 114:

”Vil ministeren undersøge, om beregningsgrundlaget for effektiviseringskravene for

kvalitetsfondsbyggerierne er baseret på tilstrækkeligt underbyggede analyser?”

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at hver eneste krone, som regionerne spa-

rer på mere effektiv drift på de nye kvalitetsfondsstøttede sygehuse, bliver i regio-

nerne. Staten har dermed ikke taget penge ud af regionerne.

De kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en investering på i alt 49,3 mia. kr.

i 2019-priser, hvoraf staten med Kvalitetsfonden bidrager med 60 pct.

Det statslige tilskud til byggerierne er blandt andet betinget af, at regionerne realise-

rer konkrete effektiviseringskrav til de enkelte byggerier,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Totalrammer og effektiviseringskrav på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Totalramme

Effektiviseringskrav

Projekt

Mio. kr. (19-pl)

Procent*

Bispebjerg Hospital

3.511

159

Herlev Hospital

2.676

123

Nyt Hospital Nordsjælland

4.565

173

Hvidovre Hospital

1.718

Rigshospitalet

2.168

Sct. Hans Hospital

661

5,5

Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)

7.538

504

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV)

3.765

175

Regionshospitalet Viborg

1.360

102

Nyt Aalborg Universitetshospital

4.897

189

Universitetshospital Køge

4.771

208

Slagelse psykiatri

1.297

Slagelse Sygehus (somatik)

351

Kolding Sygehus

1.066

Nyt Universitetshospital i Odense (OUH)

7.530

385

Aabenraa Sygehus

1.477

114

I alt

49.349

2.406

Anm.: Kravene indeksreguleres med det regionale sundheds-pl ekskl. medicin. *Fx procent af driftsbud-

get. Beregningsgrundlaget for de procentuelle krav varierer fra projekt til projekt pga. forskellige forud-

sætninger,

jf. svar på SUU alm. del spm. 150.

Kilde: Regeringens endelige tilsagn til regionerne om støtte fra kvalitetsfonden.

Den overordnede forventning om, at arbejdet kan tilrettelægges mere effektivt på

nye sygehuse end i gamle, utidssvarende bygninger, er udtryk for en ambition om at

understøtte, at opgraderingen af vores sygehusstruktur også er en investering i mere

sundhed for pengene. Der er tale om en investering i en grundlæggende omlægning

af sundhedsvæsenet, der bl.a. omfatter en ny organisering mellem sygehusene og på

de enkelte sygehuse med færre, stærkere enheder med fælles akutmodtagelser og en

ny arbejdsdeling mellem sygehusene og den primære sundhedssektor,

jf. Sundheds-

styrelsens anbefalinger ”Styrket akutberedskab - Planlægningsgrundlag for det regio-

nale sundhedsvæsen” fra 2007.

Denne forventning har fra start været delt af Danske Regioner. Det fremgår fx af øko-

nomiaftalen for 2010, at

”Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som

skal medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at ge-

vinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgave-

løsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og mo-

derne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, lø-

bende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet.”

Midlerne fra Kvalitetsfonden er udmøntet af skiftende regeringer i perioden 2010-

2014 på baggrund af rådgivning fra Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (Erik

Juhl-udvalget). Ekspertpanelet blev nedsat som udmøntning af økonomiaftalen for

2008 og virkede indtil 2014. De konkrete effektiviseringskrav til de enkelte byggerier

er fastsat i de endelige regeringstilsagn om støtte fra kvalitetsfonden, som var base-

ret på indstillinger fra ekspertpanelet.

Ekspertpanelets vurderinger af projekterne var baseret på regionernes egne vurde-

ringer af potentialet,

jf. svar på SUU alm.del spm. 150

samt panelets egen ekspertise

og erfaring. Hertil fik ekspertpanelet konsulentbistand fra Deloitte.

Deloittes opgave var primært at gennemgå projektansøgningerne fra regionerne og

kvalitetssikre og analysere regionernes oplysninger mhp. at understøtte ekspertpane-

lets arbejde. Deloitte afgav ikke anbefalinger til regeringen eller ekspertpanelet vedr.

den konkrete fastsættelse af effektiviseringskrav til de enkelte projekter.

Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to

omfattende screeningsrapporter fra 2008 og 2010

, der bl.a. indeholder en række ge-

nerelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger.

Det gælder fx følgende:



Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af ene-

stuer og udvidet driftstid for scannere, ambulatorier m.m.

Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk

teknologi og fysiske rammer, der understøtter bedre patientforløb,

Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af ene-

stuer i nybyggeri,

https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Screening-vurdering.aspx

https://sum.dk/Aktu-

elt/Publikationer/Screening-vurdering-ii.aspx.

Ekspertpanelets sammensætning og kommisso-

rium fremgår af også af screeningsrapporterne.

Side 2



Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behand-

lingsformer, fx kikkertkirurgi i stedet for åben kirurgi,

Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget an-

vendelse af telemedicin m.m.

Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut

behandling på færre enheder og etablering af fælles akutmodtagelser med

speciallæger i front,

jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.

Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de

nye bygninger dels afspejlede de konkrete forbedringer, der kunne opnås med nye

bygninger, dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forven-

tes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om

at frigøre ressourcer ved at understøtte bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejds-

gange og bedre patientforløb – ikke om at løse den samme opgave på samme måde

med færre ressourcer.

Det var et krav til projekterne og et væsentligt kriterium i vurderingen af, hvilke pro-

jekter der skulle tildeles støtte, at regionerne kunne sandsynliggøre et væsentligt ef-

fektiviseringspotentiale i de nye bygninger.

Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for

det enkelte byggeri (fx om der var tale om en tilbygning til et eksisterende hospital el-

ler nybyggeri, om der var tale om somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der var mu-

lighed for at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpane-

let en konkret vurdering af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af re-

gionernes egne potentialevurderinger,

jf. også svar på SUU alm. del spm. 150 vedr.

regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.

Fastsættelsen af de konkrete investeringskrav er sket på det bedst mulige grundlag

under de givne forudsætninger. Da kravene blev fastsat, var det i de fleste tilfælde

endnu uklart, hvordan det enkelte sygehusbyggeri ville komme til at se ud. Derfor er

det også helt naturligt, at der ikke på forhånd lå en detaljeret plan for realiseringen af

effektiviseringskravene.

Sundheds- og Ældreministeriet har – også i forlængelse af Rigsrevisionens beretnin-

ger om sygehusbyggerier fra 2011 og 2014 – aftalt med Danske Regioner, at regio-

nerne løbende skal rapportere om, hvordan og hvornår de konkret vil realisere de

forudsatte gevinster,

jf. svar på SUU alm. del spm. 120 og 149.

Det skal fremme, at de

enkelte sygehuse så tidligt som muligt arbejder konkret med at omlægge arbejds-

gange, optimerer logistik mv.

På den måde understøtter det statslige tilskud, at regionerne leverer reelle effektivi-

seringer og ikke bare rammebesparelser, som ville betyde, at personalet skulle løse

de samme opgaver på kortere tid og med færre hænder.

Jeg er fuld af respekt for det store arbejde, der er gjort og fortsat pågår med at om-

lægge driften ude på de enkelte afdelinger og sygehuse.

Side 3

Det er værd at bemærke, at gevinsterne allerede er fuldt realiseret på de første byg-

gerier i Kolding og Slagelse, og at gevinsterne bliver realiseret løbende på de reste-

rende byggerier,

jf. svar på SUU alm. del spm. 120 og 149.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Martin Nyrop Holgersen

Side 4

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 150

Offentligt

Hol ergsgade

DK‐

Kø e hav K

T +

F +

M su @su .dk

W su .dk

Dato: ‐ ‐

E hed: DAICY

Sags eh.: DEPMNH

Sags r.:

Dok. r.:

Folketi gets Su dheds‐ og Ældreudvalg

Folketi gets Su dheds‐ og Ældreudvalg har de . okto er

stillet følge de

spørgs ål r.

Al . del til su dheds‐ og ældre i istere , so her ed esvares.

Spørgs ålet er stillet efter ø ske fra Peder Hvelplu d EL .

Spørgs ål r.

”Mi istere edes redegøre for, o effektiviseri gskrave e fra Erik Juhl‐udvalget sta‐

dig er realistiske, år a tager i etragt i g, at de lavthæ ge de gevi ster ved ef‐

fektiviseri ger er høstet ge e realiseri g af effektiviseri ger so følge af produkti‐

vitetskravet.”

Svar:

Ekspertpa elet forudsatte ekspli it i vurderi ge af regio er es a søg i ger og i de

e delige støttetilsag til projekter e, at effektiviseri gsgevi ster e på de ye

sygehuse skulle ku e realiseres i tillæg til det årlige produktivitetskrav på p t.

De e præ is var også e del af de sa lede forståelse ed Da ske Regio er, jf.

bl.a. økono iaftalen for

, og der ed e ke dt præ is for regio er e, da de

hver især i si tid forholdt sig til det ko krete effektiviseri gspote tiale for de ye

sygehuse.

Produktivitetskravet på p t.– der lev suspe deret i

og e deligt afskaffet ed

øko o iaftale for

– urde derfor ikke være e hi dri g for at realisere de

forudsatte effektiviseri ger.

I forhold til det ere overord ede spørgs ål o , hvorvidt effektiviseri gskrave e er

realistiske, ka jeg oplyse at regio er e ‐ l.a. p a. Rigsrevisio e s eret i ger o

sygehus yggerier fra

– rapporterer årligt til SUM o ar ejdet ed

realiseri g af de aftalte effektiviseri gsgevi ster.

Rapporteri ge sker efter et ko ept, der er aftalt elle regio er e og i isteriet,

og Rigsrevisio e har if . opfølg i ge på Beret i g o sygehus yggerier II fra

lukket

kvitteret for, at det udgør e tilfredsstille de ra

e for opfølg i ge

på effektiviseri gsar ejdet.

Hvert projekt skal redegøre detaljeret for de e kelte effektiviseri gstiltag, og

regio er e kvitterer lø e de for, at gevi ster e ka realiseres so forudsat.

Effektiviseri gskravet træder fra state s side i kraft i år ét efter fuld i rugtag i g,

e regio er e vælger på de fleste projekter at realisere gevi ster e lø e de i åre e

op til i rugtag i g, hvorved der frigøres idler til regio al prioriteri g i dtil

effektiviseri gskravet træder i kraft. AUH er f i rugtaget i

, og skal derfor først –

i he hold til de statslige tilsag skrav – ku e realisere effektiviseri ger i

. / .

Kvalitetsfo dsprojekter e i Slagelse psykiatri og Koldi g, der lev i rugtaget i

, har realiseret de forudsatte effektiviseri gsgevi ster so pla lagt. Der var

ikke k yttet et effektiviseri gskrav til akut odtagelse i Slagelse, so lev i rugtaget

E delig er det vigtigt at u derstrege, at hver e este kro e, so regio er e sparer på

ere effektiv drift på de ye sygehuse, liver i regio er e. State har der ed ikke ta‐

get pe ge ud af regio er e.

Jeg he viser i øvrigt til svar på SUU al . del sp .

vedr. status på regio er es

realiseri g af effektiviseri gskrave e.

Med ve lig hilse

Mag us Heu i ke / Marti Nyrop Holgerse

Side 2

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 150

Offentligt

Hol ergsgade

DK‐

Kø e hav K

T +

F +

M su @su .dk

W su .dk

Dato: ‐ ‐

E hed: DAICY

Sags eh.: DEPLCHR

Sags r.:

Dok. r.:

Folketi gets Su dheds‐ og Ældreudvalg

Folketi gets Su dheds‐ og Ældreudvalg har de . okto er

stillet følge de

spørgs ål r.

Al . del til su dheds‐ og ældre i istere , so her ed esvares.

Spørgs ålet er stillet efter ø ske fra Peder Hvelplu d EL .

Spørgs ål r.

”Hvor la gt er de e kelte regio er ed realiseri ge af effektiviseri gskrave e, jf.

forrige spørgs ål?”

Svar:

Regio er e rapporterer årligt til SUM o ar ejdet ed realiseri g af de aftalte

effektiviseri gsgevi ster.

Rapporteri ge sker efter et ko ept, der er aftalt elle regio er e og i isteriet,

og Rigsrevisio e har if . opfølg i ge på Beret i g o sygehus yggerier II fra

lukket

kvitteret for, at det udgør e tilfredsstille de ra

e for opfølg i ge

på effektiviseri gsar ejdet.

Hvert projekt skal redegøre detaljeret for de e kelte effektiviseri gstiltag, og

regio er e kvitterer lø e de for, at gevi ster e ka realiseres so forudsat.

Regio er es forve tede realiseri g af effektiviseri gskrave e på kvalitetsfo dspro‐

jekter e fre går af ta el ede for. Ved projekter es se este effektiviseri gsrap‐

porteri g er der realiseret effektiviseri ger for

io. kr. ‐pl , svare de til

p t. af det sa lede krav.

Baseret på projekter es se este rapporteri g o status på ar ejdet ed effektivise‐

ri ger er forve t i ge , at der ulti o

er realiseret effektiviseri ger for i alt ,

ia. kr. ‐pl , svare de til p t. af det sa lede krav på , ia. kr. ‐pl .

De sa lede forve tede profil på realiseri g af effektiviseri gskrave e aseret på

de se este rapporteri g fra regio er e fre går af figur .

Effektiviseri gskravet træder fra state s side i kraft i år ét efter fuld i rugtag i g,

e regio er e vælger på de fleste projekter at realisere gevi ster e lø e de i åre e

op til i rugtag i g, hvorved der frigøres idler til regio al prioriteri g ‐ heru der fi‐

a sieri g af flytteudgifter ‐ i dtil effektiviseri gskravet træder i kraft.

Kvalitetsfo dsprojekter e i Slagelse psykiatri og Koldi g, der lev i rugtaget i

, har realiseret de forudsatte effektiviseri gsgevi ster so pla lagt. Der var

ikke k yttet et effektiviseri gskrav til akut odtagelse i Slagelse, so lev i rugtaget

Tabel

Regio er es realiseri g af effektiviseri gskrav

Projekt

Krav ved tilsag ,

io. kr. ‐pl

Pla lagt fuld

i rugtag i g

Realiseret elø ,

jf. regionernes seneste

rapportering

Mio. kr. ‐

A del,

p t.

Forve tet realiseret elø ulti o

, jf. regionernes

seneste rapportering

Mio. kr.

‐pl

A del, p t.

Nyt Hospital Bispe jerg

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Hvidovre

Nyt Hospital Nordsjælla d

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri S t. Ha s

Regio Hovedstade i alt

Det Nye U iversitetshospital i

Aarhus

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup

Regio shospitalet Vi org

Regio Midtjylla d i alt

Nyt Aalborg U iversitetshospital

U iversitetshospital Køge

Psykiatri i Slagelse

Regio Sjælla d i alt

Koldi g Sygehus

Nyt Ode se U iversitetshospital

Sygehus Sø derjylla d, Aa e raa

Regio Sydda ark i alt

I alt

A .: Effektiviseri gskrave e reguleres ed det regio ale su dheds‐pl ekskl. edi i .

Kilde: Projekter es se este effektiviseri gsrapporteri g til Su dheds‐ og Ældre i isteriet.

Figur

Sa let forve tet profil på regio er es realiseri g af effektiviseri gskrav

Kilde: Se este rapporteri g fra regio er e o realiseri g af effektiviseri gskrav.

Mio. kr.

‐pl

Med ve lig hilse

Mag us Heu i ke / Li e Ce ilie Høj Rose kra ds

Side 2