Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-12-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1910651
Dok. nr.: 1048758
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 230 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 230:
”I
2018 blev der afsat 17 mio. kr. til en styrket indsats for stofskiftepatienter, hvoraf
der er afsat 5,3 mio. til oprettelse af patientskoler:
Til initiativet om oprettelse af patientskoler e.l. er der afsat 5,3 mio. kr., som skal gå
til at støtte og uddanne patienter med lavt stofskifte i deres sygdom og livet med en
kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen er gået i gang med at udarbejde et sygdomsspeci-
fikt informationsmateriale til kommunerne. Styrelsen forventer i sommeren 2019 at
slå en pulje op, som relevante patientforeninger kan søge, evt. i samspil med kon-
krete kommuner, til at løfte selve opgaven med patientvejledning og -uddannelse på
baggrund af informationsmaterialet.
Har ministeren samme opfattelse som Odense Kommune, der tilsyneladende ikke
”fi der ålgruppe oplagt i forhold til ko
u ale i dsatser”?”
Svar:
Nej, jeg finder
–
ligesom den tidligere regering, som spørgerens eget parti var en del
af, og som sammen med DF afsatte midlerne til projektet
–
at det generelt er relevant
for målgruppen.
Lavt stofskifte er en relativt udbredt kronisk sygdom i Danmark. I 2017 var 152.350
personer i Danmark i behandling med standardbehandlingen for sygdommen. Hertil
kommer et mindre antal i behandling med anden medicin mod lavt stofskifte. Til sam-
menligning med andre kroniske sygdomme i Danmark var der ifølge Register for ud-
valgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser i 2017 ca. 235.000 voksne med
type 2-diabetes, ca. 187.000 med KOL, og ca. 171.000 med knogleskørhed.
De fleste af landets kommuner tilbyder allerede kurser i sygdomsmestring til borgere
med kroniske sygdomme herunder for eksempel KOL og type2-diabetes. Aktuelt fin-
des der ikke lignende tilbud målrettet borgere med lavt stofskifte.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er autoimmunitet er den hyppigste årsag til lavt stofskifte
(>85%), og tilstanden er kronisk og ofte livslang. Behandlingen er rettet mod normali-
sering af stofskiftet, men en mindre gruppe af patienter kan fortsat opleve sympto-
mer på lavt stofskifte på trods af en blodprøvemæssig (biokemisk) normalisering af
stofskiftet. Tilbud om sygdomsmestring, herunder patientskoler e.l., kan således
ifølge styrelsen være af væsentlig betydning for patienter med lavt stofskifte.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen