Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-12-2019
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 1910042
Dok. nr.: 1036749
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 225 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 225:
”Tager
ministeren det ansvar, der ligger i at behandle børn livslangt med hormoner
uden at kende risikoen?
”
Svar:
Den sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold, herunder behandling, hos børn
og unge er reguleret i Sundhedsstyrelsens Specialeplan og beskrevet i Sundhedssty-
relsens vejledning nr. 9658 af 16/08/2018 om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidenti-
tetsforhold.
Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved
kønsidentitetsforhold, kræver den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behand-
ling af kønsidentitetsforhold hos personer under 18 år helt særlig ekspertise foran-
kret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde bestående af både speciallæger i pæ-
diatri med særlig erfaring på området og kompetencer i pædiatrisk endokrinologi,
vækst og reproduktion samt kønsidentitetsforhold, samt speciallæger i børne- og
ungdomspsykiatri med særlig erfaring og kompetencer inden for kønsidentitetsfor-
hold hos børn og unge.
Det siger sig selv, at jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens vejledning om sund-
hedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, som bl.a. er udarbejdet med baggrund i
rådgivning fra eksperter inden for området og med inddragelse af LGBTI-organisatio-
ner.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at der i september 2019 blev etableret et Videnscenter for
sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold i Sundhedsstyrelsen. Aktuelt er der
afsat 5,5 mio. kr. over en treårig periode (2019-2021) til såvel etablering som drift af
videnscentret, herunder midler til forskning. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er
behov for at prioritere offentlige midler til forskning i området, også langsigtet forsk-
ning, da området er et mindre, men meget vigtigt forskningsfelt, hvor private forsk-
ningsmidler kan være svære at få.
Videnscenteret skal indsamle og formidle sundhedsfaglig viden til fagpersoner i regio-
ner og kommuner, brugere og pårørende samt uddele midler til forskning. Videnscen-
teret arbejder på nuværende tidspunkt med udvælgelse af fokusområder, hvor der
bl.a. er behov for mere viden og forskning. I den forbindelse blev børn og unge sær-
ligt fremhævet som et muligt fokusområde.