Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2124446_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-12-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 1910139
Dok. nr.: 1048684
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 220 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 220:
”Sundheds-
og Ældreudvalget pålagde med beretning nr. 6 af 30. maj 2017 om medi-
cintilskud den tidligere regering at finde en politisk løsning på det ujævnt fordelte
medicintilskud, der giver store udsving i borgernes egenbetaling til medicin. Vil mini-
steren give udvalget en status på arbejdet? Vil ministeren også i lyset af den aktuelle
debat om pludselige prisstigninger på medicin give en vurdering af, om en løsning
med en modernisering og digitalisering af den nuværende henstandsordning kan
være en hjælp for borgerne i disse situationer?”
Svar:
Den tidligere regering blev med beretning nr. 6 af 30. maj 2017 pålagt at finde en løs-
ning for det ujævnt fordelte medicintilskud. Der blev i det tidligere Sundheds- og Æl-
dreudvalg opnået enighed om, at der skulle findes en udgiftsneutral løsning uden at
ændre på egenbetalingen for borgerne. Der var endvidere enighed om, at der skulle
arbejdes mod en digitalisering af henstandsordningen for medicinudgifter, da dette
potentielt kunne afhjælpe problemet med, at borger forlader apoteket uden at købe
deres medicin.
Den tidligere regering nåede ikke at få gennemført en digitalisering af henstandsord-
ningen inden folketingsvalget.
Jeg har efter sommerferien taget sagen op, og har bedt mit ministerium om at fort-
sætte dialogen med relevante parter for at få afdækket, hvordan vi bedst muligt kan
arbejde videre mod en digitalisering af henstandsordningen. Det er dog forventnin-
gen, at en digitalisering af henstandsordningen ikke kan gennemføres uden finansie-
ring. Det konkrete beløb skal afklares yderligere.
En digitalisering af henstandsordningen kan, afhængig af omfanget af den valgte løs-
ning, gøre det muligt for alle borgere at indgå en aftale om en henstandsordning.
Dette indebærer, at borgerne, mod at betale 342,50 kr. om måneden svarende til
4.110 kr. årligt, kan få udleveret deres receptpligtige medicin på apoteket. Dvs. at
borgeren i de enkelte måneder ikke vil opleve de konkrete udsving i medicinpriserne,
da der betales en fast månedlig rate på 342,50 kr.
Henstandsordningen kan imidlertid ikke ændre på at stigende og faldende medicin-
priser kan påvirke borgerens årlige udgifter til medicin. Reglerne for medicintilskud
sikrer dog, at borgeren ikke kan komme til at betale mere end 4.110 kr. årligt for
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om ujævnt fordelte medicintilskud, der giver store udsving i borgernes egenbetaling til medicin, til sundheds- og ældreministeren
receptpligtig medicin, forudsat at det billigste alternativ vælges, uanset hvor meget
priserne stiger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rasmus Hølge-Hazelton
Side 2