SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvad er en faglig forsvarlig indlæggelsestid for voksne personer med skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse og depression, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 01-11-2019

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPMAS

Sagsnr.: 1908615

Dok. nr.: 1014747

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 22 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 22:

”Hvad

mener ministeren er en faglig forsvarlig indlæggelsestid for voksne personer

med skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse og depression, målt i antal dage og fordelt

på de tre diagnosegrupper?”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen:

”Su dhedsstyrelse vurderer, at det ikke er uligt at opgøre de eksakte forsvarlige

indlæggelsestid for de angivne patientgrupper, da forløbene for de enkelte patienter

er meget forskellige. Indlæggelsestiden vil således afhænge af en lang række faktorer

bl.a. sygdomsgraden, komorbiditet, effekt af behandling, behov for videre udredning,

hvorvidt der er tale om nyopstået sygdom, sociale forhold, netværk, misbrug mv., og

det vil altid være en faglig vurdering af den enkelte patient, hvorvidt og til hvilken tid

patienten kan udskrives. For de adspurgte sygdomskategorier uddybes nedenfor.

Skizofreni og andre diagnoser

Skizofreni er den hyppigste lidelse inden for det skizofrene spektrum og debuterer of-

test i 20-30 års alderen. Skizofreni kan forløbe meget forskelligt, i nogle tilfælde kan

man komme sig fuldstændigt, og i andre tilfælde er skizofrenien en kronisk lidelse

med vedvarende eller tilbagevendende psykose. Mennesker med skizofreni kan være

præget af gennemgribende forstyrrelser af såvel tænkning som funktionsevne og kan

være ledsaget af psykoser med tab af realitetssans med vrangforestillinger samt hal-

lucinationer. Behandlingen af patienter med skizofreni kan foregå både ambulant og

ved indlæggelse.

En nyopstået psykose kan have forskellige årsager og vil i nogle tilfælde være første

tegn på skizofreni, men kan også skyldes en række andre årsager. Afhængig af årsa-

gen vil patientens forløb tage kortere eller længere tid. Der kan være tale om en en-

keltstående psykotisk episode eller den første psykotiske episode i en fremtidig

række af tilbagevendende psykoser. Den enkeltstående psykotiske episode kan være

udløst af eksempelvis en psykosocial belastning (stress) eller efter indtagelse af eufo-

riserende stoffer. Er psykosen opstået som følge af indtagelse af euforiserende stof-

fer vil den ofte aftage relativt hurtigt, dvs. i løbet af få dage, dog afhængig af hvilket

euforiserende stof, der er blevet anvendt. Såfremt man vil arbejde med at gøre pati-

enten stoffri, vil det kræve længere tid (måneder til halve år og potentielt længere) at

sikre, at patienten er helt ude af stoffernes indflydelse på hjernen og etableret i en ny

stoffri tilværelse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvad er en faglig forsvarlig indlæggelsestid for voksne personer med skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse og depression, til sundheds- og ældreministeren

Patienter som indlægges for første gang på baggrund af nyopstået skizofreni ofte

med psykose vil ofte have behov for et længerevarende indlæggelsesforløb. Forløbet

bør indeholde grundig udredning, observation uden medicinsk behandling, psykoedu-

kation mv. Ved opstart af antipsykotisk medicin vil effekten først sætte ind efter no-

get tid (kan variere fra dage til uger). Yderligere er der en række forhold ved opstart

af antipsykotisk medicin, der bør tages hensyn til og som vil have betydning for ind-

læggelsestiden, herunder passende observationstid samt den nødvendige tid til grun-

dig opfølgning og justering af dosis efter opstart af behandling. Der er således ofte

tale om et længerevarende behandlingsforløb, hvor nogle patienter vil have brug for

indlæggelser i flere uger, men afhængig af patientens tilstand kan dele af behandlin-

gen evt. foregår ambulant.

Patienter med skizofreni, der er i antipsykotisk behandling, eller en patient som tidli-

gere har været i behandling, men som har fået tilbagefald efter i længere tid at have

været ophørt med medicinen, kan opleve et psykotisk gennembrud eksempelvis pga.

en psykosocial belastning (stress) eller medicinsvigt. I dette tilfælde vil indlæggelsen

ofte kunne være relativt kort (fra få dage til 1-2 uger), men der vil for mange af pati-

enterne også være behov for et længerevarende forløb afhængig af den konkrete

problematik.

Bipolar affektiv sindslidelse

Bipolar affektiv sindslidelse er karakteriseret ved faser med store udsving i stemnings-

lejet. Såvel maniske som depressive faser kan være med psykotiske symptomer. Bipo-

lar affektiv lidelse er næsten altid tilbagevendende og så godt som alle patienter, der

har haft en behandlingskrævende mani, vil udvikle flere episoder.

En del af patienterne med bipolar affektiv sindslidelse behandles ambulant, men

både depressive faser som maniske faser kan kræve indlæggelse, hvorfor en væsent-

lig andel også indlægges. Ved maniske faser bør behandlingen ske under indlæggelse

og strække sig over flere uger. Når den maniske fase er overstået, vil man påbegynde

et forløb med psykoedukation og drøfte forebyggende behandling (fx i form af stem-

ningsstabiliserende medicin) samt nedtrapning af den (typisk antipsykotiske) behand-

ling, som var nødvendig i den akutte fase.

Ved alvorlige depressive faser kan der være behov for indlæggelse, for uddybning se

nedenfor i afsnittet Depression.

Depression

Depression er den hyppigst forekommende lidelse i det affektive spektrum. Sympto-

merne strækker sig fra lettere nedtrykthed til svære symptomer, der hindrer et al-

mindeligt hverdagsliv. En depression kan klassificeres som mild, moderat eller svær

alt efter antal og intensitet af symptomer. Mere end halvdelen af dem der har ople-

vet en depression, vil opleve endnu en depressiv episode.

Langt størstedelen af mennesker med depression (97%) behandles ambulant, men

for de få indlagte gælder, at de er svært syge. For denne gruppe vil antidepressiv me-

dicin i kombination med anden behandling oftest være nødvendig, og vil typisk tage

uger (6-8) om at virke i bedste fald. Hvis patienterne har en meget svær depression,

bruges Elektrokonvulsiv behandling (ECT), som virker i løbet af få uger. Ved effekt af

behandlingen, kan patienten potentielt nøjes med en måneds indlæggelse, men der

kan være patienter der ikke responderer i tilstrækkelig grad på behandlingen eller at

der opstår ko plikatio er, hvilket edfører et væse tligt læ gere forløb.”

Side 2

Jeg henholder mig til ovenstående bidrag fra Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Maja Sørensen

Side 3